Af Laura Juul, sygeplejerske og zoneterapeut
www.laurajuul.dk
Kender du fornemmelsen af at leve et liv i konstant underskud? Har du fysiske gener, som gang på gang dukker op uden, at du forstår hvorfor? Eller oplever du hele tiden at tiltrække mennesker eller situationer, som ikke er gode for dig? Så læs mere her og få et indblik i hvordan Gaven i Maven metoden virker, og hvordan du kan blive mester i dit eget liv.
Gaven i Maven er en behandlingsmetode udviklet af min læremester Gina Asbjerg.
Metoden er helt unik og sammensat af flere forskellige behandlingsformer. Behandlingens formål er at gøre det ubevidste, der ligger i kroppen bevidst, så det ikke længere giver anledning til fysiske og psykiske ubalancer og sygdom. At finde det ubevidste i kroppen frem gøres ved hjælp af kinesiologisk test.
Kinesiologi er en måde at teste på via kroppens muskler. Metoden blev grundlagt i 1964 af Georg J. Goodheart. Den grundlægende idé er, at ethvert organs dysfunktion/fejlfunktion er ledsaget af en muskelsvaghed. På den måde kan man teste energi-svækkelse i et organ. Man kan også spørge ved hjælp af ja/nej spørgsmål. Idet en muskel vil teste stærkt på sandheden og nej på en falsk påstand. Dette gør det muligt at spørge underbevidstheden om ting/oplevelser, vi ikke kan huske med vores bevidste bevidsthed, men som man kan finde frem til ved hjælp af muskeltesten. Testen foregår ved, at klienten giver behandleren en strakt, vandret arm og beder klienten holde igen, når ja/nej-spørgsmålet stilles. Er armen stærk og opretholdes i den vandrette position, er det ensbetydende med et sandt udsagn. Er armen derimod svag og søger mod gulvet, er det ensbetydende med et falsk udsagn.
Når de ubevidste ting er fundet, bliver de placeret i dit hjerte. Dette giver dig en erfaring, der kan være med til at gøre dig stærkere og mere hel, så du for alvor kan komme til at leve i nuet og ikke hænge fast i fortiden eller bekymre dig om fremtiden. Derved kan du opnå at leve livet til fulde i kærlighed og tillid.
Når du kommer til en ‘Gaven i Maven’ behandling, skal du medbringe en liste du har forberedt. Denne liste skal indeholde ting, især fra barndommen, som har gjort indtryk på dig. Allerede ved arbejdet med denne liste, oplever mange klienter, at der sker nogle ting i kroppen, og de får øjnene op for nogle mønstre, følelser og hændelser, som er gået igen i deres liv.
Ved hjælp af kinesiologien og listen finder man frem til alt det, der er blevet lagt i maven. Det kan være følelser, hændelser, personer og ting, som ikke længere er en del af din verden , men stadig påvirker dig. Det kan blive tricket af noget eller nogen du hører om i medierne eller i dine omgivelser. De ting, der ligger i din mave, er typisk ting, som du har lagt derned, da du var barn, og som skaber nogle overbevisninger og Kinesiologi Af Laura Juul , www.laurajuul.dk blokeringer, der følger dig hele livet, indtil de bliver flyttet fra maven op i hjertet. Hjertet kan rumme alt. Når man flytter oplevelser, hændelser, personer, følelser og udfordringer op i hjertet, ved en ‘Gaven i maven’ behandling, gør det en i stand til at leve i nuet og derved leve livet til fulde.
De fleste mennesker synes, at livet til tider kan være en udfordring. Vi kan opleve sorg, kriser, angst, sammenbrud, traumer, alvorlig sygdom og meget mere. Alt dette kan fremstå som stressfaktorer for kroppen og psyken. Ligesom sårede følelser, tvivl og svigt opleves som stressfaktorer, der påvirker det ubevidste. Teorien bag Gina Asbjergs behandlingsmetode er, at vi som 3-årige danner vores ego i maven. Det er i den alder, at børn begynder at sige ”jeg” i stedet for ”mig” om sig selv. Det vil sige, at vores egen selvbevidsthed opstår omkring 3-4-års alderen.
Når vi lægger følelser, oplevelser, personer og hændelser i maven, er vi ikke længere bevidst om dem, og de oprindelige følelsesmæssige oplevelser og sammenhænge. Vi kan således komme til at hænge fast i fortiden og uhensigtsmæssige mønstre. De problemer, ubehagelige oplevelser, personer og følelser, der ligger i din mave og påvirker dig ubevidst og skaber blokeringer, kan flyttes til hjertet, da mavens speciale er at forsøge at styre, kontrollere og prøve at regne tingene ud. Maven ernæres af fortiden. Den kan sammenlignes med en databank, ”når vi taler følelser”. Hvorimod hjertets speciale er at være i nuet – leve i kærlighed og tillid til, at alt er, som det skal være.
Hvis vores bekymringer er placeret i maven, bor de i en celle-bevidsthed, som er dannet i det 3.- 4. leveår, og som dengang ikke kunne håndteres med et voksent menneskes bevidsthed. Hvis vi løfter dem op til hjertet, vil hændelser i situationer som fx job, økonomi og parforhold, i stedet kunne modtages med tillid og kærlighed.
Som voksne mennesker ved vi godt, at vi til tider ikke kan styre, kontrollere eller regne ting ud. Samtidig kan vi heller ikke lægge ansvaret over på en celle-bevidsthed tilhørende et barn i 3-4-årsalderen. Så længe tingene bor i mavens ubevidsthed, sætter vi ofte os selv i en offerrolle. Hvis vi formår at løfte oplevelserne fra maven til hjertet, vil de leve som minder, i stedet for blokeringer, og dermed være med til at gøre os mere bevidste om vores liv og vores følelser.
Når der ved hjælp af behandlingen er ryddet op i maven, arbejder vi videre med at finde de historier, der ligger gemt i kroppen, og som kan have skabt ubalancer, eller i værste fald udviklet sig til sygdom. Ved at få bevidsthed om disse historier, får vi nu chancen for at bearbejde dem og heale dem.
Mere information finder du i Gina Asbjergs bog ‘Gaven i Maven’ og på www.laurajuul.dk