Af Lisbeth Arrildt

Dette er min egen opskrift på liposomalt C-vitamin, nedskrevet efter et par års research på nettet efter sammensætningsforhold og metoder. Jeg er ikke videnskabeligt funderet. Jeg har blot været nysgerrig efter metoder til at undgå tilbagefald efter endt konventionel behandling for brystkræft, og det er indtil videre lykkedes. C-vitaminerne har jeg kombineret med andre vitaminer og diverse kosttilskud, som er beskrevet i øvrigt på hjemmesiden.

Til fremstillingen skal der bruges en ultrasonisk smykkerenser, som jeg fandt på Coops hjemmeside. Søg efter en Caso smykkerenser – Ultrasonic Cleaner. Der findes også andre mærker, men denne er med rustfri behol- der.
Desuden bruges lecithingranulat (GMO-fri), fremstillet af solsikke eller soja, samt C-vitamin-pulver, som er syreneutral (ascorbinsyre eller nascorbat).
Begge dele købes i en helsekostforretning eller på nettet, f.eks.: www.helsebixen.dk. Jeg bruger selv nascorbat, da min mave ikke er glad for ascorbinsyre. 1 gram nascorbat svarer til 0,89 gram ascorbinsyre.

Vodka: Jeg har føjet dette til opskriften for nylig, da det skulle fremme optagelsen. Dog ikke så meget som foreslået i linket nederst på siden.

Bemærk: Alle redskaber og glas til fremstillingen skoldes inden produktionen.

Fremgangsmåde

Hæld kogende vand i 2 glas:
½ dl i et lille glas, 1½ dl i et stort glas
Lad vandet afkøle til håndvarmt, ca. 30 grader.

Tilføj herefter 2½ spsk. nascorbat i det lille glas. 5 spsk. lecithin i det store glas.

Lad det stå et par timer til nascorbatet er helt opløst, og lecitinen er blevet til en tyk vælling. Rør i glassene en gang imellem.

Bland de to væsker sammen og tilføj ½ dl vodka (evt. mere, se link, nederst).

Jeg ønsker ikke at belaste leveren med for meget alkohol, derfor denne mængde. Brug evt. afkølet kogt vand i stedet for vodka.
Hæld det hele i en passende flaske/beholder, som passer til nedsænkning i den ultrasoniske renser.

Ryst flasken grundigt og sæt eller læg den på skrå i maskinen. Fyld koldt vand op i maskinen til maks. niveau.
Denne maskine kører i 3 minutters intervaller. Jeg giver den 15 omgange = 45 min.
Nogle anbefaler 1 time andre meget mindre. Hold øje med, at væsken ikke bliver for varm. (Ikke over 32 grader). Sæt den i så fald i køleskabet, inden processen fortsættes.
For nemheds skyld har jeg valgt at bruge en flaske til produktionen. Nogle bruger et tyndt glas. Andre hælder væsken direkte i maskinen.
Jeg har også set opskrifter, hvor en blender bliver brugt i stedet for en ultrasonisk renser. Det ved jeg ikke om er OK? Det kan jo forsøges i mangel af bedre.
Opbevares i køleskab!

Dosering

Denne opskrift indeholder 275 ml med i alt 34 g nascorbat.
15 ml = 1 spsk. = 1,85 g nascorbat x 0,89 = 1,65 g rent C-vitamin, som svarer til 13 g C-vitamin givet intravenøst (IV).
Det har jeg taget dagligt i ca. 2 år, men dosis kan sættes op, alt efter behov.

Tages på tom mave. Vent 15 minutter med at spise noget.
Gerne fordelt på 2 daglige indtag og ikke for sent, da det virker op-kvikkende.
Optagelsen af liposomalt C- vitamin starter i mundens slimhinder, derfor kan man med fordel gurgle det rundt i munden i et halvt minut eller længere, inden det synkes.
Ikke samtidig med Budwig-kur. Måske er det OK, hvis der går 3 timer mellem C-vitamin og Budwig.
Ingen sukker, da C vitamin konkurrerer med sukker om at fodre kræftcellerne.

Gerne sammen med kemobehandlinger.
Helbredelse af sygdom (kræft, virus, bakterier, hvis IV C-vitamin ikke er muligt): 6-8 gram rent
C-vitamin, som liposomalt C-vitamin, fordelt på flere gange i løbet af dagen. Forebyggelse af kræft, virus og bakterieinfektioner og andre sygdomme: 1-2 gram dagligt.
Priser pr. 1 gram liposomalt C-vitamin /februar 2017
1 gram liposomalt C-vitamin svarer til ca. 8 gram IV C-vitamin.
Hjemmelavet = 1 kr. Aurora = 5,50 kr.
Lipolife = 6,50 kr.

Links

Carsten Vagn-Hansens side om C-vitamin (skrevet, før liposomalt C-vitamin var opfundet):
Link til næsten professionel fremstilling af liposomalt C-vitamin (på engelsk). Åbner du med søgemaskinen Google, så kan du læse hjemmesiden, oversat til dansk.

Dette link er til en amerikansk læge, Thomas Levy. Prøv at klikke lidt rundt på hans hjemmeside, hvor han også udtaler sig om det hjemmelavede liposomalt C-vitamin. Han mener ikke, det er lige så stabilt som den færdigkøbte. Han siger dog, at det er bedre end almindelige C-vitaminpiller.

www.videnskab.dk findes en god artikel. Læs bl.a. om, hvorfor du skal undgå at indtage jern – også i multivitaminerne.

Læs den gode forklarende artikel om liposomalt C-vitamin i Tidslernes blad 2017-1, side 12-15 eller søg efter liposomal i søgeboksen på hjemmesiden