Af Annette Harbech Olesen, www.madforlivet.dk

Kan dine tanker påvirke din sundhed og dine indre kropslige balancer? Har dine overbevisninger betydning for, hvordan du reagerer på livets udfordringer? Og vil en positiv og åben tilgang til livet og dets tildragelser ligefrem kunne påvirke dit åndedræt, din hjerne, din livslængde og sundhedsproces positivt? Sandsynligvis ja, og øget bevidsthed og fokus på disse forhold kan meget vel blive fremtidens medicin.

Alt det du oplever, og alt det du tænker og føler, lagres ubevidst i hjernen og i kroppens celler. Det, din hjerne og dine celler opfatter, opleves som sandheden og virkeligheden for dig og din krop. Du og jeg kan opfatte samme oplevelse helt forskelligt og derudfra danne forskellige sandheder. Vi kan derfor alle sammen gå rundt med vidt forskellige opfattelser og individuelle virkeligheder, der kan påvirke vores reaktioner og dermed også vores indre biokemi.

Det hører nemlig med til billedet, at vi er forskellige og har individuelle følelser, overbevisninger, balancer og tro. Disse faktorer spiller måske en langt større rolle end hidtil antaget i relation til sygdom og helbredelse. Psykologiske faktorer lader sig efter min mening ikke adskille fra de fysiske, og måske har vi, i vore bestræbelser på at effektivisere, dokumentere og systematisere vort behandlingssystem, overset noget væsentligt?

Derfor findes der heller ikke en facitliste, heller ikke en kur eller behandling, der passer til alle. Lige så forskellige vi ser ud udvendigt, ligeså forskellige er vi indvendigt, ligesom vi også reagerer vidt forskelligt på behandlinger og oplevelser. Det er for mig at se heri den virkelige udfordring for fremtidens behandlingsformer ligger.

Vores tanker er en kraftfuld ressource
Dine tanker påvirker din tilgang til livets tildragelser. De påvirker dine reaktioner og dine handlinger, men de gode nyheder er, at du selv kan have indflydelse på, hvilke tanker du ønsker at have.

Forskere fra Ohio og Harvard University har i flere studier påvist, at vi menneskers indstilling til livet, om den er positiv eller negativ, kan have større indflydelse på helbredet end de fysiologiske faktorer, der normalt fokuseres på indenfor sundhedsvæsenet . Det betyder ikke, at sund mad, motion, vand og frisk luft ikke er væsentlige faktorer med betydning for en sund krop, men det kommer som en overraskelse for mange, at vores tanker og overbevisninger har så afgørende betydning. Om du har en negativ eller en positiv indstilling til livet, til de udfordringer der dukker op, til de nye ting der bliver introduceret og til det at blive ældre, kan være afgørende for din livslængde og din evne til at håndtere sygdom.

Kroppens mange milliarder celler responderer nemlig på vores tanker og følelser. Vi kender det ofte fra mødet med en bekendt på gaden, hvor vi spørger hvordan det går. Ofte behøver vi ikke noget svar, for det fremgår klart af vedkommendes øjne, hvordan tilstanden er. Er der tindrende lykke eller dyb tristhed? Øjnene afspejler det hele. Et er, at øjets celler reagerer så åbenbart på det vedkommende føler og tænker, men det gør alle resten af kroppens celler også.

For at blive i stand til at ændre eventuelt uønskede tankegange og overbevisninger, må du først og fremmest anerkende, at du besidder uønskede overbevisninger, og at de påvirker din adfærd og eventuelt dit helbred negativt.

Mange af os er programmerede med en eller flere uønskede overbevisninger, og bevidst eller ubevidst, handler vi ud fra disse. Det kan eksempelvis være, at vi lever vores liv i angst, at vi mangler tro på os selv, eller at vi har en tendens til at fokusere på alt det, der i vore øjne er forkert, frem for at fokusere på alt det smukke og det gode. Vi kan også have været udsat for traumer, der påvirker vores indre balancer negativt.

Der er mange måder, hvorpå du kan opnå bevidsthed omkring eventuelle traumer, overbevisninger og tanker, og der findes enkle redskaber, som kan hjælpe dig til selvhjælp. Der vil i denne artikel blive fokuseret på særligt tre væsentlige faktorer:
Dine tanker – kan tro flytte bjerge?
Dit åndedræt – brug det intelligent
Din hjerne – husk en daglig stillestund

1. Dine tanker – kan tro flytte bjerge?
Der findes utallige eksempler på, at vi kan tro og tænke noget så overbevisende, at det fremkalder sygdom. Hvis der eksempelvis via pressen advares mod en bestemt fødevare, forurenet vand eller en bestemt virus eller sygdom, og såfremt symptomerne beskrives, så er det et faktum, at en lang række mennesker henvender sig til deres læge med de nævnte symptomer. Frygten igangsætter tanker og overbevisninger, der fremkalder fysiske symptomer. Derfor ved vi, at udsagn fra troværdige kilder som nyhedsudsendelser, aviser, behandlere, læger med mere, som vi normalt har tillid til, kan skabe så stærke overbevisninger, at det kan føre til konkrete symptomer eller akut, behandlingskrævende sygdom. Derfor er mediernes og lægernes formuleringer og måde at formidle budskaber på afgørende, idet angst og frygt kan påvirke den enkeltes adfærd, men også have afgørende negativ betydning for vedkommendes sundhedstilstand og livslænge.

Kroppen husker også ofte traumatiske oplevelser, som kan lagres og påvirke vores indre miljø. Når negative tanker og traumer kan påvirke kroppen og fremkalde sygdom, så er det nærliggende at tænke, at positive tanker og tro modsat vil kunne have en befordrende indvirkning på vedkommendes sundhedstilstand og livslænge.
Derfor kan du med sundhedsmæssig fordel beslutte dig for at forsøge at se bægeret som halvt fyldt frem for halvt tomt.
Dernæst kan du indføre en daglig stillestund, benytte dig af meditation, mindfulness eller smuk musik for derved at komme tættere på dig selv og dine indre værdier. Brug også her åndedrættet konstruktivt.
Effektive redskaber til håndtering af traumer og uønskede overbevisninger kan eksempelvis være tankefeltsterapi, traumeterapi og Breathing – åndedrætsøvelser.

At sige ja til livet, og tillidsfuldt og positivt gøre det bedste vi kan for at leve ansvarsfuldt, så åbner vi for den smukkeste kilde til indre sundhed, der findes. Vi kan gennem positive og taknemmelige tanker skabe et indre miljø, der nærer alle vores celler og hele vores krop, og som også kan være vores uudtømmelige kilde til indre styrke og energi, når svære tider og mørke tanker banker på.

2. Dit åndedræt – brug det intelligent
Vi forbinder det at trække vejret med at være i live. Derfor er vores vejrtrækning noget helt essentielt og livgivende. Den indre kropskemi er afhængig af ilt for at kunne fungere, og vores vejrtrækning har dyb indvirkning på alle vores kropslige balancer. Åndedrættets vitale funktion betyder dog ikke nødvendigvis, at vi altid er opmærksomme på, hvor stor betydning det har. Det er ofte åndedrættet, der som noget af det første påvirkes, hvis vi oplever noget, som berører os dybt.

En overfladisk vejrtrækning fører lettere til anspændthed. Får vi derimod indøvet dybere vejrtrækninger – helt ned i maven – oplever vi afspændthed og ro. Vores vejrtrækning afspejler i høj grad vores sindstilstand, men kan også påvirke den. Derfor kan det betale sig at arbejde med sin vejrtrækning og vænne sig til at trække vejret dybt ned i maven. Ikke alene tilfører det ilt til kroppen, det virker også beroligende på nervesystemet. Det allerbedste er, at vi har vores åndedræt med os overalt og kan bruge det på alle tidspunkter af døgnet.

Denne øvelse er god at lave hver dag, gerne flere gange om dagen:
■ Sæt dig op med rank ryg.
■ Træk vejret langsomt og dybt ind igennem næsen, mens du tæller langsomt til syv.
■ Du skal trække vejret helt ned i maven.
■ Hold vejret, mens du langsomt tæller til syv.
■ Pust langsomt ud gennem næsen, mens du tæller til syv.

Kan du ikke holde vejret i syv sekunder, så starter du bare med fire eller fem. Så går der ikke lang tid, før du kan tælle til syv, otte eller ni. Det er en enkel men effektfuld øvelse, som kan laves de fleste steder.

Åndedrættet er en kraftfuld men hyppigt overset ressource. Forestil dig derfor, at vi alle i skolen lærte at anvende såvel vores tanker samt vores åndedræt konstruktivt, så det kunne hjælpe os effektivt, når livets udfordringer banker på?

Din hjerne – husk en daglig stillestund
Hjernen er ganske fantastisk, og det er her, du producerer overbevisninger og forventninger baseret på din opfattelse af verden og ud fra de tildragelser, du støder på i dit liv. Disse overbevisninger skabes ud fra tankemønstre. De påvirker din måde at reagere på, din vejrtrækning og dermed din indre biokemi. Derfor er dine tanker og din generelle livsindstilling ganske afgørende. De former dine overbevisninger, der let bliver til dine sandheder i livet. Sandheder, som du, bevidst eller ubevidst, lever efter, og som derfor kan blive bestemmende for din adfærd, men også for dine kropslige balancer.

