Af Anette Harbech Olesen, www.madforlivet.dk

Der er focus på sukker

For øjeblikket, og aldrig nogensinde tidligere har vi spist så meget sukker, som vi gør i dag. Sukker er tidens svøbe, og det høje indtag forårsager langt større ballade i den indre kropskemi, end vi måske gør os klart.

Høje niveauer af sukker i blodet er faktisk noget nær det værste, du kan udsætte din krop for. Den påtager sig derfor overarbejde i forsøget på at nedregulere sukkerniveauerne. Blodsukkerniveauerne er hormonelt reguleret, og omdrejningspunktet er hormonet insulin.

Et højt sukkerindtag og deraf følgende høje blodsukker- og insulinniveauer kan på sigt forårsage hormonelle ubalancer, der kan stresse kroppen, øge inflammation eller betændelsestilstande, øge risikoen for udvikling af hjerte/kar sygdomme og hæmme omdannelsen af de vigtige, essentielle fedtsyrer. For høje niveauer kan øge fedtlagringen, det kan svække immunforsvaret og dræne kroppen for visse mineraler. Det kan forårsage knogleskørhed og forringe energiproduktionen og dermed føre til øget træthed.

Et uafbalanceret blodsukker påvirker alle mennesker negativt, men især mennesker, der har eller har haft kræft, kan med stor sundhedsfordel ofre blodsukkeret særlig opmærksomhed. Kræftceller kan nemlig være yderst sensitive overfor store mængder sukker. Tyske forskere har igennem deres arbejde med dette emne, udviklet den teori, at kræftcellers stofskifte kan ændre sig fra almindelig forbrænding til det de kalder forgæringsstofskifte. Under forgæring dannes der mælkesyre, som kan lægge sig omkring kræftcellen som en form for beskyttende skjold. Det kan ifølge de tyske læger medføre, at immunforsvarets Tceller ikke længere effektivt kan opfange og destruere kræftcellerne, ligesom effekten af kemoterapi og strålebehandling kan påvirkes negativt.

Det er spændende forskning, som uanset omfanget bør give anledning til tanker omkring vores indtag af sukker. En af de bedste beslutninger vi efter min mening kan tage, når det gælder mad og sundhed, er faktisk at reducere blodsukkerpåvirkningen. Det betyder at begrænse eller helt afholde os fra at spise sukker, også flydende sukker, hvidt brød, pasta og kunstige sødemidler. Indtag af megen sød frugt, frugtsukker og juice er heller ikke optimalt, ligesom stress og et højt indtag af kaffe og sort te kan påvirke blodsukkeret i uheldig retning. Derimod er masser af næringsrige og fiberrige grønsager, rigtigt fuldkornsbrød, ekstra jomfruolier, nødder, kerner, mandler, fjerkræ, fisk, bønner og linser alle sammen fødevarer, der i hinandens selskab har en stabiliserende effekt på blodsukkeret. Samtidig smager disse råvarer godt og er fyldt med vitaliserende næringsstoffer

Sukker kan let og uden problemer erstattes af frugt og tørret frugt i f.eks. brød og kager, ligesom det er muligt at anvende det naturlige sødemiddel stevia til bagning. Det påvirker ikke blodsukkeret overhovedet. Jeg har eksperimenteret lidt med stevia, der er en plante, hvis blade søder 4-500 gange mere end sukker. Jeg har anvendt produktet SteviaSweet, der er økologiske, pulveriserede steviablade, og jeg synes helt klart, at stevia egner sig bedst til meget krydrede brød og kager. Det har nemlig en særlig lidt lakridsagtig smag, som efter min mening gerne må overdøves af eksempelvis kanel og kardemomme. Kanel virker i øvrigt i sig selv meget blodsukkerstabiliserende. Det er værd også lige at henlede opmærksomheden på, at ”fylden” af den mængde sukker, som er angivet i de fleste opskrifter, skal erstattes af anden fylde fra eksempelvis banan, revet æble, gulerod eller squash, idet der ofte kun skal anvendes ½ teskefuld steviapulver. Du kan finde opskriften på krydret bananbrød sødet med stevia på min hjemmeside www. madforlivet.com under opskrifter, ligesom samtlige opskrifter i min nye bog Syv sunde skridt er udarbejdet ud fra en blodsukkerstabiliserende grundtanke. Der er opskrifter på sund konfekt, kager og sødt helt uden tilsat sukker og hvidt hvedemel, så der selv uden sukker kan blive mulighed for masser af efterårs- og julehygge.

Hvis du har eller har haft kræft, kan det måske interessere dig at vide, at stoffet Gamma-tokotrienol, der er en del af det naturlige E-vitamin, er et af de mest effektive stoffer til at hindre forgæring i kræftceller. Det kan indtages gennem koldpresset hvedekimolie eller via hvedegræssaft, der jo netop er dyrket på de hele hvedekerner. Stoffet findes så vidt vides ikke i nogen danske kosttilskud, men det engelske firma Cytoplan, der producerer food state kosttilskud af høj kvalitet og har stor erfaring med udvikling af vitaminer og mineraler til kræftpatienter, har udviklet et Evitamin præparat netop af koldpresset hvedekimolie, der indeholder gamma-tokotrienol. Jeg har oplyst hjemmesideadressen nedenfor, og gør opmærksom på, at der gives 33% rabat til alle danskere ved angivelse af koden DEN33 ved betaling. Vogel producerer en flydende, koldpresset hvedekimolie af høj kvalitet, der kan bestilles hjem ved henvendelse til Bioforce. Gamma tokotrienol fås også gennem hvedegræsjuice og i mindre målestok gennem risklid f.eks. fra firmaet B-Organic. Risklid er fint at anvende i bagværk og i mysli.

P.S. Jeg har lyst til lige at gøre opmærksom på, at alkohol også indeholder sukker. I den forbindelse ønsker jeg at henvise til en nyere undersøgelse fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der viser, at alkohol kan øge risikoen for udvikling af brystkræft blandt kvinder efter overgangsalderen. Det betyder ikke, at vi helt behøver at holde os fra et glas vin i ny og næ, men det anbefales, at vi holder os til 1-2 glas om ugen. Se link til undersøgelsen herunder.

Henvisninger:

Sukker og kræft: Kræftforsker Johannes F. Coy, forsker Freerk T. Baumann, professor Jörg Spitz og videnskabsforfatter Anna Cavelius i bogen, der på dansk hedder ”8 gode livsråd mod kræft” Politiken

Cytoplan: http://www.cytoplan.co.uk – Siden vises på dansk ved indtastning af ”Danish” i venstre side under ”select language”.

Hvedegræssaft: http://www.hvedegraessaft.dk

Vogel / Bioforce: http://www.avogel.dk

B-organic: http://b-organic.dk

DTU og alkohol øger risikoen for brystkræft: http://www.dtu.dk

Opskrifter, masser af information og gratis månedligt nyhedsbrev: http://www.madforlivet.com