Af Dorthe Helbrink, frivillig i Tidslerne
dorthehelbrink@gmail.com

Du kan slå dine kræftceller ihjel ved at sulte dem!

Forskning og flere studier viser at konventionel medicin oprindeligt brugt til andre lidelser kan hjælpe med at sulte kræft og i sidste ende slå kræftceller ihjel.

Det er min ambition i denne artikel at give dig et kendskab til hvad Repurposed Drugs (RD) er, hvad de kan bruges til, og hvor du kan få mere viden og hjælp til at komme videre med det. Repurposed Drugs kan oversættes til Genbrugsmedicin.

Viden er magt

I 2018 udkom Jane McLellands (JML) bog: ”How to Starve Cancer”. (Hvordan man sulter kræft) I denne bog fortæller hun sin historie om at besejre kræft ved hjælp af et utrætteligt studie i den forskning, der har været i forhold til forskellig medicins påvirkning på kræft. Den beskriver detaljeret, hvordan hun behandler sig selv, og den hjælp hun heldigvis får af nogle progressive onkologer i England. Det er en kamp på liv og død for hende, og det er nu en gave til os kræftpatienter, at hun har videregivet den viden til os.

Kræft: udfordringen!

Jane McLelland forklarer blandt andet i sin bog, at det er vigtigt at behandle både den genetiske, metaboliske og den ændrede celle signalering på en gang.

Hun bygger sin behandling på 4 grundpiller, som er: diæt, motion, off label medicin og kosttilskud. Hun pointerer kraftigt, at du ikke vil opnå det ønskede resultat uden diæt, kosttilskud samt motion. Nyere forskning har fundet, at det ikke er generne eller DNA´et, der er ansvarlig for, at der udvikles kræft. Det er miljøet, som cellerne lever i, der er ansvarlig for hvilke gener, der kommer til udtryk.

Miljøet omkring vores celler skabes af de hormoner, som hjernens og kroppens forskellige centre påvirkes til at frigøre samt selvfølgelig de næringsstoffer, som vi indtager gennem vores kost.

Da vores tanker og følelser også signalerer til disse hjerne-og kropscentre, har de lige så stor betydning for kroppens kemiske miljø.

Man kan sige, at kræftceller opstår i et ændret cellemiljø. Generne begynder at udtrykke sig anderledes og signalerne til omgivelserne ændres, fordi de skal tilpasse sig et ændret miljø.

De tilpasser sig, ligesom vi gør, hvis vi kommer ind i et lokale, hvor alle opfører sig på en bestemt måde. Vi fornemmer stemningen/energien/vibrationerne. For cellens vedkommende er det kemien i miljøet og cellemembranens følsomhed over for disse ”kemikalier”, der afgør hvilken tilpasning, der skal ske. De tænder herefter de gener, der danner proteinerne til at udføre de relevante opgaver i deres bestemte væv. Ligesom en fabrik hvor maskinerne er bygget til at producere teglsten.

Der er heldigvis loyale normale celler, der fortsætter den nødvendige produktion. Det betyder, at der er håb endnu. Hvis der eksempelvis er meget surt og iltfattigt i cellemiljøet, kan cellen vælge at ændre strategi for at overleve. Den overlever uden at bruge ilt i sin stofskifteproces. Kræftcellerne lukker ned og ændrer produktionen, kører deres eget ræs. Den ændrede unormale adfærd, som kræftcellerne udviser for at overleve, samt den ændrede kemi omkring cellerne, er det, vi ønsker at ændre gennem diæt, motion og kosttilskud.

Jeg ønsker at tilføje en ændret adfærd. JML adresserer ikke emotionelt stress som noget, der skal behandles eller som mulig årsag til kræftresponset. Men der er forskning, der viser at stress påvirker hjernen, som udskiller stresshormoner og andre kemiske substanser, som får vores organer i alarmberedskab og nedsætter immunforsvaret.

Kend din kræft

Uanset hvad, skal du altså adressere alle områder på en gang. Diæt, motion, kosttilskud og jeg har tilføjet stress.

Du skal kende din kræft, inden du kan gå i gang med at blokere for de næringsstoffer, den lever mest af. Forskellige kræftformer har forskellige foretrukne næringsstoffer i form af enten glukose, fedtsyrer eller glutamin. Når det er sagt, så er det i sidste ende alle veje, der skal lukkes, fordi kræftceller gerne vil overleve for enhver pris. Så de går bare videre til den næstbedste næring og så fremdeles. De er og forbliver udødelige. Normale celler er programmeret til at begå selvmord (apoptose) på et eller andet tidspunkt. Dette er netop for at undgå fejl/mutationer.

Hvad skal vi så gøre for at sulte kræftcellerne?

Udelukkelsen af sukker fra kosten ved de fleste er vigtigt, fordi sukker fodrer kræft. Men det er selvfølgelig lidt mere komplekst.

JML har med henblik på dette fundet frem til en form for kort over de ”næringsstier”, som kræftcellerne benytter sig af. Hun kalder det sit ”Metro Map”. Det viser samtidig hvilke stoffer, mediciner, der blokerer disse næringsstier.

Prisbillig genbrugsmedicin

De medicinske præparater som JML har fundet frem til gennem sine studier og derefter brugt, er medicin, som har været brugt til andre specifikke diagnoser end kræft. De er ikke længere omfattet af patentet og er derfor prisbillige.

4 præparater

Her skal nævnes Metformin, som bruges til diabetes. Statiner, mod forhøjet colestorol, Aspirin, mod blodpropper/smerter. Dipyridamol, modvirker blodpropper. Mebendazol, mod børneorm. Doxycyclin, et antibiotikum/inflamation. Niclosamid, mod ormeinfektion.

Jeg var for nylig med på webinar hos Care Oncology Clinic (COC), som har adresse i London, og som behandler efter denne protokol og samtidig forsker i deres resultater.

Så vidt jeg kunne forstå, har de fundet at kombinationen af Dipuridamol, Metformin, Statin( Lavastatin el. Rosovastatin) samt Vermox (mod børneorm) giver den ønskede synergi, som også tager hensyn til dosis, som således kan være lavest muligt og helt uden eller med meget få bivirkninger.

Andre genbrugsmediciner man har fundet en virkning af mod kræft er: Lav Dosis Naltrexone (LDN) brugt mod heroinmisbrug og Antabus mod alkoholmisbrug. Det er dem jeg kender til på nuværende tidspunkt. Der er og kommer sikkert flere.

Der er også alle de naturlige ting som svampe, krydderier og urter. Det skal vi ikke glemme! JML nævner Berberine, som hun også har brugt i sin protokol, og det er en naturlig urt.

Mit vigtigste budskab er, at der er meget, man kan gøre, og derfor meget håb om at få det bedre og leve længere.

Kan du så bare gå i gang?

Når det gælder JML´s protokol er der problemer med at få en dansk praktiserende læge til at udskrive en recept på midlerne. Du skal kende lidt til din kræftprofil. Du skal kende den dosis du skal tage og kunne følge hvordan tingene udvikler/afvikler sig. Jeg vil tro: Hvor der er en vilje, er der en vej. Husk du kan få hjælp. Good Luck

Det du skal tænke på er, om du tror, det vil kunne gavne dig. Det kommer måske an på, hvor du er i dit kræftforløb, hvordan du har det, og om du har lidt overskud til at søge og opsøge den viden og hjælp, det kræver.

Det tager lidt tid, siger jeg for mit eget vedkommende. Jeg vil gerne lære mere, og dermed få flere muligheder. Jeg synes, at det er vigtigt for mig som kræftramt og nysgerrigt Tidselmedlem at dele viden og erfaringer med dig. Det ene udelukker ikke det andet. Vi har brug for alt, der kan hjælpe i kampen mod kræft, nedsat livskvalitet og for tidlig død.

Det er det hele, der virker

RD er en af mange muligheder. Den kan bruges i alle stadier af sygdommen. Der er studier, der viser, at mange kan leve længere ved at bruge denne mulighed. Det er vigtigt, at du som kræftramt mindsker stress, og tænker i muligheder i stedet for begrænsninger. Stress er også de følelsesmæssige stressorer, eller følelsesmæssige blokeringer, som kan sabotere din helbredelsesproces. De er medvirkende til at skabe det miljø, som dine celler lever i. Jeg nævner det her, fordi det ikke er med i JML`s model.

Det er efterhånden gammel viden inden for Epigenetiken (over genetikken), at følelser og tanker påvirker dannelsen og udskillelsen af hormoner og kemi som udgør cellemiljøet. Så hvis du tænker negativt, bliver dit cellemiljø surt. Så noget simplificeret: hvis du er ægte glad og positiv, så får du et mere basisk cellemiljø, når du også spiser basisk mad. Meget simplificeret.

Med hensyn til RD kan du kombinere denne behandling med konventionel behandling. JML har brugt det i forbindelse med lavere doser kemoterapi og højdosis intravenøst C-vitamin.

Du skal bare vide at RD findes, og at det er en bivirkningssvag mulighed for at mindske og slå kræft ihjel.

LITTERATUR:

Jane McLelland: How to Starve Cancer
Inge Kellermann: Når Diagnosen er Kræft
Candace B. Perth, PH.D. : Molecules of Emotion