Hjernen producerer konstant små elektriske impulser. De kan registreres som hjernebølger via et såkaldt EEG (ElektroEncephaloGrafi). Hjernebølgerne svinger med forskellig frekvens og styrke, afhængig af om du er oppe i gear, stresset, ser tv eller sover. Det er kombinationen af henholdsvis hurtige, langsomme, stærke eller svage bølger, der afgør en persons sindstilstand.

Der kan være stor sundhedsfordel i at tilegne sig redskaber, der kan påvirke hjernens frekvenser eller bølger. Eksempelvis er de hjernebølger, der kaldes delta, den langsomste form for hjernebølger. Hvis vi forenklet sammenligner dem med gearene i en bil, så vil deltasvingninger svare til at køre i første gear.
Andet gear er således i denne sammenligning thetabølger, alfabølger tredje, hvorimod betabølger svarer til fjerde gear. Vi har, ligesom gearene i bilen, brug for alle vores forskellige typer af hjernebølger. Det går også bedst, hvis vi starter i første gear, ligesom et spring fra første til fjerde gear, hverken er optimalt for bil eller hjerne. Derfor kan vi lære at manøvrere med vores variation af hjernebølger døgnet rundt, så de hjælper os optimalt, fuldstændig ligesom når vi lærer at anvende samtlige af bilens gear, når vi kører. Her ved vi, at der kan være bedst økonomi og fornuft i at køre bilen i fjerde gear, når vi kører ligeud ad landevejen, hvorimod det ville tære på både bil og benzin at køre hele turen i første. Sådan forholder det sig også med vores hjerner.

For at sove tilstrækkeligt dybt og godt, skal din hjerne kunne svinge i deltabølger. En god nattesøvn er særdeles væsentlig og den kan det betale sig at prioritere. Sov mindst syv timer i fuldstændigt mørke. Har du søvnproblemer, så kan det være en god ide at indarbejde gode søvnrutiner og lytte til musik, der stimulerer dannelsen af delta-frekvenser i hjernen.

Når du vågner, kan din adfærd og morgenrutiner faktisk påvirke dine hjernefrekvenser. Hopper du lige udad sengen, stresset og halvvejs på vej ud ad døren med en kop kaffe i hånden, så går din hjerne direkte fra delta til beta. Altså et hurtigt skift fra første til fjerde gear. En sådan start på dagen undertrykker, sammen med koffein, theta- og alfabølgerne fuldstændigt. Starter du derimod dagen med at vågne langsomt, meditere eller dyrke yoga, forberede dig langsomt på dagen og spise en god morgenmad, så arbejder din hjerne sig langsomt op gennem gearene, så den både gennemgår theta- og alfastadierne, før den når til betastadiet. Det er væsentligt, fordi theta eksempelvis har betydning for dit velbefindende, hvorimod alfabølgerne er særdeles effektive til modvirkning af stress. De er derfor også de dominerende hjernebølger under meditation.
Samtlige hjernebølger har som sagt betydning. Anvender hjernen samtlige frekvenser, så øger det vores kreativitet og vores evne til at tænke abstrakt og overkomme mere. Andre øger vores koncentrations- og ydeevne, mens atter andre virker modsat, og i for høje niveauer kan føre til stress, øget angst og hypersensitivitet med risiko for udbrændthed. Derfor er variationen imellem frekvenserne i løbet af døgnet væsentlig.

Er kravene til dig høje, så kan du bevidst eller ubevidst komme til at accelerere dine hjernebølger, simpelthen for at få mere energi og større mental kapacitet. Det vil sige, at hjernebølgerne bevæger sig fra alfa til primært beta. Vi mennesker kan let vænne os til at køre i dette høje gear. Faktisk så meget, at det kan være vanskeligt at fjerne foden fra speederen igen. Men at holde hjernen her i for lang tid, kan give bagslag og føre til stress, rastløshed, udbrændthed, irritabilitet og søvnløshed. Derfor kan det i den grad betale sig at tilegne sig redskaber til at bringe hjernen ned i gear, hvor den producerer alfabølger. Med alfabølger følger nemlig indre ro, mindre stress og god hvile. Det er befordrende for vores sundhed og indre balancer. Meditation, mindfulness eller en daglig stillestund er derfor en god investering for de fleste danskere, og er eksempler på enkle men effektive redskaber, der vil kunne anvendes overalt – også på hospitaler, skoler, plejehjem etcetera.

Er bevidsthedsmedicin fremtidens medicin?
Der er således adskillige ting, som du kan gøre for at optimere din indre biokemi. Det kan være en god ide at tage hånd om eventuelle ubevidste tankemønstre, traumer eller andet, der ligger begravet. For de kan påvirke os mere, end vi lige tror.

For at illustrere dette, vil jeg bringe et eksempel. De fleste af os kan huske en eller flere af vore lærere fra skoletiden. Måske husker vi dem, der fortalte os, at vi var gode til noget eller havde gode evner for et specifikt fag, men vi husker måske specielt dem, der fortalte os det vi ikke kunne: ”Du har ikke en tone i livet”, ”matematik er vist ikke lige dit fag”, ”mon ikke du skulle vælge et andet fag end idræt?”. Disse udsagn er blevet printet ind i os, og ofte ender de som sandheder, der følger os resten af livet. De kan være årsag til, at du ikke synger med, når der bliver sunget til fester eller i kirken, de kan være årsag til at du holder munden lukket, når der tales engelsk, ja de kan ganske enkelt påvirke hele din adfærd.

Derfor har vores egen opfattelse af eksempelvis sygdom og sundhed betydning. Derfor har lægens ord og formuleringer betydning for helbredelsesprocessen, og derfor kan det betale sig at opøve bevidsthed om disse stærke kræfter. Den største hindring for at leve i overensstemmelse med de muligheder vi har, stammer nemlig ofte fra vores dybe, begrænsende overbevisninger.

Efter min mening er tiden inde til, at vi forandrer vort syn på og vores tilgang til sygdom og helbredelse, således at individualiteten, følelserne, overbevisningerne, spiritualiteten eller troen, hvad enten den er religiøs eller ej, i langt højere grad integreres i behandlingstilbuddene. Jeg er overbevist om, at det ikke alene vil være mere tilfredshedsskabende, men måske også til manges overraskelse, vil kunne bidrage til en større forståelse, en bedre håndtering af helbredelsesprocessen og i sidste ende måske et længere og sundere liv. Det at tage ansvar og være en aktiv del af sin egen sundhedsproces, er et langt kraftigere redskab end hidtil antaget, og derfor tror og håber jeg, at fremtidens individuelle medicin bliver bevidsthedsmedicin.

Norman Vincent Peale “The power of positive thinking “.
B.R. Levy, M-D-Slade, S.V. Kasl, S.R. Kunkel; “Longevity increased by positive self perception of aging” Journal of Personality and social psychology 83,2 (2002); pp 261-70.
H.Maier, J. Schmidt; “Psychological predictors of mortality in old age” Journals of Gerontology Series B; Psychological Sciences and Social Sciences 54B, 1, (1999), pp 44-54.
E. langer, A. Blank, B. Chanowitz, ”The mindlessness of ostensibly thoughtful action: The role of placebicinforamtion on interpersonal intereaction”, Journal of Personality and social psychology 36 (1978) pp 635-42.

Meditationsøvelse

Sæt dig et roligt sted – som ikke lige er i din seng – luk øjnene og tøm hovedet for tanker. Brug eventuelt din vejrtrækning til at komme ind i meditationen. Koncentrer dig om at trække vejret helt ind og puste helt ud. Dukker der tanker op, så forhold dig roligt til dem og vend så igen koncentrationen mod åndedrættet. Du vil givetvis føle dig mere og mere afslappet, og i starten kan du have en blid tone fra dit vækkeur eller mobil sat til, som stille bringer dig tilbage efter 15 minutter. Gentag denne øvelse hver dag på et tidspunkt, som passer dig, og hvor du kan finde ro til det. Det kan være en god idé at notere ned i din notesbog, hvordan du oplever dine stille stunder.

Pas på dine tanker, de bliver til ord.
Pas på dine ord, de bliver til handlinger.
Pas på dine handlinger, de bliver til vaner.
Pas på dine vaner, de bliver til din karakter.
Pas på din karakter, for den bliver din skæbne.
Mahatma Gandhi

Denne delikate kålsalat er fra Anette Harbech Olesens helt nye bog MAD – kunsten at spise god tog leve sundt.
Kål er sundt, det tilfører fibre og hjælper kroppen med at fordøje og afgifte effektivt. Denne kombination af kål, æbler og valnødder smager fantastisk godt og er velegnet på ethvert julebord.

Salat med kål og æbler
4 prs.

12 grønkålsblade
½ salathoved – eller forskellige slags salat
½ rød spidskål eller rødkål
2 æbler
Saften fra ½ citron
12 valnødder
Dressing af
½ dl ekstra jomfruolivenolie
Saften fra ½ citron
1 tsk sennep
Friske, hakkede krydderurter
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

Skyl salaten, skær den i grove stykker og skær spidskålen i tynde skiver. Skær æblerne i tynde både og vend dem i citronsaften. Pisk dressingen sammen, hæld den over salaten og æblerne, vend det hele lidt rundt og lad salaten trække i cirka 15 minutter. Drys med valnødder og server.

Artikel bragt i: Tidslerne 2015-3