2017
Startside

Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Referater
Nutritional Medicine seminar marts 2014
Lene Rantzau

Seminar den 21-22. marts 2014 på VejleFjord Kur og Spa

Rammerne for en fantastisk inspirerende weekend, var i top på VejleFjord Kur og Spa. Desværre fik jeg slet ikke tid til at prøve nogle af de termiske bade. Til gengæld var hovedet helt fyldt op med spændende information, som jeg vil forsøge at gengive i hovedtræk.

Programmet for de to dage var tæt pakket. De to primære talere var Dr. Thomas Rau (Paracelsus Klinik) og NMD Brian Clement. Derudover fortalte kostvejleder Hanne Heinrich om rawfood og PHD Britt Cordi (ejer af liveWheatgrass) om hvorfor hvedegræs er så sundt.

Foredrag af Dr. Thomas Rau
Thomas Rau har i de sidste 20 år stået i spidsen for Paracelsusklinikken, som er beliggende i det Nordlige Schweiz Den har eksisteret siden 1958, og bliver stadig udvidet, grundet den store efterspørgsel. De arbejder med biologisk medicin og har en holistisk tilgang. De ser på det hele menneske. De arbejder med kroppens funktioner. Der er patienter fra 82 lande. Oplægget tog udgangspunkt i cancer, men han fortalte, at de kan hjælpe med mange andre kroniske sygdomme.

Paracelsus behandler ikke diagnoser – men behandler det individuelle menneske. Klinikken har et apotek tilknyttet, hvor de udelukkende sælger urter, mineraler, homoepatisk medicin, mistelten mv. (ikke medicin). Der er ansat 3 tandlæger, da de finder det særdeles vigtigt at undersøge tænderne. Der er 10 læger ansat og 92 sygeplejersker, terapeuter og sekretærer. Der kommer 250-300 patienter om dagen.

Det altafgørende er at ændre på det indre miljø.

De behandler både folk der får kemoterapi og stråler. De har et samarbejde med et sygehus i nærheden. Men de anvender sjældent hverken kemo eller stråler i deres behandlinger, og ofte fraråder de operation (det afhænger naturligvis af situationen). I det konventionelle system, undersøger lægerne aldrig hvorfor du har fået cancer. Men på Paracelsus klinikken, går de ind og undersøger hvorfor – finder den fysiske årsag til kræften. Hvor er din krop i ubalance – hvorfor genkender kroppen ikke kræftcellerne? Vores eget immunsystem er sat ud af drift.

De vil kun arbejde med patienter, som er villige til at ændre livsstil. ”Hvis ikke, så gå til onkologerne og få kemo, siger Thomas Rau. Du skal ændre dine spisevaner og livsstil. Du vil hurtig opleve at du får det bedre og dine smerter forsvinder. Vi fjerner alt det giftige der påvirker din krop.”

Figur: Hvordan opstår en kræftcelle (af Thomas Rau):
Hovedområderne de arbejder med: Cancer (bryst, prostata, tarm og lymfe) + alle andre former, borrelia/kroniske infektioner, auto immune sygdomme og kroniske smerter bl.a. fibromyalgi og piskesmæld.

Kræft er altid en dynamisk proces. Der dannes kræftceller hos alle. Kræftcellerne bliver genkendt og fjernet af kroppen selv, i de fleste tilfælde. Hvis de ikke bliver genkendt, kan det sætte sig fast som kræftsygdom.

Når lægerne i det ortodokse system siger, at de vil fjerne kræften ved operation, og at du er rask, så siger de samtidig at du skal komme igen efter 3 mdr. til en scanning. Hvorfor skal de det – spørger Dr. Rau – fordi der ofte er kommet metastaser. De har ikke fjernet årsagen til kræften eller skabt balance i kroppen. Kræft kan kun blive helbredt, hvis årsagen også bliver fjernet. Vi får tidligere og tidligere kræft og det skyldes bl.a. vores omgivelser. Der har ikke været nogen væsentlig forbedring i cancerbehandlingen i det ortodokse system, i de sidste 40-50 år.

Der ligger altid en forgiftning bag en cancer. På Paracelsusklinikken testes din krop for forgiftninger + tungmetaller, som derefter fjernes. De har undersøgt mange brystcancer-patienter og bl.a. fundet kviksølv i tumoren eller i området deromkring. De er meget opmærksomme på tænderne og deres medvirken til kræft.

Fra 1950 til 2010 spiser vi 3 gange så meget protein (fra 45g/dag til 132g/dag). Protein binder både vand og giftstoffer. Endnu en grund til at spise mindre kød. Kræft elsker et syreholdigt miljø. Dr. Rau har set tusindvis af mennesker blive raske af at ændre diæt. Umiddelbart skal du ikke spise kød og mælkeprodukter – de ødelægger dit immunsystem. Toxiner er steget med faktor 10 siden 1950. Elektromagnetisme er en ny hovedårsag til dårligt helbred. Vores ernæring er ændret dramatisk siden 1950. Vores mineralindtag var i 1950 100 % og i 2008 var det 22 %.

Sørg for at få så meget ilt som muligt, det styrker de raske celler og dræber kræftcellerne. Undgå sukker, da det fodrer kræftcellerne. Sukkerforbruget er steget 10 % fra 1950 til 2000. Spis rawfood, så sulter du kræftcellerne.

Paracelsusklinikken primære behandlinger er følgende (skrevet i vilkårlig rækkefølge):
Ernæring og livsstilsændringer
Neuralterapi – behandling hvor blokeringer i ar fjernes
Colonhydro terapi (tarmskylninger – få alle toxiner ud af kroppen)
Lymfedrænage/massage primært for at fjerne affaldsstoffer
Ilt terapi
Muskel reflex terapi (retter ubalancer i knogler og muskler op)
Thermography (aflæser kroppen med varmefølsomme censorer – finder kolde områder med blokeringer)
Varme terapi/hyperthermi (lokalt eller helkrop)
Alkalising (base terapi via kosten – arbejder med syre/base balancen)
Tandlæge (Får en fuld tandlægeundersøgelse) – de har meget fokus på kviksølv samt rodbehandlinger)
Magnetfeltsterapi
Høj dosis C-vitamin IV
Mistelten og anden urtebehandling
Homoepati
Psykoterapi
Infrarød sauna
Der anbefales et ophold på 2-3 uger

Thomas Rau henviser til følgende 2 hjemmesider, samt to bøger han har skrevet:
www.drrausway.com
www.paraselsus.ch
Bog: BiologicalMedicine
Bog: The Swiss secret to optimal health

Foredrag af Dr. Brian Clement:
Siden 1980 har Brian Clement være direktør på Hippocrates Health Institute. Det var Ann Wigmore der i 1957 startede instituttet i Boston. Hun havde sin viden om ernæring med fra Litauen, hvor hun helbredte sig selv med urter og hvedegræs. Instituttet voksede stille og roligt. Brian Clement kom til stedet i 1975 og blev betaget af det, og blev senere direktør i 1980. I 1983 kom svenskeren Anna Maria dertil, og de to blev gift, har 4 børn og leder i dag stedet. I 1987 flyttede de instituttet fra Boston til Florida, hvor det ligger i dag. Der er ca. 150 ansatte.

Deres filosofi er grundlæggende at kroppen er selvhealende, hvis den får de rette betingelser. De vil give folk de nødvendige redskaber. Man får et 3-ugers program. Det er ofte nødvendigt med 3 uger, da syge menneskers krop ofte dykker efter 1 uge pga. den store udrensning, og de ønsker at folk tager derfra med et overskud. Der er rigtig meget undervisning og workshops (eks. spirer og mad). Der er udelukkende økologisk sund mad. Der er fri juicebar med bl.a. hvedegræs juice hver formiddag og eftermiddag. Tarmskylninger er en del af programmet samt motion i fitness-center. Der er infrarøde saunaer og pools med mineraler. Du får 1 massage hver uge + bioenergibehandlinger + samtaler med psykoterapeuter. Alle får taget blodprøve, blodtryk, lægeundersøgelse samt samtale med læge og sygeplejerske.

