Af læge Bruce Kyle (forkortet af red,)
I 1972 samlede forfatter Irving Stone hundredvis af videnskabelige referencer i sin meget omtalte bog “The Healing Factor: Vitamin C Against Disease”, som påviste C-vitamins helbredende effekt i en lang række af sygdomsprocesser, inklusiv kræft.
C-vitamin iværksætter kroppens egen formidable evne til at helbrede sig selv gennem en forbedret immunfunktion, ødelæggelse af frie radikaler, afgiftning af talrige giftstoffer, bekæmpelse af virus og bakterier, reparation og styrkelse af kroppens væv m.m. Disse biokemiske egenskaber er baggrunden for dette næringsstofs enorme alsidighed inden for klinisk medicin.
Der er solid dokumentation for, at det er helt ufarligt at indtage C-vitamin i de megadoser (Græsk; megas; stor), der skal til for at afgifte kroppen for giftstoffer, slå virus ihjel eller standse en svulst. De store oversigtsrapporter, som har vurderet C-vitamins sikkerhed, konkluderer enstemmigt at intet viser, at C-vitamin i store doser er skadeligt.
Eneste bivirkning er stort set kun diarré ved for store doser. Idéen om at C-vitamin fremkalder nyresten er en myte og ses ikke i klinisk praksis.
Et funktionsniveau på 60 mg C-vitamin vil f.eks. forebygge skørbug, men der findes studier som påviser at 2 gram dagligt betydeligt kan lindre astma og høfeber og forebygge blodprop; 3 gram dagligt kan få polypper i endetarmen til at skrumpe, 6 gram kan forbedre migræne, og 10 gram dagligt vil give kræftpatienter forbedret immunforsvar, overlevelsestid og livskvalitet.
C-vitamin er meget mere end bare et vitamin, som i den traditionelle ernæringslære defineres som et næringsstof, der, hvis det er i underskud, vil give en bestemt mangelsygdom.
I virkeligheden er C-vitamin, som Irving Stone er inde på i sin bog “The Healing Factor”, et helende middel, som kroppen har behov for i langt større mængder end 60 mg dagligt, som kun forebygger den prædødelige tilstand skørbug.
Kliniske studier har påvist C-vitaminets cytotoksiske (celledræbende) effekt både “in vitro” (i reagensglasset) og “in vivo” (i kroppen). Højdosis C-vitamin er toksisk overfor kræftceller pga. ophobninger af brintoverilte, som C-vitamin fremkalder i kræftcellen og som kræftcellen ikke kan omsætte, fordi den mangler et bestemt enzym, catalase, som udløser reaktioner der til sidst ødelægger kræftcellen.
Dr. Hugh Riordan, som holdt foredrag på “Health Trends 2000” den 29. August 1999 i København, har siden 1991 forsket i C-vitaminets cytotoksiske effekt på laboratorie-dyrkede kræftceller og i højdosis intravenøst C-vitamin som kemoterapeutisk middel for kræftpatienter.
Dr. Riordans arbejde har påvist at:
- C-vitamin er cytotoksisk for kræftceller.
- C-vitamin er praktisk talt uden bivirkninger ved selv de højeste koncentrationer.
- C-vitaminkoncentrationer, som dræber kræftceller kun kan opnås i mennesker ved intravenøse infusioner.
- Farmacokinetiske modeller kan forudsige plasmakoncentrationer af C-vitamin, når der anvendes forskellige intravenøse koncentrationer og infusionshastigheder.
- Lipoinsyre er et effektivt middel til at øge C-vitamins cytotoksiske effekt overfor kræftceller.
- C-vitamin reducerer bivirkninger fra kemo- og stråleterapi og forbedrer behandlingens effekt.
- Højdosis oralt C-vitamin tilskud er i stand til at øge kollagen (bindevævs) produktionen i kræftceller så de ikke spredes.
- Intravenøst C-vitamin forlænger overlevelse, forbedrer livskvalitet og har i visse tilfælde været årsag til komplet forsvinden af kræftsygdomme.
Dr. Riordans videnskabelige arbejde er et gennembrud af den højeste betydning, fordi han har bevist at C-vitamin er et stof der kan slå kræftceller ihjel uden at skade normale celler.
Derimod er C-vitaminets betydning for immunsystemets funktion et vigtigt led i behandlingseffekten både:
- generelt i blod og lymfe, hvor koncentrationer af lymfocytter, interferon, antistoffer og komplement øges; og
- lokalt i vævene, hvor de hvide blodlegemers evne til infiltrere tumorvæv forbedres; indkapsling af svulsten stimuleres; og grundsubstansen mellem cellerne styrkes.
Højdosis C-vitamin øger NK (naturlig dræbercelle) aktivitet, hvor den største effekt ses 24-48 timer efter indtagelsen.
Dannelsen af nye lymfocytter i knoglemarv bliver tre- og firedoblet med henholdsvis 10 og 18 gram C-vitamin dagligt over tre dage hos raske forsøgspersoner i en NCI undersøgelse fra 1976.
Forbedret dræbercelle-aktivering er en vigtig målsætning i immunbehandling, fordi dræberceller er ansvarlige for tilintetgørelsen af kræftceller.
Lad mig til slut understrege, at det på basis af ovenstående facts, er en absurditet at påstå at C-vitamin er farligt. Det er ikke overraskende, at folk bliver forvirrede, når fagfolk og journalister, der burde vide bedre, forplumrer diskussionen med uunderbyggede data og skræmmetaktiske udtalelser.
