Af Tidslerne

Telefon 7020 0515

Telefonerne er åbne følgende tidsrum
Mandag kl. 18-20
Tirsdag: kl. 10-12
Onsdag: kl. 10-12
Torsdag kl. 10-12

Tidsellinjens telefon besvares af frivillige kræftpatienter med stor erfaring i alternativ/supplerende behandling.

Over 50% af danske kræftpatienter søger alternativ behandling i forbindelse med deres behandlingsforløb, både før, under og efter etableret kræftbehandling. Tidslerne har udviklet en bred vifte af muligheder for at støtte den enkelte patient. Således er en af mulighederne, at du kan komme i kontakt med en af vores kontaktpersoner.

Der er gennem årene opsamlet en meget stor mængde viden og erfaring med forskellige former for behandling. Dette være sig den konventionelle såvel som den alternative/supplerende behandling. Denne viden og erfaring formidles videre ved kontakt fra patient til patient, idet alle ved telefonerne enten er eller har været kræftpatienter.

Netværket af frivillige kontaktpersoner dækker ikke alle kræftformer, men vi repræsenterer mange forskellige kræftformer. Der er således god mulighed for, at du kan komme til at snakke med en, der ved noget om netop din sygdom.

Patientkontakten afspejler mangfoldigheden med det overordnede budskab, at vi hver især må finde vores egen vej. Der eksisterer ingen standardsvar eller pakkeløsninger. Hvad der virker og fungerer for den ene, behøver ikke nødvendigvis at fungere for den anden.

Du er altid velkommen til at ringe for en snak om det du har brug for.

Ønsker du at tale med en kræftpatient med samme sygdom eller med en patient, som har erfaring med bestemte behandlinger, har vi mulighed for at henvise dig til en af vore kontaktpersoner (se disse).

Kontaktpersonen stiller sig gerne til rådighed for en telefonsamtale omkring dine problemer og spørgsmål.
De frivillige har tavshedspligt.

Du er også velkommen til at kontakte Tidsellinjen skriftligt – og helt anonymt. Send en mail til tidsellinjen@tidslerne.dk