2017
Startside

Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Referater
Brugerinddragelse
Mai Nielsen

Det var 7 timer konference med 10 indlæg - heraf 2 meget inspirerende fra England.
Der var 550 deltagere fra Regioner, Kommuner, sundhedspersonale og et meget begrænset antal patientrepræsentanter.
Ikke overraskende halter Danmark også på dette område håbløst bagud i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Man begyndte allerede at tale brugerinddragelse i halvtredserne og der er ikke sket ret meget i Danmark siden.
 Prof. John Kirwan fortalte levende om bedre behandling af patienterne og meget større tilfredshed for såvel behandler som patient efter inddragelse af patienterne i planlægning af behandlingen. I starten med lidt ekstra indsats, men meget hurtigt med store økonomiske gevinster til følge.
Den største barriere for at få brugerinddragelse i Danmark, er helt sikkert en meget konservativ holdning hos lægerne, der ofte mener ”de ved bedst”. Der er dog mange beviser på det modsatte fra udlandet.

Med Regioner, Sundhedsstyrelsen, Kommuner og Danske Patienter tilstedeværelse kunne man have forventet, at få svar på nogle af spørgsmålene der blev stillet til slut i den meget korte spørgetid der var:
 1. Hvornår får vi lige sundhedsbehandling i Danmark med de meget lukkede grænser, som indretningen med 5 Regioner forårsager - pengene skal så vidt muligt blive inden for Regionsgrænsen, selvom man måske ikke har den nødvendige erfaring til at behandle patienten?
 2.  Hvornår ændrer man praksis med DRG taksterne, således at behandlingen ikke unødigt forhales, fordi sygehuset kun kan blive målt på 1 ydelse pr. dag?
 3. Hvornår og hvilke tiltag er der/vil der blive taget for at få brugerinddragelse i sundhedsvæsenet?
 4.  Burde pengene ikke følge patienten i stedet for det lokale sygehus?
Desværre fik vi ikke antydning af svar på nogen af spørgsmålene!

Jeg må også tilstå, at jeg er meget chokeret, når deltagere 2-3 timer for mødet er slut, mener at nu kan man godt være bekendt at gå hjem, især når det er en arbejdsdag og deltagergebyret er kr. 1895,- hvortil kommer befordringsudgifter. Der var oven i købet udsendt mail om, at der var venteliste på at deltage.
  Jeg frygter, at en masse mennesker har brugt en masse tid og penge og så tager de ansvarlige bare hjem og gør "som man plejer" uden at ændre noget. Jeg overvejer at følge op hos de ansvarlige, om man har fået implementeret nogle af de gode forslag der blev fremlagt om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet.

Mai Nielsen







Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 237 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade