2017
Startside

Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Vitaminer og mineraler
Liposomalt vitamin C: designet til at blive optaget
Christina Santini

C-vitamin er formentlig et af de bedst kendte og undersøgte vitaminer. Linus Pauling (1901-1994), dobbelt nobelprisvinder, har påvist, hvor effektivt højdosis C-vitaminbehandling er.

C-vitamin er en uundværlig del af ethvert cancerprogram. Det har vist sig at være specifikt celledræbende overfor cancerceller.
Men hvor meget skal der til? Mange af os har en vitaminpille derhjemme på 500 mg. Det er slet, slet ikke nok, når vi taler om målrettet cancerbehandling. Intravenøst C-vitamin er en af de måder, hvorpå man kan sikre biooptagelighed og få indtaget de høje doser, der skal til, for effektivt at dræbe cancerceller.

Under stress stiger kroppens behov for C-vitamin markant
Et forsøg med rotter, som – i modsætning til mennesker – selv kan danne C-vitamin under stress, tyder på, at hvis en laboratorierotte var så stor som et menneske på 70 kg, ville rotten danne mellem 800 og 4.000 mg C-vitamin i løbet af en almindelig dag, men op imod 10.000 mg, hvis rotten var syg eller under stress. Det kan synes uvidenskabeligt at sammenligne mennesker med rotter, hvis stofskifte er langt mere aktivt end vores. Men efter at have konstateret, at andre pattedyr producerer store mængder C-vitamin, regnede Pauling sig frem til, at et menneske normalt behøver et dagligt tilskud på mellem 1.000 og 2.000 mg C-vitamin og 10.000 mg eller mere under sygdom og stress. Da vores krop ikke selv kan producere dette vitamin, er vi afhængige af at indtage det via maden.

Dr. Riordan og Dr. Hunninghakes forskning viser, at man skal op på et blodniveau af C-vitamin på mellem 200-300 mg/dgl. efter en C-vitaminbehandling, for at det virkelig batter.
Det opnår man intravenøst over 90 minutter, og det svarer til cirka 50 g IV C-vitamin. Et normalt C-vitamin-blodniveau er på cirka 1 mg/dgl. – men for at vi skal se en effekt i forhold til infektionssygdomme og cancer, skal vi altså op på 2-300 gange så meget.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at den anbefalede daglige dosis på 75 mg fra Nordiske Næringsstofanbefalinger er baseret på laveste fællesnævner: At undgå at udvikle decideret C-vitamin-relaterede mangelsygdomme såsom skørbug.
Dette er ikke den ideelle mængde for at opnå optimal sundhed, og det er slet ikke nok til dække kroppens behov under sygdom eller forebygge livsstilssygdomme.

Hos dyr, der selv kan producere C-vitamin, ses en markant øget produktion i lever eller nyre under sygdom.
Dette sker ikke hos mennesker, da vi ikke selv kan danne C-vitamin, men altså er afhængige af at indtage det. Så under sygdom og et svagt immunforsvar giver det god mening at fokusere ekstra meget på C-vitamin. Det er naturens måde at sætte ind overfor sygdom. Sådan tænker den konventionelle medicinske verden dog ikke.

Kan vi få for meget C-vitamin?
Umiddelbart er svaret nej. Men vi må naturligvis spørge: For meget i forhold til hvad? Farlige bivirkninger eller pengespild og manglende optagelighed grundet dækket behov?

Eventuelt farlige bivirkninger: Tilhører man den sjældne gruppe af mennesker, der mangler G6PD-enzymet (glukose-6-fosfat dehydrogenase), skal man ikke tage højdosis C-vitaminbehandling.
C-vitamin er faktisk både en antioxidant (nedbrydning af frie radikaler) og en proantioxidant (dannelse af frie radikaler), og giver man en proantioxidant i højdosis til en patient, der mangler G6PD-enzymet, kan dette forårsage nedbrydning af de røde blodlegemer. Denne genetiske fejl er dog ekstrem sjælden i Norden, men ses hyppigere i Afrika og middelhavslandene – og selv der er den sjældent forekommende.



Det er katastrofalt at modtage højdosis C-vitaminbehandling, hvis man har denne genetiske fejl. En simpel test kan afsløre, om man mangler dette enzym, før man påbegynder højdosis C-vitaminbehandling. Noget andet, man må gøre sig klart, er, at C-vitamin øger optagelsen af jern. Dette kan være problematisk, såfremt man har forhøjet jern allerede. I hvert fald bør man undgå jernholdige fødevarer tre timer efter hver behandling. Ved visse nyrelidelser skal der også tages forbehold. Disse forhold bør man overveje sammen med den behandlende læge, inden man påbegynder højdosis C-vitaminbehandling.

Det er vigtigt at understrege, at C-vitamin IKKE er en behandling, som kan stå alene.
Det er der sjældent noget, der kan i øvrigt. Kroppen er kompleks. Under sygdom bør årsagen til sygdommen identificeres, ligesom en strategisk indsats for at styrke immunforsvaret bør sættes i værk. Hovedparten af cancer skyldes mikrobiologiske problematikker, der er trigget af vores livsstil. Så at få identificeret de mikrober, der er tale om for netop den cancer, man står overfor, er i mange tilfælde nødvendigt for at sikre en målrettet, effektiv indsats i stedet for at skyde med spredehagl.
At skyde med spredehagl virker dog også i rigtig mange tilfælde, men hvis man ikke ser en klar forbedring i løbet af tre måneder, bør man få lavet en organisk syretest, der analyserer stofskiftets funktion samt giftstofferne i urinen, og hvorvidt der er bakterier, vira, svampe eller andre immunnedbrydende stoffer i kroppen. Man kan læse mere om organisk syretest under Testing på min hjemmeside.

Netop i forhold til cancer vil en tværfaglig indsats altid være nødvendig.
De fleste cancerpatienter oplever depression, udmattelse, binyretræthed, ledsmerter – alle tegn på skørbug faktisk. Og måler man C-vitamin hos en cancerpatient, vil de stort set altid vise en ekstrem mangel herpå.

En af de måder, IV C-vitamin virker på, er, at det næsten med det samme lindrer smerter og virker appetitnormaliserende.
Mange oplever en direkte sammenhæng mellem det at få øget indtag af C-vitamin og et bedre velbefindende.

LIPOSOMAL
I lang tid har intravenøst C-vitamin været den eneste måde at få dette superboost på. Men nu har vi fået et nyt produkt, som er billigere og mere effektivt i forhold til, at man selv kan indtage det hver eller hver anden dag derhjemme, i stedet for at få en ugentlig, intravenøs C-vitaminbehandling, som er minimum, hvis det skal virke efter hensigten, og det kan være temmelig kostbart. For et nå op på et C-vitamin-blodniveau på 200-300 mg/dgl. har det vist sig, at man kan indtage 6 g liposomalt C-vitamin – svarende til 50 g IV. Liposomalt C-vitamin indtages på en spiseske eller i et medfølgende målebæger og kan medbringes i en lille flaske, uanset hvor man er.

Hvordan virker liposomalt C-vitamin?
Ligesom vand og olie ikke mikser, har et vandopløseligt vitamin som C-vitamin ikke let ved at komme over i vores fedtholdige cellemembraner. Dette betyder, at almindeligt C-vitamin har en biooptagelighed på cirka 20 procent, hvor de resterende 80 procent bare ligger i tarmen. En almindelig bivirkning med højt indtag af C-vitamin kan være diarré, men er C-vitamin koblet til fedt, som Liposomal er, kan dette undgås. Optagelsen af liposomalt bundet C-vitamin er mellem 90-100 procent. Derudover er det væsentligt at forstå, at liposomalt bundet C-vitamin kan transporteres ind i selve cellen, netop fordi den er bundet til liposomer. Andre former for C-vitamin, herunder C-vitamin givet intravenøst, er vandopløseligt og forbliver i blodbanen.

Liposomer er fedtopløselige partikler i nanostørrelse, der bærer næringsstoffer ind i cellerne.
Ret smart. Det var Dr. Alec Banham, hæmatolog ved Babraham Instituttet i Cambridge, der fandt ud af denne form for liposomal teknologi. Liposomal C-vitamin er simpelthen C-vitamin, der er pakket ind i et lag fedt, der minder om fosfolipidlaget (særlige fedtstoffer) af vores cellemembraner – og derfor kan det transportere C-vitamin direkte ind i cellen. At det rent faktisk virker, kan efterfølgende måles i blodet. Ifølge læge Thomas Levy svarer 6 g liposomalt C-vitamin til ca. 50 g intravenøst – det giver samme blodkoncentrationsniveau på omkring 200-300 mg/dgl.

Hvad skal du kigge efter, når du vælger liposomal vitamin-C?
For at liposomal-teknologien virker, skal partikelstørrelsen helst være på 100-400 nanometer. Det bedste transportfedtstof er fosfatidylcholin, da dette hjælper med at holde liposomerne tættest sammen. Den ideelle dosis af fosfatidylcholin i et tilskud bør være omkring 250-500 mg. Dette bør stå på flasken – så tjek ingredienserne, inden du beslutter dig for producent. Søg på internettet.

I Tidslerne har vi kendskab til medlemmer/patienter som anvender Liposomal fra:

- Lipolife Gold-formulated Quali-C-Liposomal (www.amazon.co.uk/Lipolife-Gold-formulated-Quali-C-Liposomal)
- Aurora MegaLiposomal C (www.vitaminer.nu)


Der er forskel i smagen på de to produkter, så prøv dig frem.

Man kan også selv fremstille Liposomal C-vitamin. Det er selvfølgelig mere økonomisk.
Er du interesseret, så kontakt 
Lisbeth Arrildt,
lisbeth.arrildt@gmail.com

Se også artiklen i Tidslerne 2015-3 vedrørende Redox-behandling (IV vitamin-C).



IV C-vitamin = Intravenøst C-vitamin

Den væsentligste forskel på liposomalt C-vitamin og IV C-vitamin er, at liposomalt C-vitamin transporteres ind i selve cellen og dermed er med til at booste immunforsvaret. IV C-vitamin danner hydrogenperoxid (brintoverilte), som primært akut kan dræbe cancerceller, men det opbygger ikke immunforsvaret, da det ikke kan nå ind i selve cellen. Dette fordi IV-C vitamin er vandopløseligt og altså bliver i blodbanen, hvor det bliver afleveret. Et stærkt immunforsvar er nøglen til at dræbe cancer permanent på sigt, derfor er der mange fordele ved at indtage C-vitamin som liposomalt. Med andre ord: IV C-vitamin virker nu og her ved at dræbe nogle cancerceller, mens liposomalt C-vitamin virker på langt sigt ved at styrke immunforsvaret. Har man ikke et stærkt immunforsvar, er der risiko for at kræften kommer igen. Derfor kan man ikke blot nøjes med IV C-vitamin.



Af Christina Santini
The Nutrition Doctor,
E-mail:  info@christinasantini.com
www.christinasantini.com

Christina Santini er Nutritionist, uddannet i Human Ernæring fra Metropol Copenhagen. Derudover er Christina certificeret i medicinsk termografiscanning, medicinsk yoga samt biomedicin og har specialiseret sig i mad-som-medicin. Christina har de sidste 15 år arbejdet med ernæringsterapi, plantemedicin og biokemisk analyse herhjemme og i udlandet. Hun er netop hjemvendt fra 7 år i New York og Los Angeles, hvor hun har arbejdet for læger samt i privat praksis med integrativ medicin og ernæringsterapi sammen med konventionelle behandlingsmetoder. Udover privat praksis i København er Christina medejer af firmaet I AM LLC, der udvikler videnskabeligt baserede sundhedsapps med omdrejningspunktet mad-som-medicin. Formålet er at give alle - uanset budget - direkte adgang til en specialist samt konkret vejledning i netop deres sundhedsbehov, uanset hvor du er.








Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 236 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade