Af Peder Nielsen, peder.nielsen23@live.dk
Peder Nielsen fravalgte konventionel behandling af prostatakræft
Jeg er meget taknemmelig for, at jeg tog den beslutning -det var det bedste, jeg kunne gøre.
I 2005, da jeg var 65 år, fik jeg konstateret prostatakræft ved en blodprøvekontrol hos min praktiserende læge. Mit PSA-tal var 15 (normal skal det være under 4).
Jeg blev først henvist til Sydvestjysk Sygehus, som lavede biopsier. Diagnose: i 04 (placering) på venstre side findes et 1,5 mm stort acinært prostataadenokarcinom og Gleasonscoren er 6 (3+3). Lægerne sagde, at det
var ALVORLIGT!
Jeg blev henvist til Odense, som lavede nye biopsier og anbefalede operation, hvilket jeg blev meget chokeret over, da jeg vidste, at det er er en meget invaliderende behandling. Jeg havde en rigtig sød kvindelig læge, som forstod min skepsis vedrørende fjernelse af prostata.
Planmæssig behandling var:
Operation, måske stråler samt antihormonbehandling resten af livet on/off. Jeg besluttede, at jeg ikke ville opereres eller have stråler, da bivirkningerne er meget voldsomme. Jeg takkede ja til antihormonbehandling med Casodex 150 mg dagligt i foreløbig 4 måneder (medicinen koster kr. 21.000 pr.
måned), men jeg stoppede efter 1 måned pga. voldsomme bivirkninger.
Jeg lagde min kost om og styrkede mit immunforsvar med kosttilskud. Herefter faldt PSA-tallet til 12,0.
Jeg har altid været sund og rask og derfor fik jeg et kæmpe CHOK over at være ”syg”. Jeg havde jo ingen symptomer. Jeg arbejdede og passede alle mine arbejdsmæssige pligter, mit store have og spillede golf mm. Lægerne havde virkelig skræmt mig så meget, at jeg meldte mig ud af Rotary og andre frivillige foreninger, som følge af den dårlige prognose.
Min hustru Ida har on/off haft brystkræft siden 2002 og har sat sig meget ind i kræftsygdomme og behandling. Ida har været frivillig i Tidslerne og aktiv på Tidsellinjen siden 2005. Først konsulterede vi en læge på Sjælland, som aldrig selv ville lade sig teste for PSA-tal, medmindre han havde symptomer på prostatakræft. Han mente ikke, at man skal undersøge raske mennesker uden symptomer og i Danmark er konventionel behandling forbundet med store senskader og bivirkninger – bland andet er der stor risiko for impotens og inkontinens.
Jeg var stadig meget utryg og nervøs over lægernes dommedags profetier men holdt stadig fast i, at jeg ikke ville opereres eller have stråler. I 2007 finder vi frem til en klinik i Schweiz http://www.aeskulap-brunnen.ch/ , hvor jeg rejser ned og bliver meget grundigt undersøgt fra ”isse til storetåen”. Undersøgelserne tog 2 dage, hvorefter resultaterne skulle vurderes og evalueres inden jeg fik mit svar. Så vi fik 3-4 dage som turist i Schweiz og vendte tilbage til klinikken for at få resultatet af undersøgelserne.
Klinikkens konklusion af undersøgelserne
Klinikkens vurdering af min prostatakræft med 6 små kræftknuder på prostata var: at det var en sygdom, som jeg kunne leve med og dø med, MEN IKKE DØ AF.
De anbefalede mig at styrke mit immunforsvar med en række kosttilskud samt sund levevis. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville være bange og skræmt for advarslerne i Danmark, men tro på lægerne i Schweiz.
Tilbage i Danmark var jeg til konsultation i Odense igen, denne gang desværre med en anden læge. Da jeg viser lægen rapporten fra Schweiz, bladrer han lidt i den og siger, at der ikke var evidens for udtalelserne i
rapporten. Hvis jeg ikke ville modtage sygehusets behandling med operation, stråler eller antihormoner, ville sygehuset afslutte min sag. Man ville slet ikke overvåge min sygdom! Jeg var både vred, ked af det og
på en måde følte jeg mig latterliggjort.
Efter 1 år var mit PSA-tal steget til 175 og lægen i Esbjerg sagde, at jeg levede livet farligt og hvis jeg ikke tog imod behandlingen, ville jeg IKKE blive 75 år. Hvortil jeg svarede: ”Jeg troede kun der var én gud”. Da
jeg ikke ville behandles, blev jeg afsluttet og kunne fremtidig henvende mig til min praktiserende læge, hvis jeg havde noget på hjerte.
I 2014 (9 gode år efter diagnosen), anskaffede vi en vandmaskine fra www.sundt-vand.com , som renser, ionisere og vi kan justere pH værdien i vandet. Efter brug af vandmaskinen faldt mit PSA tal og den ømhed,
som jeg havde i mine led (gigt) – jeg er overbevist om, at det var vandets skyld.
Jeg får målt mit PSA tal hvert 2. år og det svinger mellem 120 – 350, jeg har ikke haft nogen gener udover, at jeg skal tisse 2 – 3 gange i løbet af natten. I 2020 havde jeg nyresten og efter behandling af dette, skal jeg nu som regel kun tisse 1 gang i løbet af natten.
Sygehuset er desværre ganske uinteresseret i mit forløb, når jeg ikke vil modtage deres behandling.
Jeg er i dag 81 år, jeg lever et godt pensionistliv med golfspil, havearbejde, cykling og er aktiv i det sociale liv med både familie og venner. Jeg er helt sikker på, at jeg traf den rigtige beslutning for 16 år siden, da jeg fravalgte den ”skrækkampagne” og bivirkningstunge behandling, som de forsøgte at pådutte mig. I Schweiz blev jeg overbevist om, at jeg ville leve med min sygdom, men ikke dø af den. Min positive og optimistiske tilgang til livet har helt sikkert også medvirket til mit gode liv (med prostatakræft).
Jeg har kendskab til mange mennesker, som har haft dårlige kræftforløb med konventionel behandling og tænker, om de ville have haft det bedre, hvis de havde fravalgt behandlingen ligesom mig.
