Af Anette Harbech Olesen, forfatter
www.madforlivet.dk

Melatonin er et naturligt signalstof, der produceres i hjernen – om natten. Jeg har interesseret mig for dette væsentlige og hormonlignende stof i mange år. Første gang jeg mere detaljeret fattede interesse for melatonin, var, da jeg i 2002 mødte den italienske læge Walter Pierpaoli. Pierpaoli er en nøgleperson indenfor melatoninforskningen og anses for at være en specialist indenfor pinealkirtlens betydning for vores livskvalitet og livslængde. Jeg har netop her 17 år senere mødt Dr. Pierpaoli igen. Det var i forbindelse med tilblivelsen af min seneste bog ’Søvnhormonet’ Melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet. Resultaterne af disse møder kan du læse mere om i denne artikel, ligesom du kan læse mere om melatonins særdeles store indflydelse på kropslig sundhed og balance.

Denne artikel har været bragt i naturli.dk – her finder du mange inspirerende og oplysende artikler.

Lys og mørke

Melatonin har betydning for blandt andet din nattesøvn, hormonelle balance, vægt, øjne, immunforsvar, aldringsproces og generelle sundhed. Det er øjnenes registrering af henholdsvis lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion og produktionen af henholdsvis serotonin og melatonin.

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det er mørkt. Når det er tid til at sove, så igangsættes produktionen og udskillelsen af melatonin til hjerne og kredsløb, men altså kun i fuldstændigt mørke. Udsættes øjnenes iris for bare det mindste lys i løbet af natten, så sænkes dannelsen af melatonin. Lys i dagtimerne stimulerer derimod dannelsen af serotonin, budbringeren af det gode humør.

Betydningen af lys og mørke for produktionen og udskillelsen af melatonin interesserede også Dr. Pierpaoli. Han iværksatte forsøg med mus, der igennem fire generationer blev udsat for lys døgnet rundt. Disse mus ældedes hurtigere, blev fysisk svagere og levede kortere tid end andre mus, der fik lov at sove i mørke.

Derfor er Dr. Pierpaoli også i dag foruroliget over, i hvilken grad vi mennesker udsættes for kunstigt lys, blåt lys fra computere, telefoner og andet elektronisk udstyr samt LED-lys og slumrelys, for han ved, hvad det kan have af betydning for vores livskvalitet. Kunstigt lys og blåt lys, særligt i aftentimerne, kan blokere for den natlige frigivelse af melatonin, og dermed true vores indre sundhed og balance.

Dr. Pierpaolis forskning

Dr. Pierpaoli opdagede, som noget af det første, at pinealkirtlen blandt andet kontrollerer dit immunforsvar, dit nervesystem, dit hormonsystem, dit stofskifte, din reproduktionsevne, din døgnrytme og din aldringsproces.

De første forskningsprojekter foregik helt tilbage i 1985. Her opdelte Dr. Pierpaoli mus i to grupper, hvoraf den ene gruppe fik tilført melatonin i deres aftendrikkevand. Denne lille manøvre havde overraskende stor indvirkning på melatoninmusenes sundhed og livslængde og førte til mange flere undersøgelser og forsøg. Pierpaoli og hans team fandt sammenhænge mellem musenes melatoninniveauer og effektiviteten af deres immunforsvar, reproduktionsevne, døgnrytme og ikke mindst livslængde.

Disse opdagelser skærpede Pierpaoli og hans forskerteams interesse for såvel pinealkirtlens funktion og melatonins indvirkning som signalstof, produceret og udskilt af pinealkirtlen. De kunne via forsøgene på mus konstatere, at pinealkirtlen er tæt knyttet til immunsystemet, det endokrine system og den cirkadiske rytme. Der var således ikke langt fra disse funktioner og så til tanken om, at pinealkirtlen, der producerer melatonin, kunne være den kropslige mekanisme, der også indgår i reguleringen af vores aldringsproces.

Ny forskning blev iværksat, og her transplanterede Pierpaoli og hans team pinealkirtler fra unge mus og genindsatte dem i gamle musehjerner og vice versa. Resultaterne var interessante, for de gamle mus, der havde fået transplanteret unge pinealkirtler livede op, blev sundere og friskere og levede i gennemsnit 25-30% længere tid end normale mus. De unge mus derimod blev hurtigere affældige og døde i gennemsnit 30% tidligere end normalt.

Pierpaolis tese er derfor, at pinealkirtlen og melatonin er involveret i en stor del af de processer, der holder os vitale og i live. Han har således forsket i melatonins betydning i forhold til overgangsalderen, immunforsvaret og forsker den dag i dag stadig i signalstoffets indvirkning på vores livslængde.

Den cirkadiske rytme

Den cirkadiske rytme fungerer som et indre urværk, og denne rytme findes i alle vores celler, ja faktisk i alle levende organismer. Rytmen står blandt andet bag reguleringen af døgnrytme og hormonbalance og har indflydelse på, om der ”tændes” eller ”slukkes” for enkelte gener.

Melatoninreceptorerne, som findes overalt i kroppens væv, kontrollerer og vedligeholder også kroppens cirkadiske rytme eller indre urværk. I en helt perfekt verden ville vores indre ur være synkroniseret med jordens rotation, sol og måne, dag og nat, men vi udsættes i langt højere grad end tidligere for kunstigt lys, blåt lys fra computere, rejser over tidszoner, natarbejde og meget mere. Det kan forvirre og sætte den fine, indre rytme under pres og derved skabe ubalance.

