Efter Tidslernes generalforsamling den 14. april i Odense gav hjerneforsker Milena Penkowa os en introduktion til cannabis i forhold til kræft, og hvordan man bedst bruger cannabis – ligesom hun gav andre gode råd til kræftpatienter. Foredraget om cannabis var opdelt i fire afsnit
Introduktion til hjernen
Penkowa siger først, at alt det, vi sanser, oplever og mærker skabes i hjernen. Alt det, vi gør, udspringer af hjernens aktivitet. Sind, karakter og humør er hjernens produkter. En voksen hjerne vejer 1300-1400 gram, men indeholder omkring 100 milliarder neuroner og 10 gange så mange gliaceller. Disse kommunikerer med hinanden gennem mere end 1000 trillioner sammenkoblinger (synapser) i netværk, der er så kraftige, at selv avancerede supercomputere ikke kan følge med. I hver af de 1000 trillioner synapser (overgange fra en nervecelle til en anden) i menneskehjernen er der kemikalier/signalstoffer kendt som neurotransmittere. Disse fungerer som sendebude fra den ene nervecelle til den næste. Det er et utroligt komplekst kemisk og elektrisk system. Og det er dette netværk, som gør, at vi oplever følelser. Alt fra kærlighed til sorg – kort sagt, vi sanser og mærker og oplever gennem dette netværk i hjernen.
Følelsernes budbringere er dopamin, noradrenalin, gaba, serotonin, beta-endorfin og oxytocin og talrige andre. Alle disse neurotransmittere er produceret af kroppen selv og påvirker receptorer i nervesystemet og kroppens celler. Hvert enkelt signalstof skaber en bestem følelsestilstand. For eksempel giver dopamin motivation; noradrenalin giver årvågenhed og serotonin er ”lykkestoffet”. Medicinsk antidepressiva har det mål at øge serotonins signalering i hjernen. Illegale stoffer, der er udvundet fra planter eller lovlige syntetiske stoffer (forskellige typer antidepressiv medicin), påvirker altså også receptorer i nervesystemet: Opium, morfin, koffein i kaffe, kokain, amfetamin er navne på stoffer udvundet fra planter. Raffineret hvidt sukker har også en direkte eller indirekte virkning på receptorer i kroppen. Det limbiske system i hjernen (en lille klynge af sammenhængende områder der lagrer minder samt varetager hukommelse og indlæring), styrer vores følelser. Lykke og kærlighed påvirker positivt alle kroppens celler og ikke kun hjernen.
Kroppens egen cannabis – det endocannabinoide system
Efter en kort introduktion om hjernen fortalte Penkowa om det endocannabinoide system. Hvis du forstår dette system, siger Penkowa, så ved du mere end den gennemsnitlige læge ved. Historien om opdagelsen af det endocannabinoide system er fascinerende. I 1960’erne ønskede en ung kemiker, Raphael Mechuolam, at undersøge og afdække de kemiske strukturer i cannabis, det vil sige de aktive stoffer i cannabisplanten. Opdagelse af de aktive stoffer i opium- og cocaplanten lå over 100 år tilbage og havde ledt til ny medicin. Mechoulam afdækkede de aktive stoffer i cannabis, THC og CBD. I slutningen af 1980’erne fandt forskere de receptorer, som THC og CBD virker på, CB1 og CB2. Og i 1990’erne fandt man kroppens egne signalstoffer, to indre lipide cannabinoider (anandamid og 2-arakidonylglycerol, forkortet 2-AG), som virker på de cannabinoide receptorer. Menneskets endocannabioide system er altså de cannabinoide receptorer, de indre cannabinoider og stoffer (enzymer), som nedbryder dem.
Forskerne har endnu ikke fuldt afdækket det endocannabinoide system, for det er meget kompleks, ligesom hele kroppen er kompleks. De endocannabinoide receptorer er bredt fordelt over hele kroppen; i hjernen, organerne, bindevæv, kirtler og immunceller. Kroppens egenproducerede cannabinoider er involveret i appetit, blodtryk, blodgennemstrømning til hjernen, fordøjelse, humør, bevægelse, smerte, immunsystem, reproduktion, stress og meget andet. Derfor er det endocannabinoide system vigtig i sundhed og sygdom.
Ligesom cannabisplantens THC og CBD binder morfin sig også til receptorer i hjernen. Illegale stoffer som heroin bemægtiger sig de samme receptorer, som kroppens egne producerede opioider (endorfiner) er bestemt for.
Det faktum, at cannabisstofferne THC og CBD næsten ligner anandamid og 2-AG (kroppens indre cannabinoider) i opbygning, giver nye muligheder og håb for forskerne. THC bruger de samme nervereceptorer i synapserne som anandamid og 2-AG. CBD binder sig ikke til kroppens CB1- og CB2- receptorer. CBD virker via cellernes oxidanter og antioxidanter. CBD kan også binde sig til en speciel cannabinoid-receptor kaldet TRPV1.
Cannabis som alternativ medicin – cannabis fra planten – hvordan virker det? På hvad virker det?
Hvilke fordele har de aktive stoffer i cannabisplanten (THC og CBD)? Hvilke videnskabelige forsøg og beviser kan vi henvise til? Cannabinoider virker positivt, fortalte Penkowa, på epilepsi, stress, angst og depression, kroniske smerter og kræft. Penkowa fortalte også i sit foredrag om videnskabelige cannabisundersøgelser, der viser en god effekt på kræft, især lungekræft, hjernekræft og brystkræft.
Hvordan bruger man cannabis bedst?
Penkowa fortalte, at CBD påvirker flere molekylære anticancer-mekanismer, idet CBD øger kroppens egne endocannabinoider, CBD øger oxidanter (frie radikaler) i cancercellen, og CBD aktiverer TRPV1-receptorer i kroppen. CBD har derfor en anticancereffekt. CBD-olie tages bedst på tom mave og bør doseres gradvist op til en dosis på 25-50 mg. CBD bør indtages tidsmæssigt adskilt fra E-vitamin (3-4 timer).
Kan cannabis eller det endocannabinoide system bruges forkert?
Penkowa nævnte fire forkerte brug af cannabis, idet følgende stoffer blokerer for CBD’s effekt:
- Lægemidlet (Rimonabant)
- Cannabinoidet THC-V
- E-vitamin
- Pregnenolon (hormon- og kosttilskud)
- Omega-6
Hvordan kan man optimere cannabis-effekten?
Fra foredraget lærte vi, at følgende produkter booster cannabis effekten: gurkemeje (med sort peber), pro- og præbiotika, chili, citrusfrugter, grøn te, hørfrø og bær (især brombær, solbær og blåbær) og omega 3 fra fiskeolie. Penkowa advarede mod indtagelse af omega 6 olie fra både kost og kosttilskud, idet omega-6 er proinflammatorisk og desuden ødelægger cannabis’ effekt. En korrekt balance mellem omega 3 og omega 6 er vigtig. Mange kosttilskud har en usund balance mellem omega 6 og omega 3.
Af Lars Bo Sørensen, newstart@hotmail.dk
Bragt i Tidslerne 2018-2