.:: Tidslerne - et livsbekræftende fællesskab ::.
2018
Startside



Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Behandling - alternativ
Hårmineralanalyse
Mette V. Hauberg

En hårmineralanalyse bruges som et redskab til måling af kroppens mineral- og tungmetalstatus. Er man syg eller ønsker at forebygge, så er det vigtigt, at man har den rette mineralbalance, og at man ikke er tungmetalforgiftet.

Mineraler er vigtige elementer i vores kropskemi. Mangler eller ubalancer mellem mineralerne kan vise sig ved forskellige symptomer som for eksempel træthed, svækket immunforsvar, hovedpine og andre skavanker.

Tungmetaller er til stede i vores omgivelser og dermed også i os. Vi bliver udsat for tungmetaller i vores dagligdag, for eksempel via forurening, via amalgamfyldninger og/eller via fysisk berøring på tungmetalgenstande. De kan belaste eller forgifte os, alt efter mængden, vi bliver udsat for. Tungmetaller befinder sig kun kortvarigt i blodet, som bare er et transportorgan, indtil tungmetallerne bliver aflejret i depoter i forskellige organer.

Der er ingen entydig definition på tungmetaller. Nogle vil definere tungmetaller som ”giftige” metaller og inddrage visse letmetaller som for eksempel aluminium, arsen og titanium under tungmetallerne. Et tungmetal nedbrydes aldrig, men vil recirkulere i det uendelige.

Nogle tungmetaller er giftige og har ingen nyttefunktion i kroppen. Det gælder for eksempel kviksølv, cadmium, bly og arsen.

Andre tungmetaller er essentielle, hvilket vil sige, at vi har brug for dem i små mængder i føden. Som eksempler kan nævnes kobber, jern, mangan og zink.
Analysen tester for de 16 vigtigste mineraler: bor, calcium, fosfor, jern, krom, kobolt, kalium, kobber, magnesium, mangan, molybdæn, natrium, nikkel, selen, vanadium og zink og 5 tungmetaller: aluminium, arsen, bly, cadmium og kviksølv .

Håranalysen giver et præcist billede af mineral- og tungmetalniveauer tilbage i tiden og er et godt og brugbart supplement til gængse undersøgelsesmetoder som blod- og urinprøver, der kun giver et ”her og nu billede”.

Mineraler og tungmetaller lejrer sig i håret, hvor de er fastbundet og forbliver uændret i det udvoksede hår. Analysen giver derfor et nøjagtigt billede af, hvad der er ophobet i kroppen i hårets voksetid. Ofte vælger folk at få cirka 3 cm hår analyseret, da dette giver et indblik over de sidste tre måneder.

Selve prøven (1/4 g) tages fra nakken. Det er oftest de inderste 3 cm af håret tættest på hovedbunden, der bruges. I laboratoriet gennemgår håret en vaskeproces (tre gange) og tørres herefter i tre timer ved 100 °C. Herefter, tilsættes diverse væsker og til sidst analyseres ved hjælp af optisk emissionsspektroskopi.

HAIR-Scan har over 15 års erfaring indenfor området, og vores hårmineral-analyserapport kommer med en beskrivelse af, hvilke mineraler, der er i ubalance, og hvad det kan give af symptomer, hvilke madvarer eller tilskud der kan anbefales for at rette op på ubalancerne eller belastningerne, samt en beskrivelse af nogle af de kosttilskud og naturlægemidler, vi har erfaring for kan gavne ud fra de symptomer, der er afkrydset i patientarket.

En hårmineralanalyse kan bruges af alle, dog vil mange få et større udbytte af analysen ved at alliere sig med en behandler med erfaring i brugen af hårmineralanalyser. HAIR-Scan har ikke funktion som behandler, men har samarbejde med forskellige behandlere rundt omkring i landet.

Der er mange mønstre i analysen, og de kan have forskellige årsager, og derfor vil arbejdet med hårmineralanalysen fra behandlerside bestå i at se helheden i analyseresultatet.

Hårmineralanalyser er ikke noget nyt. De er i mange år blevet benyttet inden for retsmedicin til opklaring af dødsårsager, samt af behandlere, der har ønsket en mineralprofil som led i et helhedsbillede af deres patienter til brug for diagnosen.


Af Lars Bo Sørensen, newstart3@hotmail.com
”Jeg er vild med håranalyse. Derfor har jeg to test. Den første er fra 2008, før min kræftsygdom, og den anden er fra 2017, efter min kræftsygdom, ni år senere, med andre ord efter strålebehandling, operation og generel livsstilsændringer. Før min kræftsygdom havde jeg 11 tal i ”det røde felt”. Nu har jeg ”kun” fire tal (se nedenfor).
Før hårmineralanalysen modtog jeg et testkit fra HAIR-Scan. Jeg klippede selv en hårprøve (1/4 g), taget fra nakken, dvs. de inderste 3 cm af håret tættest på hovedbunden (pas på med saksen). Med testkit fulgte en enkel og simpel vægt til at veje håret samt et ”patientark”, et spørgeskema med forskellige detaljer. Det afklippede hår kom jeg i en lille pose og sendte det retur til HAIR-Scan.
Cirka 14 dage senere modtog jeg rapporten fra HAIR-Scan med hårmineralanalysen. Analysen gav en grundig beskrivelse af de mineraler i min krop, der er i ubalance, og hvad det kan give af symptomer, samt hvilke madvarer eller tilskud, der kan anbefales for at rette op på mine ubalancer eller belastningerne, og en beskrivelse af nogle af de kosttilskud og naturlægemidler, HAIR-Scan vil anbefale mig ud fra de symptomer, som jeg afkrydsede i patientarket. For eksempel afkrydsede jeg træthed. Rapporten beskriver anbefalede tilskud for træthed. Min hårmineralanalyse fra HAIR-Scan er på syv sider, der slutter på sidste side med et vurderingsgrundlag med konkrete forslag til behandling. Disse forslag er udelukkende baseret på resultatet af min hårmineralanalyse. Det er de RØDE tal i analysen som er interessante, dvs. det ”røde felt” jeg nævnte. Et element under eller over normalen er markeret med rødt i analysen.
Min hårmineralanalyse fra HAIR-Scan er derfor meget fyldestgørende og inkluderer behandlingsforslag. HAIR-Scan anbefaler enhver patient at samarbejde med en kostterapeut for at få største udbytte af hårmineralanalysen. Alle disse behandlere har indsigt i håranalysen og kan give det store overblik, noget som den enkelte patient kan mangle. I min situation vil en behandler med overblikket kunne sørge for, at jeg bliver fulgt i nogle måneder for at sikre, at balancen i kroppen genoprettes.”







Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 228 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade