2018
Startside



Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Behandling - alternativ
Abrikoskerner dræber cancerceller
Christina Santini

Hvordan laetril (B17) fra abrikoskerner målrettet dræber cancerceller

Hvorfra stammer laetril?
Kilden til laetril er naturligt forekommende og kaldes amygdalin. Dette stof findes primært i de nødvendige terapeutiske doser i bitre abrikoskerner. Desværre tror mange stadig i dag, at indtag af disse kan forårsage alvorlig cyanidforgiftning. Dette er en skrøne.

Fem Hurtige fakta om laetril:

Hvor kan man få laetrilterapi?
Laetrilterapi er tilgængeligt i udlandet, blandt andet i Mexico – ligeledes kan man bestille laetril eller B17-kosttilskud online fra visse nichesites. Denne artikel vil dog udelukkende fokusere på de naturlige kilder til laetril i form af stoffet amygdalin, som altså findes i lettilgængelig form i mange af vores madvarer.

Hvor findes amygdalin?
Amygdalin findes mange steder – de fleste er dog lavpotente, det vil sige en stor del af den daglige kost skal inkludere følgende madvarer for at opnå terapeutisk effekt:
Æblekerner, lucernespirer, abrikoskerner, bambusskud, byg, roetop, bitre mandler, brombær, boysenbær, ølgær, brune ris, boghvede, cashewnødder, kirsebærkerner, tranebær, eukalyptusblade, ribs, favabønner, hørfrø, garbanzobønner (kikærter), stikkelsbær, linser, limabønner, hørfrøkød, macadamianødder, hirse, hirsefrø, ferskenkerner, pekannødder og blommekerner.
Det kan dog let blive lidt uoverskueligt at danne sig et klart overblik over, hvorvidt indtaget er stort nok til at skabe en reel anticancer-effekt via laetrilproduktion. Derfor gør de fleste det, at de vælger bitre abrikoskerner til at sikre et målbart og dagligt indtag af amygdalin.

Hvordan virker bitre abrikoskerner?
Abrikoskerner indtaget via stoffet amygdalin er som nævnt en af de mest potente måder at øge sit indtag af laetril på. Amygdalin indeholder fire substanser. Heraf er to glukose, et er benzaldehyd og et andet er cyanid.

Glukosemolekylerne i amygdalin afspejler naturens genialitet: Glukosen tiltrækker cancerceller, netop fordi cancer trives på sukker.
Det er i denne sammenhæng væsentligt at forstå, at det er fuldstændigt korrekt, at både cyanid og benzaldehyd er giftige, såfremt de forekommer som frie molekyler. Men når de indgår som en del af et andet molekyle – og dermed er ”bundet” – er de ganske og aldeles ufarlige. Det er derfor, vi IKKE bliver syge af at spise mange af de hverdagsfødevarer, som altså indeholder cyanid.

I raske celler findes enzymet rhodanese til overflod. Det er dette enzym, der forhindrer laetril eller B17 i at være giftigt for raske celler.
Rhodanese binder cyanid til det sulfurholdige rhodanese, hvilket fører til omdannelsen fra cyanid til cyanat.

Cyanat er en ufarlig substans, der nemt kan elimineres via urinen uden at beskadige raske celler.
Cancerceller derimod indeholder beta-glucosidaseenzymer – det gør raske celler ikke. Beta-glucosidase åbner for cyanid og benzaldehyd. Denne reaktion resulterer i, at cancerceller dræbes. Denne proces sker KUN for cancerceller, da kun cancerceller har beta-glucosidaseenzymet. Det er ret genialt – og igen et bevis på, hvor kompliceret og intelligent naturen er indrettet.

I modsætning til laetril, der går målrettet efter cancerceller, ser vi kemoterapi der ikke differentierer mellem raske og syge celler.
Det er derfor kemoterapi skal bruges med omtanke i forhold til de få specifikke cancertyper, hvor den har vist sig at være effektiv i forhold til helbredelsesraten. Samtidig bør der altid iværksættes en massiv modindsats for at undgå nedbrydning af immunforsvaret og permanente DNA-skader.

Laetril/amygdalin er dog ikke magisk.

Igen må vi huske, at maden er fundamentet – tilskud og superfoods som bitre abrikoskerner er kun effektive, dersom fundamentet – maden – er i orden.
Med andre ord nytter det ikke stort at indtage bitre abrikoskerner, såfremt hovedparten af måltiderne består af sukker og hvedeprodukter. Amygdalin virker ved at tiltrække cancercellerne med deres glukosemolekyler. Men, og her kommer der et men: Svømmer kroppen allerede i sukker, kan cancer formere sig desuagtet.

Laetril, B17, også kendt som amygdalin skal kombineres med en basal anticancer-koststrategi for at virke.
Det vil i korte træk sige:
Mindre sukker, hvede, komælk og produkter heraf, rødt kød, omega-6 – og mere frugt, grønt, grove kornsorter, bælgfrugter, fisk, gede- og fåremælksbaserede produkter samt omega-3.

"En ting, jeg tit ser hos mine klienter med cancer, er desværre en tendens til at spise for fedtfattigt i deres forsøg på at leve sundt".
Fedt er absolut nødvendigt for at reparere DNA-skader, balancere hormoner, styrke immunforsvaret og forhindre insulinresistens. Undgår man kød og fokuserer meget på grøntsager, er det en nem faldgrube desværre. Og der skal en del fedt til for at hindre inflammationsprocesser. Samtidig er det en fin balance mellem omega-6, omega-3 og kortkædet mættet fedt – som IKKE skal undgås, men som er absolut nødvendige, da de indgår i cellemembranerne og dermed kan modvirke autoimmune sygdomme i at opstå i kølvandet på en cancerdiagnose.

Fungerer lever og galde som det skal, kan man som nem huskeregel tilføje 4-5 spsk. fedtstof dagligt.
Jeg anbefaler som udgangspunkt 1 spsk. fiskeolie, 1 spsk. økologisk smør/jomfru kokosolie, 1 spsk. jomfru olivenolie og 1 spsk. jomfru hørfrøolie til måltiderne i løbet af dagen. Så burde man være basalt dækket ind og ikke få de store blodsukkersvingninger. Ja, du læste rigtigt: Jeg skrev smør. Økologisk smør er den eneste undtagelse, hvad angår komælksprodukter – dette grundet stort set totalt fravær af indholdet af de problematiske stoffer kasein og laktose.
Smør er en af de bedste og eneste kilder til butyrat (smørsyre) – et af de mest effektive midler til reparation og vedligeholdelse af sund mave-tarmflora. Men mere om det en anden gang – der ligger også nogle gratis handouts på min hjemmeside om emnet, hvis du ikke kan vente. Det er dog altid en god idé at justere fedtindtag, doser og typer til ens specifikke helbredsbehov – og dette kræver indblik i laboratorieprøver med videre. Generelle anbefalinger er netop kun det: generelle.


Vigtigt at vide:
Dosis og anbefalinger
NB: C-vitaminer skal tages sammen med laetril.
Aktiv cancer: 20-40 abrikoskerner dagligt.
Startdosis skal altid være maks. 3 abrikoskerner, og derefter øges dosis med 1 pr. dag, indtil fuld anbefalet dosis er nået. Oplever man kvalme eller hovedpine undervejs, stoppes indtaget straks. Dette er en indikation på, at en smule cyanid kan være nået ud i de raske celler – det er dog ufarligt i disse små doser, men det er et tegn på, at man IKKE skal fortsætte med at øge sin dosis, da kroppen har sagt stop her. Dette skyldes oftest, at man har nogle mave-tarmproblemer eller for eksempel har indtaget probiotika sammen med abrikoskernerne.
Cancer-efterbehandling: 12-16 abrikoskerner dagligt.

Der er dog et par scenarier, hvor laetrilterapi ikke må anvendes:

LAETRIL ELLER B17 ER OMDISKUTERET - LÆS HER!
Laetril eller B17 har været taget af markedet siden 1971, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder nedlagde forbud herom – dette til trods for dokumenteret effekt.
Det amerikanske Hospital Sloan Ketterings yderst respekterede cancerforsker, Kanematsu Sugiura, har været en af pionererne bag forskning og dokumentation af effekten af laetril. Desværre blev der iværksat en hetz mod Dr. Sugiura med henblik på at skjule hans forskning og i stedet promovere kemoterapi som værende den eneste løsning til cancerbehandling. Kemoterapi er patenteret, udokumenteret og højt profiteret indenfor medicinalindustrien; enhver trussel mod denne som primær behandling er ikke velset.
Til den skeptiske læser kan jeg anbefale at se nærmere på dokumentaren ”Second Opinion: laetrile”, der er en anmelderrost film. Dokumentaren fortæller om massiv korruption i medicinalindustrien.
Den tidligere ansvarshavende for de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), William W. Vodra, er citeret i dokumentaren Second Opinion for i et lukket møde at sige følgende: ”Ingen vil betale $70,000 for cancerbehandling, hvis de kan købe laetril for 75 cents.” I kølvandet fulgte en bølge af videnskabeligt uredelige forskningsresultater, der prøvede at så tvivl om laetrils effekt. Det er derfor vigtigt, at man undersøger, hvem der har sponsoreret de forskellige undersøgelser, og hvilke finansielle interesser der ligger bag. Først derefter kan man sikre sig, at de resultater, man kigger på, ikke har været udsat for manipulation, hvilket desværre ofte ses i medicinal- og sundhedsbranchen.



Referencer:
Second Opinion: Laetrile at Sloan-Kettering (2014). 
J Cancer Res Ther. 2014 Aug; 10 Suppl 1:3-7. Advanced research on anti-tumor effects of amygdalin. Song Z et al.
Biol Pharm Bull. 2003 Feb; 26(2): 271-3. Anti-tumor promoting effect of glycosides from Prunus persica seeds. Fukuda T et al.
Biol Pharm Bull. 2006 Aug; 29(8): 1597-602. Amygdalin induces apoptosis through regulation of Bax and Bcl-2 expressions in human DU145 and LNCaP prostate cancer cells. Chang HK et al.
Immunopharmacol Immunotoxicol. 2013 Feb; 35(1): 43-51. Amygdalin induces apoptosis in human cervical cancer cell line HeLa cells. Chen Y et al.
Mol Med Rep. 2013 May; 7(5): 1453-7. Amygdalin inhibits renal fibrosis in chronic kidney disease. Guo J et al.
PLoS One. 2014 Aug 19; 9(8): e105590. Amygdalin blocks bladder cancer cell growth in vitro by diminishing cyclin A and cdk2. Makarević J et al.


Christina Santini
er Nutritionist, uddannet i Human Ernæring fra Metropol Copenhagen. Derudover er Christina certificeret i medicinsk termografiscanning, medicinsk yoga samt biomedicin og har specialiseret sig i mad-som-medicin.







Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 227 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade