2017
Startside



Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Behandling - alternativ
Lymfedrænage – hvad er det ?
Erna Troels

Ilt til dit indre akvarium
Lymfesystemet kan sammenlignes med et akvarium med lunkent havvand. For ligesom et velplejet akvarium er smukt, når pumpe og filterfunktioner er afstemt med fiskenes og planternes behov, er det en tragedie, når funktionerne stopper til. Vandet forplumrer, livsgrundlaget svækkes, og fiskene dør.
Således også med kroppens celler, der er afhængige af en stadig tilførsel af ilt, næringsstoffer og frisk vævsvæske. Omkring tre liter væske skal lymfesystemet hvert døgn lede videre fra kroppens yderste dele – fingre, arme, fødder og ben – uden at der opstår ophobninger eller ødemer.
Hvad sker der så, når lymfesystemet bliver dovent og stopper til? Som i akvariet kan vandet forplumre, og så lider vores celler og væv.
Det er her, lymfedrænage kommer ind i billedet, og vi som lymfedrænageterapeuter kan gøre en forskel.

Lymfe hvad-for-noget?
Det er en helt almindelig reaktion, når jeg fortæller, at jeg er lymfedrænageterapeut. Jeg arbejder med danske Dr. Emil Vodders metode fra 1930’erne. De danske læger var ikke åbne over for den nye behandlingsform. Derfor arbejdede han mest i udlandet, og specielt Tyskland og Østrig viste interesse, og her er behandlingen også i dag mest udbredt i det etablerede sundhedssystem.
Behandlingen er en slags massage, men til forskel fra den almindeligt kendte fysiurgiske massage (muskelmassage) foregår lymfedrænage med fjerlette, pulserende bevægelser med mange gentagelser, som gør væsken mere flydende, sætter gang i en ”bølgebevægelse” og aktiverer lymfesystemet. Lymfeårerne er meget fine, og trykker man for hårdt, sker der det samme som med en vandslange – der lukkes simpelthen for gennemstrømningen.

Lymfedrænagen arbejder primært med hud og bindevæv.
Behandlingen er blid og monoton, og jeg taler meget lidt under behandlingen. Ro og monotoni kan det sympatiske nervesystem (vores stress-nervesystem) ikke forholde sig til, så det ”opgiver” og slapper af. Derfor er lymfedrænage også godt ved stress og smerter.

Hvor er lymfedrænage effektiv?
Jeg har gennem årene hjulpet mange mennesker med væskeophobninger som følge af et trægt lymfesystem. Klienterne kommer også med mange immunforsvars-problematikker, for eksempel hyppige forkølelser, bi- og pandehulebetændelser, men også gener ved overgangsalder, urolige og hævede ben, hovedpine eller som led i detoxbehandlinger.
Også ved fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom kan lymfedrænage være en god hjælper.
Da lymfedrænage er så blid, er det muligt at behandle også meget belastede klienter.

Er der en fremtid for lymfedrænage?
Jeg føler stærkt, at lymfedrænagen også har en fremtid i Danmark. I Danmark bruges lymfedrænage i dag kun i det etablerede sundhedsvæsen ved behandlingen af lymfødem (primært efter kræftoperationer).
Indtil penicillinens opfindelse var lymfedrænage noget af det bedste, man kunne tilbyde patientertil styrkelse af immunforsvaret.
I dag må vi også forholde os til både resistente bakterier og penicillinintolerance. Og mange mennesker tager selv ansvar for deres sundhed og søger alternativer.
Penicillin har reddet millioner af mennesker, men det skal bruges med måde, så for eksempel børns immunforsvar får lov til at udvikle sig i fred og ro.
Jeg faldt selv aldeles omgående for den blide og for mig dengang ukendte behandlingsform, der kan få stressede mennesker til at falde helt ned, og samtidig styrke deres immunforsvar og deres træge fordøjelse. Det renser ud og lindrer smerter – alt sammen på samme tid. Hvem har ikke brug for det i dagens Danmark?

Hvad kan vi selv gøre for at hjælpe lymfedrænage?

Lymfesystemet – et sivesystem
For at forstå lymfedrænagen må vi kigge lidt nærmere på lymfesystemet. Vores blod cirkulerer i et lukket system af blodkar. Cellerne har altså ikke direkte kontakt med blodet. Deres nærmeste omgivelser er vævsvæsken – lymfen – som transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer til og fra blodet.
Lymfen dannes af væske, der siver ud fra de ultratynde blodkapillærer (blodårer) ude i vævet. Denne væske (tre liter dagligt) må tilbage til blodet, og det sker gennem lymfesystemet.
Lymfen opsamles i et fint forgrenet netværk af lymfeårer, der begynder inde mellem cellerne og samler sig i større og større årer. De løber til slut sammen i to store lymfekar, som tømmer sig ind i de store vener under kravebenene. Derfor begynder behandlingen altid i dette område.
Lymfesystemet er et etvejssystem uden motor (blodkredsløbet har hjertet), og tyngdekraften har stor indflydelse. Det er derfor ofte i benene, at væskeophobninger viser sig først.
Lymfesystemet er lidt forskelligt fra person til person. Som en tysk professor sagde på en konference: ”Nogle af os er født med en markvej, andre med en sekssporet motorvej”. Det giver os også forskellige udfordringer, for eksempel efter en operation.
Systemet består også af lymfeknuder. Det er meget små organer af forskellig størrelse fra knappenålshoveder til ærter. De er indskudt som filtre i systemet og indeholder mange hvide blodlegemer (lymfocytter), der opfanger smitstoffer, syge celler med videre. Vi har cirka 600 lymfeknuder, heraf 160 i halsregionen. Der er også mange lymfeknuder i armhuler, lyske og omkring tarmene.
Ved lymfedrænage hjælpes lymfen ind i lymfesystemet. Efter en serie af behandlinger kan lymfesystemet lære at klare opgaven selv eller at blive bedre til det og holde immunforsvaret stærkt.

Link:
www.lymfedrænage.com
www.sygeforsikring.dk – Lymfødem
www.dalyfo.dk



Erna Troels (www.sundhedsoasen.com)
er uddannet lymfedrænageterapeut i Danmark i 2006-2007 af en af lærerne fra Dr. Vodders skole samt uddannet lymfødemterapeut (MLD/CDT) på den internationale skole i Østrig 2013-14. Hun startede Dansk Lymfedrænage Skole i 2009. Erna Troels er desuden zoneterapeut, massør og kraniosakralterapeut.







Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 238 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade