Af Tidslerne

Mange cancerpatienter har taget turen til Kina for at få behandling, de fleste på Fuda Cancer Hospital i Guangzhou.

På Fuda Cancer Hospital anvender man den såkaldte multimodale tilgang til behandlingen – det vil sige at man angriber canceren fra mange forskellige vinkler på én gang.

Behandlingen på Fuda Cancer Hospital består af konventionel kemoterapi, transarteriel regional kemoterapi, intraoperativ eller perkutan brachyterapi med 125 iod implantation, perkutan kryokirurgi – intraoperativt endoskopisk eller perkutant -, ligesom der også anvendes antistofbehandling, dendritcelle vaccination og andre former for immunterapi.

De forskellige behandlingsformer gives ofte samtidig til samme patient under indlæggelse af flere ugers varighed, og behandlingen gentages sædvanligvis 3 – 4 gange med interval fra 7 – 10 dage til 1 måned, afhængig af behandlingens karakter.

Du kan læse meget mere om behandlingerne på Fuda Cancer Hospitals hjemmeside

Har du været i Kina til behandling? Vil du dele din erfaring med andre kræftpatienter? kontakt venligst Tidslernes webmaster på webmaster@tidslerne.dk