TRO mod lægen! Tro mod systemet! Eller at tage ansvar for egen sundhed?
”Det er sgu kræft – det kan man da se”, udbrød den rødskæggede læge – som havde stor afstand mellem fortænderne!
Så sagde han: “Tyktarmen består af fire forskellige lag – og der er hul gennem alle fire lag!”
Jeg måtte spørge flere gange for at finde vej ud af hospitalet! Sekretæren råbte af mig et par gange:
”Vagn, Vagn du må ikke selv køre hjem!”
Min datter, Louise, kom hjem og var hos mig et par dage.
Jeg var i chok!
Den første nat noterede jeg alle de episoder, hændelser og tanker, som jeg gerne ville, at præsten skulle nævne ved min bisættelse. – Jeg skrev de salmer ned, som jeg havde haft svært ved at lære “uden-ad” i skolen: De skulle IKKE synges!
Den næste nat udformede jeg en salgsopstilling på mit hus og lagde det på Nettet (som gl. ejendomsmægler var det jo uproblematisk).
Jeg afbestilte avisen – og eftersyn på bilen, samt en aftale hos tandlægen!
Hos stenhuggeren indhentede jeg tilbud: 5800 kr. inklusiv inskription på en lille natursten – inklusiv levering og moms, på Skovkirkegården i Holstebro.
Min oplevelse på kirkegårdskontoret vedrørende urnen vil jeg undlade her!
For min generation har ordet KRÆFT været meget negativ ladet!
Og det har været med rette!
Jeg er den første i min familie, som har fået et liv EFTER kræft!
Jeg følte, at alle kunne se på mig, at jeg var dødsdømt! Så jeg kunne ikke gå på de daglige indkøb i Holstebro. Hvis ikke min søn, Frank, udførte indkøbene for mig, ja så kørte jeg til nabobyen, Struer. Her kendte ingen mig.
”Du har kræft” – var en dødsdom for mig i december 2014.
Jeg fik kemo de tre første måneder efter operation i januar 2015. Jeg spurgte kemolægen: ”Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre min situation?”.
Han svarede:
”Spis og drik som du plejer
– lev dit liv som tidligere,
– stop med at ryge
– pas din kemobehandling”.(Jeg havde ikke røget de sidste 48 år, men det kunne han jo ikke vide!).
Kemolægen (en EU-læge) sagde videre: “Vagn, her i Danmark har Sundhedsstyrelsen aftalt med medicinalindustrien, at kræft skal behandles med kemo! Og hvis din kræft kommer igen, ja så kan du komme her igen og få mere kemobehandling.”
Efter min opfattelse ødelægger kemobehandlingen mere end den gavner og vil sikkert snart udgå som behandling, da mange af de “helbredte” bliver skadet eller dør af de såkaldte SENFØLGER!
Hvis jeg havde penge, ville jeg sagsøge den læge, som undlod at fortælle mig, hvad jeg selv kunne gøre!
På rigtig mange områder kan vi selv gøre meget for at forbedre vores situation!
I bogen “Sandheden om kræft” er der en god oversigt over forskellige behandlinger, hvis du selv vil tage ansvar for din egen helbredelse.
Jeg valgte C-vitamin-injektioner i høje doser, og jeg begyndte løbende at ændre min livsstil. Og det var et godt valg for mig!
Nu kan jeg høre, du siger: ”Jamen, højdosis C-vitamin-behandling den er jo ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen!!”
Nej, du har ret! MEN – hvad kan jeg bruge det til! Jeg har det super, super godt! I dag har jeg cyklet en lille tur på 32 kilometer. I aften skal jeg “danse nonstop fra 21 – 01!!”
- Men hvis du hellere vil aflevere “kroppen” på hospitalet på samme måde, som du afleverer bilen til værkføreren og siger: “UDFØR DE NØDVENDIGE REPARATIONER! “… ja, så giv bogen til en kræftramt person, som er motiveret til selv at gøre en indsats!
HELD & LYKKE med dit livs største projekt
Ty M.Bollinger: Sandheden om kræft
(originaltitel The Truth About Cancer)
Denne bog er en oversættelse i resume af Ty Bollingers 9
dokumentarudsendelser fra 2015.
Noget af samme tema kan du se i linket fra www.tidslerne.dk : ”Kræft – de forbudte kure”, som er 1½ times dokumentar om kræft med danske undertekster.
279 sider, kr. 300,-. Forlaget Borgen.
E-bog, e-Pub: kr. 180,-
Af Vagn Markussen, post@vagnmarkussen.dk
Bragt i Tidslerne 02-2018