Af Berit Keibel, Havhesten-Nymindegab@gmail.com

Er der NOGEN der GRIBER MIG?

Morgenfodringen af 20 islandske heste med dertilhørende mugning er netop overstået.
Skynder mig ind og i bad, for ikke at komme for sent til et vigtigt møde omkring vores forretnings fremtidige struktur.

Brillerne er ikke duggede efter badet. Som den første beklædningsgenstand, ryger de fluks på næsen. Ind i påklædningsværelset, foran spejlet … i hast for at få redt det lidt for lange hår, som i sagens natur kræver, at have armene over hovedet.

Hvad i den skønne himmels navn er nu det?
En bule indad en fingerbredde under brystvorten?
Næh … det kan ikke passe.
Skynder mig færdig og afsted ud af huset ….
I bilen gnaver synet bag min nethinde, men slår det hen og tænker, at det er nok væk i morgen!
Der går en dag og en nat. Glemmer det fuldkommen.

Indtil jeg står foran spejlet igen. Denne gang uden briller som jeg normalt gør.
Hæver armen og sukker lettet. Der er vist ikke noget unormalt ….
Tager briller på for en sikkerheds skyld.
Åh nej …der er en indtrækning på størrelse med en stor ært, samt antydningen af en streg mod venstre. Kalder på Niels og spørger om han også kan se det.
Det kan han!

Og således viser min krop mig, at noget er galt.

Kræftpakke hedder det så!
Er du vimmer …. I en hast jeg knapt kan følge med i. Og slet ikke mens vi stadig er i sæson i vores lille virksomhed med luksus turridning og B&B.

Som min søde sygeplejerske siger på Onkologisk:
‘Du stiger ombord på et tog som suser afsted. Først når du stiger af om 6 – 8 måneder, mærker du, hvad der egentlig er foregået.’
Hun lovede mig, at jeg med min konstitution og diagnose, nemt kommer igennem, og at jeg sikkert også kan arbejde imens.
Beskeden lød på en 15% aggressivitet, hormonfølsom og grad 1.
Det er slet ikke så slemt.
Alligevel bliver jeg ligesom sat til vægs af DØD og sygdom.
Hvor længe lever jeg? Hvordan vil mit liv fra nu af blive?

Coacher mig selv det bedste, jeg har lært. Og rider sunde rolige vinterture.
Er til stede i dette berømte NU og frekventerer min “Naturkirke” i min baghave i Naturstyrelsens skønne arealer. Flittigt mediterer jeg til musik, som består af kammertonen i den rette frekvens. For om noget, må den da kunne få orden i min krops unoder.

Egentlig er jeg ret robust, samtidig dog også særlig sensitiv og registrerer måske mere end de fleste. Også i min krop. Men hvordan skal jeg lige navigere i DET her?

Jeg er jo Healer, Kropsterapeut og Equine Mirror Coach.
Lærer er jeg også og altid villig til også at lære nyt.
Jeg må finde en balance mellem det alternative og den behandling Esbjerg sygehus tilbyder.
Vil jo ikke dø!

Onkologerne mener, at jeg skal leve normalt, spise normalt og gøre hvad jeg plejer.
Det gør jeg så! Omend al aktivitet er i nedsat tempo.
Efter 12 ugers mild kemo, er jeg slidt!
Julemaden bliver forenet med mit lange hår, der slipper sit tag i rødderne.
De sagde, at det først røg ved den skrappe serie kemo.
Den 26/12 2021 ryger det af, med Niels og trimmerens hjælp.
Jeg er nøgen og føler mig skrøbelig. Inden i mig ser alting kemisk og hvidt ud.

Jeg går ture ved Vesterhavet, som er “baghaven” her hos os. Godt pakket ind i huer og tørklæder. For pokker det er koldt uden hår!
Slider og hiver mig op og ned ad klitterne og tænker over liv og død, helse og helbred, mens jeg kaster sten i bølgerne. Hvorfor? Hvorfor lige mig?

Jeg holder af hverdagen og mit liv og har sammen med Niels skabt et paradis på Sdr. Klintvej, som vi for 8 år siden døbte Havhesten. Et Brand, der har brændt sig i mangen en rytters hjerne, over det ganske land. Så kan jeg da ikke bare sådan gå her og være smådød?
Nu hvor vi har udvidet og også skal til at have en masse gæster, der ikke er ryttere.

Vi er certificerede økologer og lever sundt! Selv vores høns og heste får økofoder og hø.
Bevares, vi er også luksusdyr i det daglige. Kan sagtens dele en flaske rødvin eller bobler …. Også til hverdag. (Øko selvfølgelig) Og Brittas (øko) stude bliver man vel heller ikke syg af?

Det er så stort, at jeg er nået hertil. Har skabt alt det jeg kunne drømme om, med en mand jeg elsker. Lever et skønt og sundt liv? Og så skal jeg gå rundt her med cellegift i kroppen og føle mig mere død end levende?

HVEM GRIBER MIG?, råbte jeg ind i bølgerne og op i vinterhimlen.

Hov hører jeg noget?
En stille stemme? En hvisken i bølgernes brus, en tisken fra himmelen?
Eller ligefrem et stumt opråb?

MÆRK IND I DIG SELV OG SPØRG DIT BRYST! Du ved jo godt, hvordan man gør!

Okay ….. jeg spørger næste morgen, hvor jeg i kraftanstrengelse muger hestepærer fra mark og stald.
STRESS jeg har overhørt, PLIGTER jeg ikke orker, stemninger mellem Niels og mig, jeg ikke får sagt fra overfor, eller afkodet.
Ombygningen, der bare var blevet for meget. Deadlines mht. til rengøring, når kunderne vælter ind, mens vi færdiggør dele af byggeriet. RENGØRING, KLARGØRING, RENGØRING, KLARGØRING.
HAR VI OVERHOVEDET RÅD TIL DET HER?
Nu er landet ovenikøbet coronalukket og alle isolerer sig.

ALT vælter op, bliver samlet sammen og læsset af i komposten.
Vi starter en proces allesammen. Niels, hestene og jeg. Og verdenen omkring os.

Og hvor er det godt! Komposten bliver til næring.

Himlen og bølgerne hører mig, og pludselig kan jeg se et puslespil, hvor brikkerne falder på plads.
Ikke mindst fordi jeg atter kan mærke at jeg, på trods af kemoens bivirkninger, kommer i balance.

Måske fordi jeg, i begyndelsen af januar 2022 sådan cirka, ser aftenshowet, hvor Søs Egelind fortæller om CBD olien og hvordan den har fungeret godt i hendes proces.

Fluks køber jeg de første flasker gyldne dråber. Øko kvalitet selvfølgelig.

Pludselig kan jeg sove om natten og være vågen om dagen. Ikke så meget tågetilstand og kemohjerne. Kan bedre se ind i en skærm og være til stede i det hele taget.

Jeg bliver faktisk så synkroniseret, at de særlige tilfældigheder atter får lov til at træde til og mit liv bliver levende igen. Bortset fra mine blodværdier, der ikke vil komme op, hvilket er forudsætningen for at modtage næste serie behandling med det skrappe “røde stof”.
Ligeledes nægter mine vener at være med. De forsvinder fuldkommen lige inden behandlingen, og det er ganske forfærdeligt at blive stukket i flere gange, før det lykkes at sætte venflonen på plads. Mine arme er lilla og blå i flere uger efter.

Ellers bliver alting speeded op, mens min krop stiger af og min bevidsthed søger mod andre horisonter.

I den periode kommer der en sort Mercedes Marco Polo, autocamper, trillende ind på gårdspladsen. Ud træder Christian og Mai.

Vi rider en skøn tur i vores fantastiske natur. En særlig tur kun for de to sødeste mennesker, som efterfølgende får lidt hjemmebagt biodynamisk rugbrød med til deres camperfrokost.
Æg fra vores fritgående høns belagt med lidt hjemmelavet mayonnaise gør dem vel også godt? Ikke noget alle kunder er forundt.
For sikke dog vi falder i snak. LAAAANG snak om dette og hint og især sundhed og alternative måder at komme omkring krop og helse.
Imens mærker jeg i mit bryst og i mit hjerte, at jeg mangler en hel masse. En hel masse viden, en hel masse kosttilskud, en hel masse liv og en hel masse glæde og en hel masse af alt andet end det afdeling H7 tilbyder.
Jeg får også et hint om Milena Penkowa, som åbenbart kan hjælpe.

Et særligt sammentræf, der borer sig fysisk langt ind i mit sind og ikke mindst i mit hjerte, som netop i den periode bliver trillet ind og ud af diverse scannere, fordi den røde kemo slår sig løs med at give mig alvorlige hjerte/kredsløb symptomer.
Min puls har besluttet sig for at ligge omkring de 45, uden at jeg føler mig særlig topatletagtig.

Mit hjerte er atter taknemmeligt, og på en måde føles det som om nogen/noget griber mig.
Engle i sorte biler, røde tråde, og Vesterhavet som hjertestarter.

Mellemstationen imellem den første CBD olie, Christian og Mai er Kristian Tino Mærsk, som guider mig på sporet i at spise basisk og drikke basisk vand og te og tage store mængder af cbd, oralt, rektalt og på huden i områderne hvor kræften har vundet hævd på sin bolig.
I samme forbindelse opfordrer jeg mig selv til at undlade alt sukker og hvedemel.

Alligevel skynder jeg mig at skrive til Milena, som jeg faktisk har mødt fra hesteryg et par gange i vores skov. Hun står med Snubbi i snor og smiler, når vi passerer, hvilket jeg indleder mailen med. Autosvar siger, at der kan gå et par hverdage, og at der er 3 personer til at svare.
Milena mailer fluks tilbage! Vedhæftet er en Cancer Basispakke samt en opskrift på smoothie med det, jeg skal have hver dag og et link til hendes hjemmeside easyme.com, hvor jeg fluks tilmelder mig.

Nogle dage efter får jeg tilsendt mine tilskud, primært bestilt på det tyske Amazon, og får begyndt. CBD bliver udskiftet med den Milena anbefaler, fordi hun simpelthen jo undersøger alt det hun anbefaler i eget laboratorium og har medicinsk uddannelse og baggrund.
Milena mener at Wetality CPD olie er bedst.
Har dog en del cannabis tilovers af Kristians, som jeg stadig bruger udvortes, fx på tør hud og som fodcreme.

Samtidig siger jeg fra overfor mere kemo!
Jeg vil ikke mere.

Troen på at nogen/noget griber mig er blevet større end troen på et nemt forløb i traditionel behandling. Jeg har jo scoret samtlige 1% bivirkninger ved både 3. stik mod Corona og den skrappe kemo især.

Der går 3 uger, inden jeg får min brystbevarende operation. Alt går efter planen. Bortset fra at jeg vågner meget hurtigt og bliver fluks klar til at tage hjem efter operationen. Måske pga. CBD?
Under operationen fik jeg fjernet 5 lymfeknuder, der var kræft i de 3 af dem.
Lena er min meget sympatiske og dygtige plastikkirurg, og hun anbefaler nu at rømme armhulen. Jeg takker nej og vælger i stedet at fortælle om CBD, engle i sorte biler, veninder der kommer til te med “tilfældige budskaber” Kristian Tino, Milena og kosttilskud. Hun trækker på smilebåndet og forsikrer mig om, at de vil holde mig i kort snor.
Samtidig oplyser hun os om, at forskermiljøerne har smidt en af Danmarks skarpeste hjerner ud. Hun læste medicin sammen med Milena.

Jamen så vil vi gerne tilbyde at give ALLE lymfer strålebehandling er meldingen, samtidig med at der bliver remset bivirkninger op fra hormonterapien og det intravenøse halvårlige stof, som skal modvirke hormonterapiens bivirkninger, som dog kan give problemer med underkæben, som i værste fald kan smuldre. (1% bivirkning, som jeg er dygtig til at rage til mig)
I øvrigt vil bestråling af resterende lymfer have samme risiko for ødem arm, som fjernelse af lymfeknuder.

Vi finder en statistik frem med mine procentvise overlevelsestal og finder frem til, at min overlevelse med hormonterapien som efterbehandling steg med 3%!!!!

Målløs er jeg og beder prompte om betænkningstid.

Dette også fordi jeg nu konsulterer en Heilpraktiker i Flensborg, og vi venter svar på min spytprøve som jeg netop har sendt ind.

Jeg får 2 ugers betænkningstid.
I de 2 uger får jeg det bedre og bedre. Mine ar, som er passet og plejet med udvortes CBD og blid massage, heler ufattelig godt og hurtigt. Jeg hev englehuden af, langt inden tid. Det kløede, og jeg synes ikke det var rart. Hvorimod CBD olien lindrede, helede, tog ømheder og hævelser. Arrene er fine! Jeg får mere og mere energi og bliver bedre dag for dag. Mærker hvad mit liv har at byde på. JEG VIL DET!
Og vel og mærke uden bivirkninger. De 3% må jeg simpelthen finde et andet sted!

Jeg siger AL efterbehandling fra, mens jeg stadig venter svar på spytprøverne i Flensborg, som jo har til opgave at vise mig HELE mit hormonbillede og ikke kun østrogenerne.
Det var noget af en beslutning, men det føles utrolig rigtigt og fantastisk godt.

Sabine Helmke i Flensborg viser mig resultatet og mener, at den foreslåede forebyggende behandling ville være at skyde gråspurve med kanoner. Ikke engang alternativ hormonterapi vil hun tilbyde mig. Alt så perfekt og alderstilsvarende ud. Men jeg skal blive ved med mine tilskud og alt, hvad jeg ellers gør i et års tid endnu, hvilket også er Milenas anbefaling.

Vores Sundhedssystem er fantastisk.
Min sygeplejerske Monica er superdygtig både fagligt og på omsorg. Hun forstår også at formidle mellem linjerne. Hun er en sand brobygger mellem verdener langt fra hinanden, bilder jeg mig ind.
Måske er det mere min tolkning, end hendes ord. Men jeg håber det ikke. Loyal overfor det system, hun arbejder indenfor, alligevel støttende og vejledende på mine egne valg på en underfundig måde.
En Engel i lækre blå bløde sygeplejebukser med skrålomme på låret til mobilen. Engang imellem var det, som om hendes vinger kastede skygger på væggen, mens jeg lå i stolen og glippede med øjnene og anstrengte mig for at være positiv over for synet af den livreddende røde snor ved sengebordet og cellegiften, der var en hel time om at dryppe ind i mine vener.

Lægerne er også dygtige og ved frygtelig meget og har i øvrigt også diverse mostre, søstre og mødre, der har været HELE brystkræftbehandlinger igennem med succes.
Så de VED noget mere end deres årelange uddannelser byder på, fik jeg indtryk af.
Og så har de også erfaring og statistikker.

Nogle af de 5-6 stykker jeg mødte på det halve år, fraråder mig mod alternative veje.
“De” kommer som regel tilbage, mener de. Og eftersom de ynder at holde sig til statistikker og evidens, spurgte jeg efter netop det, på deres statement. Jeg fik ikke noget svar, blot (bort)forklaringer med en tilpas mængde fremmedord, en Kemohjerne næppe kan følge.
Men forstod dog, at der ingen forskning foreligger og ingen evidens for virkning.

Jeg begynder for alvor at forstå, at det er medicinalindustrien, der støtter al forskning og lægger linjen for prestige forskning for lægerne i vores sundhedssystem. Det er jo også svært at tage patent på naturens medicin og mad som medicin.
Ingen i det alternative opfordrer mig til at droppe den konventionelle behandling.
På Onkologisk var beskeden: Du er 100% rask efter endt behandling.

I det alternative ved jeg, at der ikke findes en ende, eller noget der hedder; på den anden side af det her. Tilstanden er en proces, der varer mit liv ud og som ovenikøbet står skrevet som Karma i mine personlige stjerner. Faktisk ret præcist på datoen for, hvor brillerne ikke duggede under et kort bad. Og magisk nok slipper Karmaen i stjernerne op og bliver til Dharma, i det øjeblik jeg nægter mere kemo…
Jeg beklager, at jeg heller ikke kan give evidens eller statistikker på det, ej heller en masse fremmedord, andet end konjunktioner, retrograde planeter, samt eklipser og kvinkunser.
Mine 57 år med uendelig meget egenterapi og studier af alternativ karakter gælder nok heller ikke.

Min “Naturkirke” beder mig at trække vejret ind i alle celler, for de iltede celler kommunikerer bedre med hinanden end dem der mangler ilt.
Det siger præsten, som bor i træerne, i jorden, i luften, i mos og gran og især duften af skov. Du kan også kramme træerne og bore næsen ned i mosset. Og Vesterhavet er til for at rense dit sind.
Husk, et rent sind sammen med dine iltede celler arbejder optimalt med næringsstofferne og holder alting i balance.
I tiden der kommer fjerner mine iltede celler og mine dybe vejrtrækninger min frygt for min aktuelle tilstand og frygten for at skulle håndtere min krop og mine celler mere bevidst, resten af mit liv.
Mine iltede celler ved, at en skønne dag bliver der bygget broer mellem verdener.
Og at alt det mellem himmel og jord, bliver mere håndgribeligt.Jeg ved at alt er energi og alt er skabt af energier. Og at alt det, jeg giver opmærksomhed, vokser. Spørgsmålet er bare, hvad jeg vil have til at vokse, og hvilken næring jeg vil give det, der vokser.

Og hvem eller hvad er det lige, der så griber mig?
Det er mig selv.

Dog er jeg intet sekund i tvivl om, at der også er en ånd, der rækker mig en hånd.
Og en stjerne eller to, der styrker min indre kerne og synger mig til ro.
Men hvor er det dog også en trøst, at blive holdt i kort snor,
fra der hvor den evidente videnskab bor.

Og når jeg med glæde tænker på min næste dato for kontrol på H7 i Esbjerg, ser jeg de røde snore for mit indre blik. Dem der går igen, uanset hvor vi bevæger os hen på sygehuset. Der er som nævnt en rød snor ved bordet ved siden af kemodroppet. Og alle husker at sikre sig, at den bliver sat, så jeg kan nå den, når der bliver rykket rundt på tingene. Den røde snor er også på toiletterne og kører med ind i diverse scannere, hvor jeg ovenikøbet får den lagt i egen hånd. Den røde snor er i rummene til blodprøver, i rum til kontroller og i opvågninger, eller blot et sted hvor fjernsynet kører i ventetiden.
Uanset hvilket ben jeg har i hvilken lejr, eller på hvilken side af regnbuen jeg står, er englene, de røde snore og hjertestarterne alle vegne og i alle verdener.