Han gør meget ud af at fortælle at det IKKE er et behandlingssted, men et sted der ændrer dine livs vaner (har at gøre med amerikansk lovgivning på området).
Citat: Lad maden være vores medicin og vores medicin vores mad.

Han ønsker at ændre begrebet Health Care ►Self Care

Brian Clement mener, at et af vores problemer i dag er, at vi kun ser på overfladen og deler det op i fysiske og psykiske sygdomme, og ikke ser på, hvad der ligger gemt i vores kroppe. Han vil meget gerne se på kroppens energi, og taler meget om de frekvenser vores celler har. Han er derfor også helt overbevist om (og kommer med rigtig mange argumenter for), at vi skal spise rawfood (rå mad). Hvis man koger eller steger maden er der ingen frekvenser tilbage, og vores krop får derfor ikke så stor gavn af maden.

Her er en række eksempler på facts samt hvad han mener vores krop har brug for:


Brian Clements syn på vores krop:
Selvforståelse – du påvirkes af mange ting. Hvis du er utilfreds med din krop, eller du bliver syg, vil 70 % gøre som lægen siger. Bliv ved med at gå til lægen, indtil du får det svar du vil ha. Det er vigtigt at du bevarer håbet og troen på at blive rask, selv om lægen siger det modsatte. De læger der har størst succes, er ikke nødvendigvis de dygtigste, men det er dem der lytter, giver håb og giver et knus.

Tænk over hvordan luften er i dit hjem. Sørg for at lufte ud og få frisk luft. Ilt giver cellerne liv. Når du spiser rawfood får du ilt. Vand og rå grønne juicer er vigtigt. Huden er det største organ vi har. Huden absorberer alt. Bare ved at tage et bad, absorberer huden vand. Vores krop består af 70 % vand. Motion er meget vigtig. Kræft patienter kommer sig 5 gange så hurtigt, hvis de dyrker motion og får ilt i kroppen. Ilt er det vigtigste af alle elementer. Vi kan ikke leve uden ilt i 7 min.

Vi er en del af universet og vores celler er ligesom universet – ingen begyndelse og ingen slutning. Kroppen får det altid bedre hvis vi slapper af og slipper frygten. Vi har energibaner i kroppen (det er det man udnytter ved akupunktur) – det skal vi fokuserer meget mere på.

Protein er meget vigtigt for kroppen, og du kan sagtens få det, uden at spise kød. Når du steger/koger kød ødelægger du en del af aminosyrerne.

Når du tager medicin, trækker det magnesium ud af kroppen. Man kan give magnesium i drop, eller det kan sprayes på huden, så optages det meget bedre. Du kan også få det i tabletform, som er det mest almindelige i Danmark.

Spis ikke fisk, men i stedet alger fra havet.

Brian mener vi skal spise ”rigtig mad” og ikke tage kosttilskud. 80 % af alle kosttilskud er lavet af industrien. Han mener ikke vi kan gøre naturen syntetisk. Vi kan ikke tage de vigtigste stoffer ud af naturen og putte dem ind i en pille:

Brian Clement mener, at motion og levende mad er bedre end kosttilskud og chokolade ikke er sundt, da det ofte er blandet med sukker og indeholder ikke noget specielt. Han mener også at blodtype diæt ikke duer.

Hanne Heinrich fortalte om Raw Food – læs herom i Blad 2013-1 side 16 (www.tidslerne.dk) :
Kurset var meget interessant, men kom ikke i dybden med emnerne. Men det gav i hvert fald mig noget at tænke over. Jeg har valgt nogle områder ud, hvor jeg kunne lave nogle ændringer i mit liv.
Husk at rose dig selv for de positive ændringer du har lavet, i stedet for at få dårlig samvittighed over alt det du ikke har gjort endnu.







Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 237 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade