Af Annette Harbech Olesen, www.madforlivet.dk
Vi har i en menneskealder brystet os af at have verdens reneste drikkevand her i Danmark. Det danske grundvand har været ophøjet til det absolut ypperste blandt vandkvaliteter, og intet – intet kunne nå ned og forurene grundvandet, forlød det engang. Nu har piben fået en anden lyd, for i løbet af en generation eller to er det lykkedes os at forurene det grundvand, der er livsvigtigt for os. Vi mennesker kan leve en rum tid uden mad, men kun få døgn uden rent vand.
I Danmark henter vi vores drikkevand fra grundvandet. Det er unikt og står i kontrast til forholdene i mange andre lande, hvor en stor del af vandforsyningen består af overfladevand. Vi danskere er vant til at kunne drikke vandet direkte fra hanen, men kan vi det i dag og samtidig være sikre på ikke at få uønskede rester af pesticider og fluorstoffer indenbords? Det finder du svar på her.
Drikkevandet er forurenet af pesticider
Det danske grundvand er på godt dansk ødelagt af pesticider. Indtil 1. september 2021 blev der fundet pesticidrester i 63,1 procent af de 1355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark. Det er rekord, at der er fundet giftrester i mere end halvdelen af danske vandboringer. Disse tal stammer fra Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af et dataudtræk fra GEUS-databasen Jupiter, som er en landsdækkende boringsdatabase.
Til sammenligning blev der i hele 2020 fundet pesticidrester i 51,8 procent af målingerne. I 2016 lå tallet på 25,2 procent. Miljøstyrelsen har flere gange tidligere slået alarm, for i de seneste år, har vandværkerne måttet lukke cirka 100 boringer om året på grund af massiv forurening. Problemet er, som ovenstående tal viser, accelereret voldsomt, og det bliver kun værre i de kommende år. Resterne fra mange års intensiv sprøjtning er nemlig nu på vej ned gennem jordlagene til grundvandet og dermed til vores drikkevand. Det er pesticidrester, hvoraf mange virker hormon-forstyrrende og en række er under mistanke for blandt andet at kunne være kræftfremkaldende. Det er tiltagende vanskeligt at finde nye steder at bore i Danmark, hvor grundvandet er rent.
Fra 11 til 1 boring på 25 år
Jeg tilhører den generation, der kan huske dengang, politikere og eksperter forsikrede os om, at pesticider aldrig ville kunne trænge igennem jordlagene og nå ned til grundvandet. Da vi købte vores hus for 30 år siden, fik vi vand leveret fra 11 boringer. Jeg var en af de der irriterende borgere, der fra tid til anden tjekkede vandmålingerne og ringede vandværket op, og spurgte ind til forhøjede pesticidmålinger. De forsikrede mig om, at det skulle jeg slet ikke bekymre mig om, for de fortyndede sig bare ud af problematikken. I dag har vi EN boring tilbage, gad vide, hvordan de nu fortynder det vand, og hvad sker der, når den også må lukke pga. for høje pesticidniveauer?
Jeg har det personligt svært med, at ansvarlige politikere igennem de seneste 30 år har lukket øjnene for problematikken. Der er givet dispensation efter dispensation til vandværker, der har tilladt udsending af vand med for høje pesticidniveauer til os allesammen. Miljøminister Lea Wermelin gav på en forespørgsel fra Altinget i forbindelse med fund af ulovlige pesticidrester i grundvandet, flg. skriftlige svar til Altinget; ”Der er ikke nogen vej udenom. I nogle tilfælde er det simpelthen nødvendigt, at vandværker får lov til at levere drikkevand til borgerne, selvom det overskrider grænseværdien for pesticider. Jeg ville ønske, at der ikke var behov for at give dispensationer til drikkevandet, men det kan undtagelsesvis være en nødvendighed for at sikre, at danskerne kan modtage drikkevand.”
Vi kan altså som brugere og borgere risikere at få drikkevand med forhøjede pesticidrester ud af vandhanen – uden at være informeret om denne risiko. Vi orienteres heller ikke generelt om udfordringernes omfang i forbindelse med drikkevandets renhed – eller mangel på samme. Dette emne bør efter min mening behandles dybt alvorligt, og de ansvarliges adfærd må og skal ændres. Vi må kunne forlange en markant højere grad af åbenhed, ansvarlighed og samvittighedsfuldhed i sådanne sager. Det gælder trods alt noget så vigtigt som vi danskeres sundhed.
Vi finder kun, hvad vi leder efter
Danmarks Naturfredningsforening har udråbt 2021 som rekordår for fund af pesticider i drikkevandet. Det er dog væsentligt i denne sammenhæng at understrege, at der stadig kun undersøges for en ganske lille del af de potentielt sundhedsskadelige, kemiske stoffer, som kan findes i drikkevandet. Årsagen til, at vi har fået fokus på de stærkt stigende niveauer af pesticidrester, skyldes alene nogle forskeres ihærdighed med at undersøge andre stoffer i drikkevandet end dem, der traditionelt undersøges for. Det har hver eneste gang ført til alarmerende resultater, og dermed har området fået opmærksomhed.
En rapport fra Rigsrevisionen har tidligere fastslået, at listen over pesticidrester, der skal testes for, slet ikke er tilstrækkelig, og at niveauerne har været alarmerende høje, hver gang man har testet for skadelige stoffer, der ikke stod på listen. Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at der er rester af pesticider i hele 77 procent af vores boringer – og at de i hver fjerde boring ligger over den fastsatte grænseværdi. Selv hvis de uønskede stoffer er under grænseværdien, kan man ikke konkludere, at de er ufarlige, før man har taget højde for den noget mere uberegnelige cocktaileffekt. Cocktaileffekten er et udtryk for den samlede sundhedseffekt, når du på samme tid udsættes for en række forskellige kemiske stoffer. Ingen af ovennævnte hændelser har ført til politisk handling.
Uhyggelige fund i vandet
Pesticider, PFAS fluorstoffer, svampegifte. Det lyder ikke ligefrem som noget, vi har lyst til at drikke. Desværre er det i mange tilfælde lige præcis, hvad vi intetanende gør. Listen over stoffer i vores grundvand, der potentielt kan være sundhedsskadelige, er lang. Listen over stoffer i vores grundvand, der reelt undersøges for, er kort og langtfra fyldestgørende. Hertil hører også, at mange private boringer er undtaget undersøgelsespligt ift. en lang række stoffer, så deres liste er i mange tilfælde virkelig kort. Den mangelfulde liste er dog netop blevet udvidet med yderligere tre stoffer, nemlig Metaldehyd, der indgår i sneglemidler, et bejdsemiddel til læggekartofler (ja, du læste rigtigt) samt Metamitron-desamino, der er et nedbrydningsprodukt fra et hyppigt anvendt ukrudtsmiddel. Flere private boringer er stadig undtaget herfor.
I grundvandet kan du desuden finde kemiske stoffer med skræmmende navne som glyphosat, der dækker over danskernes yndlingssprøjtemiddel, Roundup. Der undersøges ikke rutinemæssigt for glyphosat, selvom det mistænkes for at kunne ødelægge vores tarmbiota og dermed vores immunforsvar og sundhed. En anden sværvægter på listen er azoler, som er svampegifte, der er blevet brugt i landbruget i årtier. Dette stof er, ligesom en lang række andre, under mistanke for at være hormonforstyrrende. Man ved allerede, at det hos rotter skader både hjerneceller, forplantningsevne og fostre, ligesom hollandske forskere har vist, at azolerne besværliggør behandlingen af luftvejsinfektioner, fordi svampesporerne har udviklet resistens overfor medicin.
Sagen om PFAS
Måske husker du sagen om familierne i Korsør, der levede økologisk og sundt og sammen havde en såkaldt kogræsserforening. De spiste kødet fra deres græsædende køer i den tro, at det var det bedste rene og naturlige kød. Det viste sig bare, at engen var stærkt forurenet med det giftige PFOS, et farligt stof i PFAS familien, som var efterladt i jorden og i græsset af den lokale brandskole. Det var det, køerne levede af. Familierne blev undersøgt, og 118 personer var blevet forgiftet af det forurenede kød. Det giftige PFOS er særdeles vanskeligt at udskille fra kroppen igen, når det først er kommet ind, og det øger bærerens risiko for at udvikle kræft, nedsætter immunforsvarets evne til at beskytte os og øger risikoen for ufrivillig abort og fosterskader mm.
Nu skulle man efter en sådan historie tro, at ansvarlige politikere omgående ville sørge for at undersøge alle områder og vandboringer, der potentielt kunne være forurenet med PFAS/PFOS eller andre familiemedlemmer til det yderst giftige stads, i hele landet. Men ting tager tid i Danmark, det må vi forstå, og denne sag er lagt ud til kommunerne og Danske Regioner, der stadig ikke har noget overblik over forureningens omfang. En lang række industrigrunde og brandøvelsespladser viser sig at være forurenet med PFOS. Landets vandværker er stadig i gang med at undersøge vandet, og indtil nu er der fundet PFAS i 68 boringer fordelt på 28 vandværker over hele landet. 38 af disse målinger viser PFAS niveauer, der overskrider grænseværdien. Tallet af forurenede boringer stiger dag for dag.
Mange private boringer er igen undtaget fra at undersøge vandet for disse stoffer. Det er problematisk, for da TV2 for nylig testede drikkevandet i fem private boringer i Hedehusene, blev der fundet sundhedsskadelige PFAS-kemikalier over grænseværdien i dem alle. Beboerne undrer sig, for der er intet lovkrav om, at vandet fra private brønde skal testes for PFAS-stoffer, selvom stofferne vurderes at være flere tusinde gange giftigere end pesticider. Denne ene sag alene kan vise sig at få overordentlig stor betydning for hele Danmarks drikkevandsforsyning, og meget tyder på, at problemet er langt mere omfattende, end vi får oplyst. Det vurderes, at vi alle sammen – alle os danskere – har disse stoffer i kroppen, og de er både sundhedsskadelige og vanskelige at udskille igen. Der er ikke fremlagt forslag til løsning fra hverken regioner eller kommuner.
Hvad siger miljøforskeren?
Danmarks miljøforsker nummer et, Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, mener, at disse fund skal tages dybt alvorligt. Forurenet drikkevand kan potentielt gøre os syge, og desuden kan en øget påvirkning fra en lang række toksiske stoffer fremkalde den såkaldte cocktaileffekt, hvor et stofs negative sundhedsmæssige effekt mangedobles på grund af tilstedeværelsen af andre toksiske stoffer.
Ifølge professor Grandjean viser de hidtidige fund af pesticidrester i vandet kun toppen af isbjerget. Han finder overvågningen af vores drikkevand utilstrækkelig og påpeger i flere artikler, at vi slet ikke har detaljeret viden om alle de stoffer, der potentielt kan findes i vandet. Det er derfor heller ikke muligt at lave en reel risikovurdering af potentielle skadevirkninger på sigt. ”Der kan sagtens være en hel dyne af pesticider på vej ned i grundvandet, som vi slet ikke har styr på”; udtaler Philippe Grandjean blandt andet til Fyens Stiftstidende.
En lang række andre forskere har i de seneste år også udtalt, at problemet med forurenet drikkevand har været stærkt undervurderet, og de kræver nu en massiv indsats indenfor området. Indtil nu har dette krav ikke affødt nogen indsats af betydning, men alene bevirket, at der i dag nu lovpligtigt skal undersøges for yderligere tre typer pesticider. Er dette tema bare blevet verdens største politiske varme kartoffel? Men kære politikere, det her ønsker vi IKKE bare at leve med.
Hvad kan vi gøre?
Vi ved, hvorfra pesticidresterne stammer, og derfor ville vi potentielt kunne forbyde sprøjtning omkring de boringer, hvorfra vi henter drikkevand. Det omfatter cirka 200.000 hektar jord. Det betyder, at en lang række landmænd skal afstå fra at sprøjte omkring vandboringer, alternativt skal de omlægge til økologi. Der opleves ikke stor vilje til nogen af delene. Resultatet kan være, at staten opkøbte disse 200.000 hektar. Dette ville delvist kunne sikre fremtidens vandforsyning, men ikke løse problemet med de pesticider, der allerede er på vej ned igennem jordlagene.
Danskernes sundhed må i fokus i denne sag, og det betyder, at ansvarlige politikere på Borgen må tage affære. Lad være med at lægge problemet ud til kommunerne, der i forvejen er pressede og mangler penge. Tag ansvar! Vi må have gjort op med forestillingen om, at vi har verdens reneste drikkevand, for det danske grundvand er ødelagt af mange års intensiv og ubetænksom sprøjtning. Eneste farbare vej er at rense vandet, før det sendes ud til alle os danskere. Det er enkelt og effektivt at rense vandet med eksempelvist keramisk filter og en vandmaskine, der fjerner 100% af pesticidrester og PFAS, før det sendes ud. Det er vist via grundige analyser fra Eurofins. Men det koster selvfølgelig. En rensning af drikkevandet må og skal efter min mening iværksættes hurtigst muligt, og det naturlige ville være at følge det op med et forbud mod PFAS og mod at sprøjte på de arealer, hvor fremtidens drikkevand dannes. Den forurening, vi oplever, skader ikke bare folkesundheden nu, men også i kommende generationer. Som Lone Landmand pointerer; ”Der er ingen gradbøjning af ‘rent’, og vi vil bare have rent drikkevand”.
Indtil da…
Jeg har som sagt været opmærksom på denne problemstilling i mange år, og jeg har ikke villet vente på politikernes langsommelighed i denne sag. Jeg har derfor truffet et valg. Jeg installerede for et par år siden et keramisk rensefilter og en vandmaskine, der renser vandet 100% for pesticider og anden uønsket kemi. Det keramiske filter står indeni i en elegant rustfri beholder og er monteret direkte på vandhanen, vandmaskinen ligeså. Du kan læse mere om analyser, vandrensning og keramisk rensefilter på Sundt-vand.com
Infoboks 1
PFAS-forbindelser er en familie af stærkt giftige stoffer, der bl.a. anvendes som smudsafvisende overfladebehandling af tøj, fx Goretex, på tæpper, bilsæder og andre tekstiler samt til imprægnering af papir og pap, for eksempel i pizzabakker. PFOS er et medlem af PFAS-familien, der hører til gruppen af såkaldte ”evighedskemikalier”. Stoffet er nu forbudt, fordi det er giftigt og kræftfremkaldende, men det findes mange steder i jorden, hvilket øger risikoen for nedsivning til grundvand og drikkevand.
Infoboks 2
Der skulle have været handlet på dette problem for mange år siden. Det har ikke skortet på advarsler igennem årene. Udfordringerne med grundvandet og drikkevandet accelererer nu med en fart, så der stort set kun er en løsning tilbage, nemlig at rense vandet, før det sendes ud. Manglende handling på dette område må betegnes som direkte uansvarligt. Hele området er en politisk særdeles varm kartoffel, men det kan ikke nytte, at man skubber problemet over til de i forvejen trængte kommuner. Regeringen må og skal handle, så vi danskere kan få rent vand i hanerne. Som Lone Landmand pointerer: ”Der er ingen gradbøjning af ‘rent’, og vi vil bare have rent drikkevand”.
Infoboks 3
Helt nye indsigter afslører, at Miljøstyrelsen i årevis, og i direkte strid med lovgivningen, har ladet en række vandværker få dispensation til at overskride grænseværdierne for pesticider. Disse ulovlige dispensationer er blevet givet år efter år igennem mindst syv år. Miljøstyrelsen har øjensynligt også i visse tilfælde undladt at informere skiftende miljøministre om dette. Endnu værre; vi er som borgere heller ikke blevet orienteret om disse forhold med stor potentiel betydning for sundheden. EU-kommissionen har flere gange igennem årene påtalt denne EU lovstridige praksis, også uden at der er sket noget som helst. Dispensationerne er fortsat. Sagen om lovbrud er nu overgivet til kammeradvokaten.
