Den oversete årsag til diabetes 2, højt blodtryk, infektioner, cancer, autoimmmune-, mentale- og stofskiftelidelser
Vidste du, at forhøjet blodtryk oftest skyldes problemer med blodsukkeret? Og at en af de primære årsager til blodsukkerproblemer – udover dårlige kostvaner – er kviksølvforgiftning.
Det betyder i praksis, at uanset hvor fanatisk du ellers spiser i forhold til blodsukkervenlig kost, så vil du konstant have problemer med dit blodtryk indtil dit blodsukker er stabilt
Stabilt blodsukker opnås, når du ikke længere døjer med kviksølvforgiftning. Kviksølvforgiftning er noget jeg ser hos ca. 5 ud af 10 af mine klienter over 45 år – i moderat til akut grad. Det skyldes ikke fiskeindtag, men tandfyldninger. Problemet er ikke løst, blot man har fået sine kviksølvholdige fyldninger fjernet, idet denne proces i sig selv kræver ekspertise. Det er ikke sjældent, at jeg tester folk, der har fået kviksølvfyldninger fjernet, der i processen er blevet forgiftet. Og det også selvom det har været en holistisk tandlæge. Det er desværre ikke en garant for, at fyldninger fjernes problemfrit, kan jeg konstatere, når vi måler efterfølgende. Det er problematisk, der ikke er mere fokus på, at det tekniske er i højsædet under sådanne procedurer, da manglende teknisk snilde resulterer i målbar forgiftning efterfølgende – holistisk eller ej.
På billedet “Heavy Metal Test Report” ses et eksempel af en klientcase, der er kombinationsforgiftet af netop bly og kviksølv – er desværre ikke et sjældent syn. Forgiftninger som disse er meget invaliderende, både fysisk og psykisk. Bly kan komme fra bl.a. gamle vandrør, arbejde i industrien samt forurenede kosttilskud (produkter fra Asien er problematiske i denne henseende).
Kviksølvforgiftning er ekstra farligt, når det sker i kombination med andre tungmetaller, da der opstår synergi – dvs. en forstærket giftig effekt, udover hvad de enkelte tungmetaller bidrager med alene. (1,2,3)
Man har i rotteforsøg undersøgt toksiciteten af kombinationen af bly og kviksølv. Rotter blev doseret med en mængde kviksølv, der ville forårsage død hos 1% af rotterne inden for ca. 5 dage. Dette kaldes dødelig dosis 1% eller LD1. Laboratorierotterne blev også testet med en LD1-dosis bly.
Når der blev kombineret kviksølv og bly LD1 doser, døde ALLE rotterne. (1)
Dette viser altså, at kviksølv og bly sammen er stærkt synergistiske i deres toksiske virkninger.
Når vi snakker synergi er det umuligt ikke at nævne Dr. Yoshiaki Omura’s forskning, der viser, at tungmetaller gør din krop til en virtuel antenne, dvs. du tiltrækker den skadelige EMF-stråling fra din mobil og tablet i endnu højere grad. EMF-stråling åbner blod-hjerne-barrieren, så endnu flere tungmetaller kan komme op til hjernen. (4)
Kviksølvindholdet i vacciner har vist sig at være yderst neurotoksisk, men problemet er større p.g.a. den synergistiske virkning med aluminium. Kombinationen forekommer i de fleste vacciner
Aluminium er i alle vacciner og har vist sig at have signifikante bivirkninger uafhængigt af kviksølv. Undersøgelser har påvist, at det kviksølvholdige konserveringsmiddel, thimerosal, fra vacciner er én af hovedfaktorerne bag autisme og ADHD. Desuden indeholder Rhogam-skud, høje niveauer af kviksølv og gives til nogle RH-negative kvinder under graviditeten, for at forhindre senere graviditetskomplikationer. (5,6,7,8)
Fluor fra vand og tandpasta øger aluminiums toxicitet
Et studie fra 2009 viser, at fluor som vi dagligt er udsat for, også fremmer den giftige effekt af aluminium yderligere (9).
Tilsvarende gælder for kviksølvs synergistiske virkning med andre toksiske kemikalier som PCB eller med rygning, hvilket øgede målte nyreskadeeffekter. Undersøgelser viser, at en række kemikalier og pesticider der ofte bruges i vores mad, kan bidrage til udviklingsmæssige, indlærings- og adfærdsmæssige handicap. Specielt pesticider såsom organophosphater, PCB og dioxiner bioakkumulerer, og er direkte giftige for celler og neurotransmittere, særligt for den udviklende hjerne hos børn – og dertil skal så tilføjes de tungmetaller, de udsættes for via vacciner, medikamenter etc. Det er cocktailen der er problematisk. (10,11)
For kvinder – er din kobberspiral et problem?
Dr. Dietrich Klinghardt har fundet ud af, at kobber er synergistisk med kviksølv, hvilket øger de negative virkninger. Dvs. det er væsentligt at få afklaret, om ens kobberniveau er forhøjet – og så tage de nødvendige forholdsregler. De færreste af os har brug for mere kobber, så vær opmærksom på ikke at få unødvendige ekstra kilder f.eks. via multivitaminer.
Spiser du paleobrød i stedet for almindeligt rugbrød, så er du også i risikogruppen for et for højt kobberniveau
Kerner, når de indtages i større mængder, end hvad vi typisk normalt ville spise som f.eks. et par spsk. dagligt, er en signifikant kilde til kobber. Desuden har hjernen brug for glukose til at fungere, så at udskifte godt groft brød med massive mængder af fedtholdige nødder og kerner, er altså ikke en videre begavet ide. Det er en idé importeret fra USA, der har fyldt deres brød med tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. De har ødelagt deres kornproduktion derovre i forhold til, hvad der egner sig som menneskeføde. Når du tilsætter massive mængder af konserveringsmidler i maden, gør du det uegnet for bakterier at spise det – inkl. vores egen mave-tarm flora. Det er forskellen, og det er problemet. I Europa har vi adgang til godt groft brød uden konserveringsmidler, og vi har derfor ikke deres problemer. Men ja, vi har adgang til deres bøger om deres problemer —men problemet er deres, ikke vores. At gluten så er et svært fordøjeligt molekyle, hvis man allerede har mave-tarm problemer er en anden sag — det løses ved at få behandlet mave-tarm-lidelsen til bunds, ikke ved at skære 80 forskellige madvarer ud permanent.
Det sidste vi har brug for, er flere kostreligioner, der ikke er tilpasset vores krop, men lavet for at sælge flere bøger
Nødder og kerner er en fabelagtig kilde til næring, men det har aldrig været meningen fra naturens side, at vi skulle skovle dem ned i spandevis. Vi har brug for fedt, men hverken for meget eller for lidt. Vi har det med enten at skære alt fedt ud og lide af blodsukkerproblemer p.g.a. det – eller gå over i den modsatte grøft og skovle alt fedt ned, samtidig med at vi smider kulhydraterne ud, som indeholder masser af fibre og glukose for vores hjerne og velvære. Det giver ingen mening, udover det sælger en masse bøger, og vi får endnu en ny religion vi kan følge, indtil vi får en træt lever af alt det fedt, vi ender med at svømme i, når vi følger kulhydratfattige kosttrends.
Det er kombinationstoksiciteten, jeg leder efter i alle alvorlige mentale og fysiske lidelser
Det er sjældent kun et enkelt giftstof man er ramt af – men en kombination af tungmetaller, kemikalier, pesticider og/eller mykotoxiner. Mykotoxiner er noget jeg ser hos ca. 1/4 af mine klienter med kroniske lidelser.
Mykotoxiner er kræftfremkaldende og blokerer leveren fra at kunne omsætte hormoner og giftstoffer i det hele taget
Mykotoxiner er som oftest noget, man er blevet udsat fra via skimmelsvamp. Skimmelsvamp er et mere udbredt problem, end vi er klar over. Du kan ikke nødvendigvis hverken se eller lugte skimmelsvamp i dit hus. Skimmelsvampsporerne sætter sig i sinusområdet og danner mykotoxiner, der belaster leveren og tarmsundheden. Dette fører til østrogen dominans, migræne, huduslæt, ledsmerter – og er i værste tilfælde én af faktorerne, der trigger kræft (12,13). Billedet af mykotoxin laboratorieresultatet viser en klientcase, hvor symptomerne er nedsat kognition bl.a. grundet forgiftning af aflatoxin og ochrotoxinA. Mykotoxiner er ret nemme at komme af med igen indenfor 6-12 måneder afhængig af, hvor disciplineret man er. Symptomer som typisk ses i startfasen på mykotoxinforgiftning er ledsmerter, migræne, hududslæt, østrogen dominans, lever og fordøjelseslidelser. Man vil som oftest kun have ét af symptomerne afhængig af kroppens svageste genetiske punkt, så nej- ikke alle symptomer vil være at notere, selvom man kan være massivt forgiftet af mykotoxiner. Det kan sagtens være en relativ stille forgiftning over mange år – som så pludselig symptommæssigt eskalerer.
Der er næsten altid 2-3 faktorer til stede for at skabe den perfekte storm – og det hav af dominoeffekter der følger
Det afgørende for en behandler er, at kunne identificere årsagen til, at rækken af dominobrikker helbredsmæssigt vælter. Hvis man fokuserer på dominobrik nr. 4 i rækken – f.eks. de mave-tarm-ubalancer, der er at finde i enhver forgiftningstilstand, istedet for hvad der rent årsagsmæssigt skaber mave-tarmubalancerne, så ender man i symptombehandling. Dét uanset om man arbejder med konventionel eller integrativ medicin. Toxiner i tarmene resulterer i kroniske bakterie- ubalancer inkl. candida, problemer som “utæt tarm” m.m. Det er ikke mave-tarm-floraen, der skal behandles, det er årsagen hertil – ellers kan vi være på restriktive kure fra Herodes til Pilatus.
Hvad skal man først afgifte?
Mange problemer som parasitter, bakterielle og virale infektioner er sekundære i forhold til de giftstofer, der giver dem de forhold, hvorunder de kan trives. Det hjælper derfor ikke, at vi fokuserer på, hvad man på engelsk kalder “trickle down issues”. (14,15,16,17,18)
Rækkefølgen for afgiftning er:
- Optimering af lever, nyre, mave-tarm og lymfe
- Afgiftning af tungmetaller
- Afgiftning af mykotoxiner
- Afgiftning af pesticider og kemikalier
- Behandling for parasitter
- Behandling af bakterielle og virale infektioner
Mange scenarier vil overlappe delvist, men groft skitseret ser det ud som nedenstående. Dette for at undgå at ende op i at symptombehandle ting, der er årsagen som f.eks. parasitter. Dvs. primær fokus er altid på de giftstoffer, der tillader et venligt miljø for mange af disse organismer, som er omkring os konstant, men som kun kan invadere os, når vort immunforsvar af den ene eller anden årsag er svækket.
Kostmæssigt når man afgifter er farvekoden grøn. Alt grønt er rigt på klorofyl og øger fase II biotransformation enzymer. Disse enzymer stimulerer leversundheden og afgiftningsevnen. Der er selvfølgelig en masse flere nuancer, men i korte træk: tænk grønt.
Kosttilskud for og imod hvis du er forgiftet.
Vitamin B12 kan mobilisere kviksølv, hvilket kan være problematisk hvis man er kviksølvforgiftet, idet det ændrer det mindre giftige uorganiske kviksølv (Hg2 +) til det højgiftige organiske methylkviksølv (MeHg) på grund af vitamin B12s methylgruppe. B12 kan dog bruges målrettet til afgiftning, så længe det bruges sammen med svovlholdige chelatorer, som forbinder med kviksølv, så toksinet kan vaskes ud med urinen og ikke redistribueres til hjerne og lever, som ellers kan ske hvis B12 tages alene i høje doser. (19) Chlorella er ikke stabilt til afgiftning, når det indtages alene.
Chlorella indeholder kun en enkelt såkaldt thiol-gruppe, og dette gør, at det ikke kan holde på tungmetaller hele vejen ud af kroppen. For at gøre det stabilt, skal det altid indtages sammen med koriander – dermed opnår man en stærk binding indeholdende to thiol-grupper, som er fremragende til at hive specifikt kviksølv ud af hjernen med. (20). Koriander fås ikke endnu i kosttilskudsform herhjemme desværre, alternativt kan man spise ca. 1 dl. frisk økologisk koriander dagligt sammen med sine chlorella piller. Må dette være en slet skjult opfordring til danske producenter om at lave dette meget effektive middel til det danske marked.
Organisk selen i formen selenomethionin kan reducere toksiciteten af kviksølv (21). Uorganisk selen har dog i undersøgelser vist sig, at have modsat effekt og kan skabe problemer med at flytte kviksølv rundt til andre organer. Nøgleordet er igen her: naturligt identiske kosttilskud er bedst – syntetiske kosttilskud bør undgås, da andre kritiske studier er lavet med netop syntetisk fremstillede vitaminer, der også viser sig problematiske (22). Man skal dog ikke bare tage megadoser af selen for at forebygge. Mange mineraler inkl. selen kan blive toxiske i for høje doser: den rette dosis er den, som din krop har behov for. Derfor skal man indtage mængder i forhold til, hvad ens testresultater viser, andet giver ikke mening. Vi ender med enten at tage alt for lidt, eller kan få for meget, og det er altså heller ikke en god ide, når det handler om ting som særligt selen, kobber, zink, jod og calcium. Vi har brug for disse ting, men balanceret.
Bentonit-ler og aktivt kul er begge midler, jeg er rigtig glad for, når man skal afgifte for mykotoxiner, pesticider og kemikalier (23). Er ens tarm meget følsom og ens nervesystem slidt, kan det dog være for krads. Ganske enkelt fordi disse også vil hive nødvendige nervemineraler ud, når man anvender det til afgiftning. Får man ikke drukket nok vand, så opstår der problemer med tendens til forstoppelse med disse midler – dvs. at alle de opsamlede toxiner, nu sidder al for lang tid nede i tarmene. Essensen her er at tilpasse afgiftningsmetoderne til den enkeltes nervesystem i øvrigt.
Liposomal glutathion og liposomal c-vitamin er nødvendige for enhver afgiftning. Disse to stoffer øger kroppens afgiftningskapacitet og kan trænge igennem cellernes membraner. Dette er hvad der gør liposomale kosttilskud til en liga for sig. Der er ikke noget andet, der kan sammenlignes med effekten af liposomale vitaminer (24). IV-indsprøjtede vitaminer er vandopløselige og kan ikke trænge igennem de fedtopløselige membraner, men metoden er dog ekstrem effektiv, hvis man har infektioner i blodbanen.
Nikotinsyre er et b-vitamin, der skaber en udvidelse af kapillærerne (det karakteristiske varme prikken i huden som varer fra 20-40 minutter), og dermed hjælper kroppens celler til at tømme giftstoffer ud i blodstrømmen. I blodstrømmen opsamles giftstofferne så via de valgte chelatorer (ægte chelatorer – alså bindemidler for giftstoffer – har altid to thiolgrupper). Nikotinsyre, aktivt kul og infrarød sauna er, hvad de brandmænd, der var udsat for kemikalierne i forbindelse med redningsarbejdet under 9/11 brugte til at rense kroppen med efterfølgende. (25)
Andre afgiftningsmetoder og deres begrænsninger
EDTA er et veldokumenteret middel til brug mod åreforkalkning og bly. EDTA bør dog ikke anvendes, i tilfælde man er kviksølvforgiftet, eller hvis man ikke forinden undersøges for dette. Der er indtil videre et specifikt studie (26) sammen med nogle anekdotiske patient cases, der tyder på at EDTA kan få kviksølv til at danne klumper og dermed øge risiko for blodpropper. Indtil vi ved mere, er det et scenarie, der bør undgås.
DMSA og DMPS har problemer med stabiliteten og dvs. der frigøres større mængder tungmetaller på een gang, som smides ud i nyrerne – et problem hvis man i forvejen har svag nyrefunktion. Indtages større mængder af disse midler samtidigt, sker der uundgåeligt delvis redistribution af tungmetaller samt øget risiko for nyreskader. Bruger man disse midler, bør det gøres på en måde, hvor der kun indtages mindre doser hveranden time for at forhindre retoxfikation. Retoxfikation ses hyppigt og indebærer, at tungmetallerne frigives fra de relativt sikre ophobningssteder som fedtvæv og knogler ud til de sårbare organer – dette er ikke så godt. Skal disse midler anvendes korrekt, skal det gøres ifølge Dr. Andy Cutler protokollen – den er bare ikke realistisk for de flestes hverdag: at skulle tage piller hveranden time. Det er lidt op ad bakke, når de fleste af os har svært ved bare at overholde at drikke nok vand. (27,28,29,30,31,32,33,34,35,36)
Homøopati og bioresonans kan ikke står alene, når det drejer sig om at afgifte. Disse metoder er udmærkede til at stimulere afgiftningsorganerne, men kan ikke binde giftstoffer til sig. Det er min erfaring ift. hvad jeg kan se på opfølgende laboratorieprøver. Jeg har også snakket med opfinderen Dr. Peter Mölleney af bioresonans maskinerne fra WegaMed, og han understreger også, at man skal understøtte disse terapier med “bindere” og “chelatorer”. Man kan ikke afgifte uden.
Afgiftning er en kompliceret affære, hvor der ikke kan gives en færdig manual til alle på disse sider, da det ville være særdeles uansvarligt. De korrekte afgiftningsmidler afhænger af de kombinationsgiftstoffer den enkelte har, samt lever-nyre-tarm og lymfe sundhedsstatus. Begynder man at afgifte før disse organer fungerer optimalt, sker retoxifikation simpelthen fordi kroppen ikke får giftstofferne hele vejen ud, men de bliver ved med at recirkulere rundt i kroppen og sætte sig på forskellige organer.
Urinens pH dikterer, om giftstofferne er på vej ud og bliver re-absorberet eller udskilles
En pH-værdi på 7,5 eller derover indikerer, at kroppen rent faktisk udskiller de sure toksiner på det afgiftningsprogram, som man er i færd med (37). Afgiftningsprogrammer skal justeres kontinuerligt undervejs i forhold til reaktioner, og for at sikre kontinuerlig fremskridt, så ja – det er den gyldne nøgle til at løse mange af de kroniske lidelser vi ser i dag. Men nøglen skal bruges varsomt for at døren åbnes. I øjeblikket ser vi for mange cases, hvor nøglen simpelthen knækker i låsen, fordi kroppen ikke kan klare at afgifte, da vi ikke er gode nok endnu til at individualisere og justere vores behandlingsprogrammer til den enkeltes øvrige sundhedsproblemer.
Af Christina Santini, Nutritionist
Bragt i Tidslerne 01-2019