– læs hvordan hun fik hjælp med tankefeltterapi og selv blev behandler
Af Henriette Fisker
h.fisker@live.dk – www.henriettefisker.dk
Charlotte fik konstateret uhelbredelig knoglekræft i bækkenet og hofter i februar 2019, få måneder efter sin 50 års fødselsdag. Dette slog hende fuldstændig ud, hendes verden gik i sort. Charlotte fortæller her, hvordan hun fik energien tilbage og kom til at se positivt på livet igen trods diagnosen.
Jeg gik fuldstændig i chok, da lægen sagde, at jeg havde kræft, og at det var uhelbredeligt. Jeg fik kvalme. Jeg kunne ikke tro det. Det var uvirkeligt. Jeg fik det virkelig dårligt, både fysisk og psykisk.
I tiden derefter kørte tankerne i mit hoved hele tiden. Tanker om at jeg skulle dø. Hvad med mine børn og min mand. Hvem skulle tage sig af dem. Hvad tænkte de? De blev også forfærdelig ramt og det var min skyld. Hvad skulle jeg nå at tale med mine børn om, inden jeg var væk. Tankerne susede rundt i hovedet hele tiden, adrenalinen kørte i kroppen som en tornado i brystet, det blev ved, det var virkelig en pine at have det sådan hele tiden.
Jeg græd meget. Jeg kunne ikke lide at komme ud blandt mennesker. Jeg tænkte: ‘De kan jo ikke se, at jeg er syg. De tror, jeg pjækker fra arbejde’. Jeg havde det også sådan, at jeg ikke kunne tillade mig at glædes, når jeg havde påført min familie smerte.
Kræften spredte sig også, så jeg syntes virkelig det var den værste periode i mit liv.
Kan tankefeltterapi hjælpe mig
Min veninde Henriette besøgte mig, og hun nævnte flere gange tankefeltterapi – hun mente det kunne hjælpe mig. Jeg vidste ikke rigtig, men en dag hun var på besøg, tog vi hul på det.
Henriette er tankefeltterapeut og ville gerne behandle mig. Vi talte om det, der var værst for mig. Det var, da lægen siger til mig: ‘Du har uhelbredelig kræft, du bliver aldrig rask’. ‘Du bliver aldrig rask’ – det kørte i mit hoved hele tiden.
Sammen gik vi tankemæssigt tilbage til situationen, hvor jeg sidder over for lægen og han siger til mig, at jeg har kræft og aldrig bliver rask. Medens jeg var i situationen tankemæssigt, stimulerede Henriette mine meridianbaner. Hun hjalp mig med at blive i situationen og mærke følelserne og ubehaget i kroppen – jeg fik kvalme, som jeg også gjorde den dag, jeg fik diagnosen. Vi fortsatte med at stimulere meridianbanerne, og efterhånden blev ubehaget mindre og mindre. Tornadoen i brystet forsvandt. Det tog en god time. Jeg var dødtræt bagefter og sov resten af dagen.
Næste dag, da jeg vågnede, havde jeg det godt. Det var underligt. Ubehaget i kroppen var væk og tankerne var rolige. Det var super dejligt. Jeg havde det godt. Det har jeg haft lige siden behandlingen. Min diagnose er ikke ændret, men jeg har ro i kroppen og tankerne. Engang imellem strejfer tanken mig, at jeg skal dø, men den er der ikke hver dag. Nu kan jeg også tænke, at det nok først er om lang tid.
Vi behandlede flere områder i mit liv. Blandt andet at jeg havde svært ved at vise mig blandt andre mennesker og at jeg ikke måtte glædes. Jeg har efterfølgende været til bryllup, på weekend med min mand og til koncert. Jeg er blevet rigtig god til at nyde livet. Jeg har fået behandlet alt det, der kunne stresse mig og har det virkelig godt.
Jeg har været frygtelig bange for, hvad der skete i min krop – at kræften spredte sig, og det gjorde den jo også i starten. Her er jeg også rolig nu. Jeg stresser ikke op, og jeg formår at bevare roen, når jeg skal til scanning og til samtale med lægen. Tidligere kunne jeg gå i selvsving og var nervøs for resultatet – det kunne være en pine at vente på svar.
I dag er jeg i ro, bruger tiden godt og spekulerer ikke. Jeg har nu overskud til at gøre en indsats for at få det bedre. Jeg træner ved en fysioterapeut, og jeg tænker på at spise sundt. Er der noget der går mig på, får jeg tankefeltterapi. Det er ikke kun behandlingen der styrker mig, men også samtalerne inden behandlingen.
Trods min diagnose, har jeg i dag overskud til at leve mit familieliv med mine to børn og min mand, og til at mødes med veninderne. Mit ‘mindset’ er blevet bedre – jeg tænker positivt om livet, også mere end jeg gjorde, før jeg blev syg.
Tankefeltterapeuten
Jeg har kendt Charlotte i mange år og blev virkelig chokeret og ked af det, da hun fortalte mig at hun var syg. Jeg besøgte Charlotte, hvor jeg kunne se, at hun var helt ‘slået ud’. Jeg tænkte, at tankefeltterapi kunne hjælpe hende, men – kunne jeg tillade mig at foreslå et menneske, der er så alvorlig ramt, at hun skulle prøve tankefeltterapi?
Ved tankefeltterapi afstresses kroppen. Nervesystemet bliver beroliget ved, at der bankes let med fingrene på meridianerne på kroppen. Meridianbanerne er de samme som bruges ved zoneterapi og akupunktur. Ved tankefeltterapi bankes der let med fingerspidserne oven på hovedet, mellem øjenbrynene, på siden af øjet, under næsen, på hagen, under armene og på det nederste ribben. Det vigtige er dog, at den der behandles er i de følelser der skal behandles. Vi går tilbage til, da lægen stiller diagnosen. Charlotte bliver i følelserne samtidig med, at meridianerne stimuleres. Efterhånden begynder følelserne og de fysiske fornemmelser at aftage. I Charlottes tilfælde det, hun kunne mærke i brystet. Efterhånden forsvinder det helt. Charlotte blev virkelig træt efter behandlingen, fordi en stor ‘stressmasse’ forlader kroppen.
Grunden til at tankefeltterapi er så effektiv er, at vi arbejder med både følelserne, kroppen og tankerne. Vi er meget ofte i tankerne og glemmer de andre områder, eller har måske ikke redskaber til at arbejde med alle områder. Metoden er rimelig ny. Den blev opdaget af psykolog Roger Callahan i 1980 og er siden blevet udviklet og tilpasset til det, vi i dag kender som tankefeltterapi. Metoden er risikofri. Der er ingen kendte bivirkninger – den har ingen indvirkning på anden behandling eller medicinering.
Jeg er virkelig glad for, at Charlotte turde prøve tankefeltterapi. Jeg synes det var modigt, for det kan være hårdt at gå tilbage og være i de svære følelser, men også godt, fordi det har så god effekt, og der genskabes ro i både tankerne og kroppen.
