Af Inge Kellermann, inge@helsemail.dk

Søvnproblemer er en af de hyppigste bivirkninger efter en kræftdiagnose. De kan vare ved i årevis efter behandlingen og påvirker patienternes livskvalitet negativt. Forskning viser, at mange kræftpatienter bruger cannabis til at mindske symptomer – herunder søvnproblemer – efter kræftbehandlingen.

1464 kræftoverlevere blev spurgt om deres brug af cannabis
For at blive klogere på brug og effekt af cannabis som sovemiddel rekrutterede forskere fra Department of Psychology ved Faculty of Science of Memorial University, St. John’s i Canada 1464 kræftoverlevere til en spørgeskemaundersøgelse, hvor de online skulle svare på en række spørgsmål om deres brug af cannabis for at få en bedre søvn. Gruppen var ligeligt fordelt på mænd og kvinder med en gennemsnitlig alder på 61,1 år.

Undersøgelsen viste, at 23,5% (344) af deltagerne brugte cannabis for at sove bedre. De rapporterede om generel bedre søvnkvalitet, de slappede bedre af, faldt hurtigere i søvn og vågnede ikke flere gange om natten. 68,3% af dem var begyndt at bruge cannabis som sovemiddel efter deres kræftdiagnose. Mere end en tredjedel af dem brugte cannabis hver dag for at kunne sove bedre.

Andre gode effekter
Blandt de 344 brugte 31,4% desuden cannabis som smertestillende middel, 24,4% for velvære og 12,5% mod angst.

Reference: Rachel M Lee et al: A cross-sectional survey of the prevalence and patterns of using cannabis as a sleep aid in Canadian cancer survivors. J Cancer Surviv. 2023 Oct 14.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37837502/