2017
Startside



Videoer på YouTube

Portræt på DK4 med 3 patienthistorier

Kræft - de forbudte kure


Protektor for kræftforeningen Tidslerne Ghita Nørby
| Om Tidslerne
Bliv kontaktperson

Bliv selv kontaktperson hos Tidslerne.

Vi har brug for flere kontaktpersoner, så vi får mulighed for at dække endnu flere kræftdiagnoser, og så vi bliver endnu flere til at servicere de patienter, der henvender sig til Tidslerne.

Vore kontaktpersoner er et utroligt vigtigt aktiv for vores forening. Det er af stor betydning for Tidslerne, at vi kan sige "Kræftpatienter hjælper kræftpatienter", og her er det specielt vore kontaktpersoner, der trækkes på.
Kontaktpersonerne er frivillige medlemmer, der stiller sig til rådighed for en telefonsamtale med kræftpatienter, der har behov for det.

Foreningen gør meget for at opdatere vore kontaktpersoner med viden inden for såvel alternative som konventionelle behandlingsformer. Vi udsender ca. en gang om måneden Tidselnyt med aktuelle oplysninger og nyheder. 2 gange om året indbyder vi alle vore kontaktpersoner til kurser i forskellige emner, som er med til at udvide deres kendskab til for eksempel behandlingsformer, kosttilskud eller selvudvikling.

De seneste 5 år har der således været afholdt kurser i:

    Tegneterapi
    Telefonrådgivning
    Stresshåndtering
    Healing
    Brug af svampe
    Akupunktur
    Nuets kraft
    Meditation
    Kostvejledning
    Vitamin og mineraltilskud
    Lydens kraft

Kurserne er gratis for kontaktpersonerne, og der er altid afsat tid til erfaringsudveksling.

Er det noget for dig at hjælpe andre kræftpatienter? Har du et par timer om ugen til rådighed? Kan du tale med og rumme andre mennesker og deres individuelle situation?

Så ring til os på 7020 0515, og få en snak om hvad du specielt kan bidrage med.





Til sidens top


SØG PÅ TIDSLERNE.DK
Søg blandt mere end 236 artikler


Deltag via Facebook

Læs tidligere blade