2017
Startside

Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Behandling - konventionel
Arvævsbehandling
Tina Oden

Mange skænker det ikke en tanke, at deres arvæv kan være årsagen til de problemer, de oplever i hverdagen med smerter og nedsat bevægelighed i kroppen. Fakta er dog, at rigtig mange ville kunne få et øget velbefindende og blive alle eller nogle af deres smerter kvit gennem arvævsbehandling.

Selvom arvævsbehandling har eksisteret i mere end 25 år, så er der mange, som aldrig har hørt om det. Det var oprindelig fysioterapeuten Kirsten Tørsleff, som begyndte at interessere sig for, hvad arvæv efter operation og/eller strålebehandling i forbindelse med kræftbehandling kan betyde for det enkelte menneske.

Kirsten Tørsleff blev brystopereret i 1981, og efterfølgende oplevede hun flere senfølger. Dette inspirerede hende til at begynde at kigge på, om man kunne gøre noget for at hjælpe de brystopererede. Igennem 1990’erne gennemførte Kirsten Tørsleff flere undersøgelser af brystopererede i sin klinik samt flere pilotstudier sammen med læger. Gennem dette arbejde udviklede hun et særligt øvelsesprogram til de brystopererede samt metoder til arvævsbehandlinger, som fysioterapeuterne kunne anvende.



I Koldingkredsen havde vi i foråret besøg af fysioterapeuterne Lykke Isaksson og Linda Sloth fra www. FysioVejen.dk. Lykke og Linda fortalte, at de faktisk ikke anede, hvad de skulle stille op med de første brystopererede, som kom til klinikken. Sidenhen har de begge uddannet sig i Kirsten Tørsleffs metoder, og de fortæller, at arbejdet med arvæv er meget givende. Ofte kan man allerede gøre en forskel for patienten ved første behandling.

Arvævsbehandling går i bund og grund ud på at strække arvævet samt omkringliggende væv på en særlig måde, så blodgennemstrømningen øges, og området igen opnår smidighed.

Inde i kroppen
Lige under huden har vi den overfladiske del af bindevævet, som kaldes fascier. Man kan forestille sig dette lag af fascier som en våddragt, der dækker hele kroppen. Vi har også nogle dybereliggende fascier, som omslutter de enkelte muskler hver for sig – det kan måske bedst beskrives som den hinde, man piller af mørbraden inden stegning.

Når vi får et ar, forsøger kroppen gerne at gøre huden endnu stærkere, end den var tidligere for at beskytte området mod fremtidige skader, og derfor opleves arvæv også tykkere og anderledes end normal hud. Med lidt fantasi kan man godt forestille sig, at arvæv trækker lidt i det omkringliggende væv, og på grund af fascierne (våddragten) så kan generne sagtens forplante sig længere væk fra arret. I fascierne findes der desuden mange sanseceller, og derfor er det heller ikke usædvanligt, at man kan opleve svimmelhed efter operation eller kræftbehandlinger.

Hvis ens dræn blev tømt hyppigt under indlæggelsen, har man desuden en forøget risiko for øget arvævsdannelse. Kroppen forsøger simpelthen at fylde hulrummene ud med arvæv.

Kemo er en slags nervegift, og derfor kan nervevævet også tage skade af kemoen. I forskellige dele af kroppen kan nervesignalerne påvirkes permanent eller forbigående og opleves som snurrende fornemmelser i huden.

Strålerne går ofte igennem til ryggen, og derfor kan det også være vigtigt at få løsnet vævet her. Kemo, stråler og operation påvirker vævet, så blodgennemstrømning nedsættes, og vævet, som skal give sig, kan ikke længere give sig ordentlig. Når det, som har været for stramt i lang tid, så endelig begynder at strække sig, kan man opleve stor lettelse og velbehag.

Hos fysioterapeuten
Når man starter på arvævsbehandling, vil man sammen med fysioterapeuten gennemgå følgende punkter:
  1. Optagelse af sygehistorie
  2. Test af muskler
  3. Instruktion i hjemmeøvelser
  4. Evt. åndedrætsøvelser
  5. Evt. kinesiotape

På hjemmesiden www.kirstentoersleff.dk kan man finde fysioterapeuter, som er uddannet efter Kirsten Tørsleffs metoder, og de findes fordelt i hele landet.

Hvad kan man selv gøre?
Når arvævet er helet op, og det vil typisk være efter seks uger, kan man selv begynde at strække arvævet ganske blidt.

Desuden kan det være en god idé ofte at lægge en hånd på området. Varmen fra hånden samt selve berøringen stimulerer i sig selv området og øger blodgennemstrømningen.

Hvis du har fået stråler, og området er følelsesløst, skal du være forsigtig med at bruge varmepuder, da de kan risikere at være for varme.

Det vigtigste er at lytte til kroppen.

Spred budskabet om arvævsbehandling
Muligvis tænker du: ”Jeg har da ikke bøvl med mit arvæv!”, men det kan være, at der er sket en gradvis tilpasning i kroppen, så du slet ikke er opmærksom på, at arvævet har nedsat din frie bevægelighed. Eksempelvis kan problemer med skulderen sagtens skyldes arvæv et andet sted.

Derfor: Spred budskabet om arvævsbehandling. Det kan synes som en lille ting, men det kan have stor betydning for den enkelte.

Vi vil gerne sige tusind tak til Linda og Lykke for en hyggelig og oplysende aften med mange gode spørgsmål fra deltagerne. Jeg tror, alle gik derfra med viden om, at der er hjælp at hente for os derude, som har gener med arvæv.





Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 237 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade