– Rask ved hjælp af kost, juice og ioniseret, basisk vand

I marts 2018 opdagede jeg, at jeg havde hævede lymfeknuder på halsen ved kravebenet i venstre side. Desuden havde jeg været frygtelig træt i perioder, men det var måske ikke så mærkeligt, taget i betragtning af, at jeg havde arbejdet 12-16 timer om dagen.
Et par dage efter tog jeg til lægen. Hun var ikke så bekymret, men lavede alligevel en henvisning til en ultralydsscanning af lymfeknuderne. 5 uger senere fik jeg en tid.
Mine lymfeknuder voksede helt vildt. Flere lymfer var helt oppe på 3×5 cm. Lymfeknuderne på halsen generede voldsomt, når jeg skulle sove. I flere måneder døjede jeg med myggestik, og stikkene hævede voldsomt hver gang. Jeg købte et myggetelt, så jeg i det mindste kunne sove i fred. Det var virkelig hårdt. Ingen energi, dødtræt det meste af tiden, og jeg tænkte kun på, hvornår jeg kunne få lov til at sove igen.
3 timer efter scanningen var overstået, rullede lavinen. Jeg var nu i en kræftpakke.
Der blev taget blodprøver, og lavet knoglemarvsundersøgelse. Mange tanker gik gennem mit hoved. Hvor mange måneder eller år havde jeg tilbage på jorden? Efter 14 meget lange dage havde jeg en ny samtale.
Diagnosen blev stillet: Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Prognosen siger, tilstanden ikke kan helbredes. Da lægen nævnte leukæmi, troede jeg, det hele var slut. Flere af mine venner og bekendte er døde af leukæmi.
Den 1. kontrol på Hæmatologisk dagafsnit i Holstebro, efter jeg havde fået diagnosen, viste en voldsom vækst af lymfeknuder på halsen og under armene. Min hals var på det tidspunkt næsten lige så bred som hovedet, og jeg kunne ikke få armene helt ind til kroppen, pga. de meget forstørrede lymfeknuder.
Det blev aftalt, at jeg skulle CT-scannes for at få status på alle lymfeknuderne i kroppen og på halsen. På det tidspunkt, kunne jeg godt se, hvor det bar hen – kemoterapi. Traditionel behandling er en mild form for kemoterapi i tabletform, som hedder Clorambucil. Denne form for behandling bruges oftest til ældre mennesker. Til yngre personer bruges en kraftigere form for kemo, og den har flere bivirkninger.
Efter CT-scanningen, blev følgende besluttet:
”Der kunne meget vel være tale om behandlingsindikation indenfor nær fremtid, specielt når man ser på, hvad der ligger af glandelmanifestationer intraabdominanlt (forstørrede lymfeknuder i bughulen). Vi tager en snak med hende omkring behandling, som hos denne kvinde i performance 0, meget vel kunne bestå af R-FC behandlinger (Rituximab-Fludarabin, Cyclophosphamid), hvor vi bør overveje Rituximab i 1. dosis pga. udpræget sygdomsinvolvering, vurderet på CT-scanning. Patienten informeres og adviseres, når hun giver fremmøde til næste kliniske kontrol, som er berammet til d. 30/10 2018”.
Det lød ikke opmuntrende, men denne form for leukæmi var/er dog ikke den værste form, man kender. Blodprøver hver 3. måned det første år, og hvis de derefter var i orden, blev der længere imellem prøverne.
Var der virkelig ingen alternativ løsning? Jeg tjekkede nettet, og fandt noget, der så spændende ud. Det var Breuss Cancer Cure. Rudolf Breuss var østriger, og han har skrevet flere bøger om kræft. Jeg købte bogen, hvor der var en opskrift i, der skulle være god mod kronisk lymfatisk leukemi (CLL).

En juice der laves i en slow-juicer, bestående af følgende økologiske grøntsager:

• 750 gram rødbeder
• 250 gram gulerødder
• 250 gram knoldselleri
• 75 gram radiser
• 2,5 stk. kartofler (ægstørrelse)

Denne mængde giver ca. 1 liter juice. Si juicen og opbevar den i en lufttæt/vaccum beholder i køleskabet.

Søndag den 2/9 2018 startede jeg Breuss Cancer kuren. Jeg drak og drikker stadig 250 ml. hver morgen. Jeg spiser ikke svinekød mere, og desuden drikker jeg basisk, ioniseret vand. Efter ca. 1 uge begyndte jeg at få mit liv tilbage. Trætheden forsvandt, og jeg fik mere energi i løbet af de første måneder, jeg var på kuren. Faktisk fik jeg det bedre, end jeg havde haft det i flere år, så hvornår begyndte min sygdom mon?
Mine lymfeknuder blev mindre for hver dag der gik, og pludselig reagerede jeg ikke på myggestik mere.
Kunne det virkelig passe?

På baggrund af CT-scanningen, var det med bankende hjerte, at jeg tog til kontrol den 30/10 2018. Da min søde læge Morten, hentede os ude i venteværelset, kom han med et stort smil, og det beroligede mig. På vej ind til undersøgelsesrummet, vendte han sig om og sagde: ”du har det da godt!” Jeg så nok lidt forbavset ud, og han gentog: ” du har det da meget godt!” Jeg svarede, at jeg havde det SUPER godt, og spurgte, hvad han mente.
Jo, blodprøverne var helt normale.
Da vi satte os, spurgte han: ” hvad har du gjort?” Jeg fortalte om mine tiltag.
Tænk, han troede, jeg havde fået behandling/kemoterapi et andet sted, idet det hele så så godt ud.

Følgende blev bl.a. skrevet i journalen: Patienten kommer til opfølgning af CT-scanning, har velkendt CLL. Fortsat ikke behandlingsindikation, selv om CT-scanningen har givet udtryk for noget andet. Patientens historie er dog, at hun igennem de sidste knap 2 måneder, har ændret væsentligt ved sine kostvaner. Indtager ikke længere svinekød, drikker basisk, ioniseret vand samt juice af rodfrugter, bl.a. radiser, rødbeder og gulerødder. Mærkværdigvis er stort set alle kirtler væk. Ydermere er hendes leukocytter (hvide blodlegemer) og differentialtælling normaliseret uden aktiv behandling. Jeg kan kun opfordre hende til at opretholde den kurs, hun har lagt for dagen rent kostmæssigt. Patienten har ikke længere behandlingsbehov. Vi ser hende til næste kontrol om 3 måneder.

Jeg blev jublende lykkelig – det var som at vinde i Lotto.

Den 29. januar 2019 var jeg meget spændt på at høre, hvad blodprøverne sagde. Fantastisk. De var helt normale. Min søde læge var stadig meget imponeret, og han sagde: ” hvor er der meget, vi slet ikke kender noget til”. Han sagde også, at med min sygdom kunne det slet ikke lade sig gøre, at blodprøverne kunne blive normale uden kemo, eller nogen anden form for behandling. Det var ikke set før.

Ca. 1 år er gået, siden jeg fik stillet diagnosen, og der er ingen tvivl om, at jeg fortsætter med min kur resten af livet. Ingen bivirkninger overhovedet. Jeg føler mig meget heldig. Jeg deler min historie i håb om, at andre kan få glæde af kuren, og der er alt at vinde, intet at tabe. Der er flere, der har spurgt, om min sygdom ikke er et åg at bære. Selvfølgelig er det utroligt hårdt, men jeg ser det også lidt som en gave. Når jeg får tilbagemeldinger fra både raske og syge folk, der pga. min historie er begyndt at drikke juicen, bliver jeg rigtig glad, når de fortæller, at de har fået det bedre, og har fået meget mere energi. To personer har fortalt, at de i årevis har lidt af kramper i benene om natten, men det er gået helt væk, efter de er begyndt at drikke juicen. Det er da utroligt dejligt og givende, at være en lille del af deres gode historier.

Se mere om Kronisk lymfatisk leukæmi på www.lyle.dk

Af Margit Ørum.
Artiklen bragt i Tidslerne 02-2019