Nobelprisen i medicin gik i 2017 til Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young for deres opdagelse af, hvilke molekylære mekanismer der styrer den cirkadiske rytme. Deres opdagelse forklarer, hvordan planter, dyr og mennesker tilpasser sig deres biologiske rytme, så den er synkroniseret med jordens omdrejninger. Vores indre ur regulerer særdeles væsentlige kropslige funktioner forskerne fandt, at kronisk forskydning mellem vores livsstil og den cirkadiske rytme kan være forbundet med øget risiko for udvikling af forskellige sygdomme.

Melatonin og hormonbalancen

Melatonin regulerer også indirekte hormonbalancen, og det hormonlignende signalstof påvirker niveauerne af flere af kroppens hormoner. Udskillelsen af en række hormoner afhænger således af døgnrytmen, lys og mørke cyklus samt af søvnkvaliteten. Det drejer sig om såvel stofskifte- som vækst-, mætheds-, stressog kønshormoner, der påvirkes og reguleres via interaktioner mellem den cirkadiske rytme, søvn, lys og mørke og melatonin.

Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt at respektere den indre cirkadiske rytme, sove i fuldstændigt mørke, få lys igennem iris i dagtimerne og prioritere en god nattesøvn højt. For forstyrrelser i søvnen og kroppens udskillelse af melatonin kan medføre hormonelle ubalancer.

Søvnforstyrrelse kan påvirke hvad vi spiser, og når vi er trætte og uoplagte har vi tendens til i højere grad at vælge de fede og søde fast-food fødevarer. Stofskiftet kan påvirkes negativt, ligesom vores vægt, appetit, blodsukkerbalance, stresshormonniveauer og immunforsvar påvirkes af en døgnrytme og melatoninproduktion, der er ude af balance.

Melatonin og kræft

Søvnhormonet melatonin kan vise sig også at være en hjælp i forbindelse med behandling af kræft. Det er et overset – men ofte effektivt middel – i forbindelse med reduktion af bivirkninger forbundet med kemoterapi og kan muligvis også øge kræftpatienters livslængde.

Flere og flere danskere får kræft, og behandlingstilbuddene har igennem mange år været kirurgi, kemo og strålebehandling. Mange læger og patienter har efterlyst, at der inddrages flere effektive og mindre bivirkningstunge behandlingsformer.

En artikel i Ugeskrift for Lægers majudgave 2015 handler om melatonins indvirkning på immunsystem og cancer og er skrevet af Anna Gry Vinther og Mogens Helweg Claësson fra Afdelingen for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Det Sundheds-videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet. De påviser i artiklen, hvordan melatonin, udover at virke søvnregulerende og immunstimulerende samt have antioxidanteffekt, også ser ud til at kunne have tumorhæmmende og apoptosefremmende effekt (programmeret celledød). Bivirkninger ved indtag af melatonin til natten er desuden få og sjældne, oplyses det i artiklen.

Der er igennem de seneste mange år forsket i melatonins gavnlige effekter i forhold til såvel forebyggelse af cancer som supplement til palliativ behandling. Melatonin ser ifølge artiklens forfattere ud til at have en vis forebyggende effekt i forhold til cancer, ligesom restlevetiden formodentlig vil kunne øges og bedres blandt patienter med kræft, såfremt de indtager melatonin. Studierne, der refereres til i artiklen, har vist, at indtag af melatonin blandt visse typer kræftpatienter ikke blot øger etårsoverlevelsen men også reducerer en række bivirkninger, som hyppigt ses ved den traditionelle kemobehandling.

Måske er melatonin et overset redskab i behandlingen af kræft? Meget tyder på, at melatonins evne til at genetablere den cirkadiske rytme virker styrkende på immunforsvaret og sænker risikoen for udvikling af en række sygdomme, herunder kræft. Derfor har de to artikelforfattere i sandhed en pointe, når de anfører, at vi fremover burde interessere os mere for melatonin, både forebyggende og i cancerbehandlingens tidligere stadier.

Melatonin er et vigtigt signalstof

Jeg drog således fascineret og inspireret hjem til Danmark og besluttede, at jeg efter bedste evne ville forsøge at bidrage til en øget oplysning omkring de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med det blå og kunstige lys, som vi udsætter os selv og vores børn for, og så påvirkningen af produktionen af det vigtige stof melatonin.

Melatonin påvirker næsten alle funktioner i kroppen. Både pinealkirtlens funktion og dens produktion af melatonin er tæt knyttet til eksempelvis skjoldbruskkirtlen, hormonbalancen og immunforsvaret. Ifølge Pierpaoli er det livets hemmelighed, vi finder i pinealkirtlen. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale, at vi tilstræber at leve efter vores indre rytmer og prioritere en god nats søvn i fuldstændigt mørke.

Har du fået lyst til at læse mere om ’Søvnhormonet’ melatonin, dets indvirkning på kropslige balancer, og hvordan du optimerer produktionen og dermed livskvaliteten, så kan du læse mere i min seneste bog ’Søvnhormonet’ melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet