Af Pierre Honoré og Lisbeth Arrildt
DCA-behandling af kræft er baseret på stoffet dichloroacetate, som er et lægemiddel, der i årtier har været anvendt til behandling af forskellige stofskiftesygdomme. Dets indvirkning på kræftceller blev først kendt for ca. 20 år siden, men siden er metoden og behandlingsresultaterne blevet mere kendte.
DCA er stadigvæk ikke blevet godkendt som et lægemiddel til kræftbehandling, hvilket synes at være en følge af markedsforholdene på medicinmarkedet (det kan ikke patenteres).
Virkning ved behandling med DCA
DCAs dræbende virkning på kræftceller kan føres tilbage til den såkaldte Warburg-effekt. Otto Warburg fandt allerede i 1924, at der er en grundlæggende forskel mellem stofskiftet i normale celler og kræftceller, idet de normale celler har et aerobisk stofskifte baseret på iltoptagelse, mens kræftceller ikke er i stand til at optage ilten og derfor får et anaerobisk stofskifte baseret på sukkeroptagelse.
Cellernes stofskifte synes at blive reguleret af deres mitokondrier, og deres funktion synes at kunne påvirkes af DCA, som genopretter den normale funktion i kræftcellerne.
Det er derfor vigtigt, at man understøtter denne forandring ved at stoppe sukkerforbruget og fremme iltoptagelsen.
Behandling
DCA indtages i form af tabletter i behandlingsdoser af cirka 25 mg / kg kropsvægt dagligt, det vil sige cirka 2 g for en person på 80 kg, fordelt på to daglige doser.
Til vedligeholdelse anvendes cirka den halve dosis. Under behandlingen kan også anvendes støddoser af 2-5 gange den normale.
DCA-pillerne suppleres normalt med thiamin = vitamin B1-piller på cirka 300 mg dagligt.
- Der må ikke indtages koffein, for eksempel som kaffe, under behandlingen.
- Ligeledes bør sukker i enhver form undgås, også for eksempel honning. Det samme gælder søde frugter, også æbler.
- DCA må ikke indtages sammen med varme drikke, da dette ødelægger effekten.
- Kroppens optagelse af ilt bør fremmes mest mulig, for eksempel ved motion i så høj en grad, som patientens tilstand tillader.
Er patienten sengeliggende, kan der anvendes en iltgenerator med næserørsforsyning.
Denne metode er beskrevet af Manfred von Ardenne i bogen: ”Sauerstoff-Mehrschritt-Therapie”, 1983.
DCA kan også, eventuelt i moderate doser, anvendes samtidig med anden behandling, såsom strålebehandling og kemoterapi. Til strålebehandling er DCA blevet anvendt som en forstærkende kombinationsbehandling.
Bivirkninger
Bivirkningerne ved for høje doser DCA er træthed og svækket muskelkontrol, for eksempel af fingrene.
Behandlingen bør så afbrydes, og doserne nedsættes, indtil bivirkningerne ikke generer. De kendte bivirkninger forsvinder, når doserne nedsættes tilstrækkeligt.
Litteratur
Mens der ikke er foretaget regulære godkendte forsøgsrækker, findes der en del litteratur over individuelle resultater og med et mindre antal patienter. Disse forsøgsresultater kan man google sig frem til på internettet.
Via https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ kan man også finde en del af originalarbejderne.
Den første grundige beskrivelse af DCA-terapien kom i 2007, skrevet af Andy Coghlan:
Denne artikel blev gengivet på dansk, som ”DCA, er det en ny effektiv kur mod kræft?” på http://www.alternativ.info/doc/nyheder/ny20120202_dca-cancer-kur.mv
Der er udmærkede beskrivelser på engelsk på http://www.thedcasite.com.
Købsmuligheder
DCA tabletter kan købes frit online fra flere firmaer. Inden for EU findes der 2 muligheder:
http://www.Pharma-dca.com (UK) eller http://www.dcalab.com (Litauen)
Priserne er ens og andrager cirka 10-30 kroner per dag afhængig af den anvendte dosis. Firmaerne leverer også den tilhørende thiamin/B1-vitamin, som eventuelt også kan købes på et apotek eller hos Matas.
Fra firmaer indenfor EU skal forsendelsen ske uden toldbehandling eller andre restriktioner. Leverancer fra de nævnte firmaer ankommer normalt 3-4 dage efter online-bestillingen. Der medfølger certifikater for stoffets ægthed.
Det medicinsk-industrielle kompleks
Man kan undre sig over, at et så billigt middel med så få bivirkninger ikke er blevet godkendt som et lægemiddel til kræftbehandling. Det skyldes det såkaldte medicinsk-industrielle kompleks.
Omkostningerne for godkendelse af et lægemiddel til de nødvendige forsøgsrækker er efterhånden blevet så store, at medicinalfirmaerne kun kan investere i dem, hvis de efter godkendelsen kan sikre sig produktions- og eventuelt salgsrettighederne, hvilket normalt sker ved en patentdækning eller ved dyre produktionsformer. Billige produkter, der ikke kan patenteres, som for eksempel aspirin, har derfor ingen interesse.
Lægernes interesse for et lægemiddel er hovedsageligt bestemt af de informationer, de får fra medicinalindustrien. Man ender derfor ofte i den for patienterne beklagelige situation, at de dyreste lægemidler fortrinsvis bliver anvendt.
Privat selvbehandling
Der er i Danmark juridisk set intet til hinder for, at en person selv indkøber DCA og begynder en behandling af sig selv. Ligeledes kan man også rådgive andre om behandlingsmulighederne.
Det vil være naturligt, at man diskuterer mulighederne med sin læge. Det har imidlertid den praktiske vanskelighed, at lægen oftest slet ikke kender DCA og derfor vil være yderst skeptisk.
Som et eksempel på selvbehandling kan nævnes Wim Huppes, forhenværende læge, som helbredte sig selv for et ellers håbløst tilfælde af prostatakræft med høje doser af DCA. Han blev så begejstret for metoden, at han startede en privatklinik, som skulle specialisere sig i DCA-behandling. Men modstanden mod klinikken fra myndighedernes, industriens og hans kollegers side var så stor, at han måtte give op.
Han kalder dem ”den farmaceutiske mafia”.
Huppes har skrevet flere artikler og en bog om den behandling, han var ude for. De kan også findes på thedcasite.com eller ved at google ind på hans navn.
